Har du husket det blå EU-sygesikringskort?

Har du husket at bestille det blå EU-sygesikringskort, som trådte i kræft i 2014? Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke selv har anskaffet mig et før nu, som i lige nu. Det er virkelig dumt af mig, at vente så lang tid.- For det er gratis og dækker bl.a. lægebehandlinger.


Det blå sygesikring kan bruges i alle EU-lande samt Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Kortet giver dig ret til den samme læge-, sygehus- og medicinbehandling, som borgerne i det land du rejser i. Det er derfor vigtigt, at du har det blå sygesikringskort med på rejsen og kan fremvise det i tilfælde af pludselig sygdom eller uheld.

Det blå sygesikring dækker desværre ikke alt og det er bedst, at du også har en rejseforsikring, hvis du f.eks. har brug for hjemtransport. I mange lande skal borgerne af med en egenbetaling på behandlinger, hvilket du også skal, da du bliver behandlet på lige fod med borgerne i landet. Men der er alligevel mange penge at spare og mere tryghed, ved at have et blåt sygesikringskort, så sørg for at få bestilt et. Husk at det skal fornyes hver 5 år og at børnene også skal have et.

Det blå EU-sygesikringskort kan bestilles på Borger.dk og det tager højest et par minutter at bestille. Der går ca. 3 uger før du modtager kortet, men du får til gengæld sendt et midlertidigt bevis på e-boks.

Det blå sygesikringskort - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *