Dagsprogram på road trip i USA’s vilde vesten

Årets sommerferie gik til USA’s vilde vesten, hvor Lasse og jeg tilbragte 18 dage på at kører landevejene tynde. Vi fik også i den grad kørt bil og det blev faktisk til 6.250 kilometer, selvom at vi kun lejede bilen i 10 dage. Vi kørte både gennem øde ørkenlandskaber, naturskønne nationalparker, pulserende storbyer, over en supervulkan, gennem bjergkæder og idylliske markveje. Vi fik oplevet lidt af det hele, men havde desværre ikke så meget tid til at nyde de små øjeblikke. Vi var også meget uheldige og fik en advarsel af politet, oplevede en kraftig regnstorm og en flymotor sprang. Vores road trip førte os gennem intet mindre end 9 stater, herunder Californien, Nevada, Idaho, Wyoming, South Dakota, Colorado, Utah, New Mexico og Arizona.

Vi forsøgte at leve så billigt som muligt på ferien og ventede bl.a. med at leje en bil indtil vi var i Las Vegas. Vi er nemlig kun 24 år og biludlejning koster det dobbelte, når man er under 25 år. Vi endte faktisk med at spare et par tusinde kroner, ved kun at have bilen i 10 ud af 18 dage. Men det kan du læse meget mere om længere nede på siden. I det her indlæg vil jeg nemlig komme ind på vores dagsprogram på road trip i USA’s vilde vesten. Du kan se mere om selve ruten her.

Road trip i USA's vilde vesten - Selfie ved Monument Valley - Rejsdiglykkelig.dk


Dag 1: Rejsen til Los Angeles

Vi havde heldigvis fundet et fly til Los Angeles med en kort flyvetur og det blev kun til 13,5 timer med en kort mellemlanding i Amsterdam. Det der for alvor trak tænder ud, var den lange flyvetur fra Amsterdam til Los Angeles på 11 timer, Zzzzz. Men der var heldigvis egen skærm med alverdens film og spil samt fuld forplejning, som i de fleste andre langdistancefly.

Da vi ankom til Los Angeles fandt vi en bus der hed, FlyAway, som kørte til Union Station i Downtown. Herfra tog vi en metro til Walk of Fame i Hollywood, som lagde 10 minutters gang fra vores hotel. Klokken var omkring 18.00, så vi valgte at bruge aftenen på Walk of Fame. Her fik vi set de obligatoriske seværdigheder såsom Hollywood skiltet, TCL Chinese Theatre, Dolby Theatre og Hollywood and Highland.

 

Dag 2: Universal Studios Hollywood

I dag gik turen til Universal Studios Hollywood, som altid har formået at imponere mig gang på gang. Vi stod tidligt op og var der så snart de åbnede, eftersom at parken har det med at blive proppet med mennesker omkring middagstid. Vi havde bestilt billetterne hjemmefra, hvilket både er lidt billigere og meget nemmere. Besøget startede med en tur behind the scenes på Universal Studio Tour, som byder på kulisser fra berømte film- og tvserier. Vi fik selvfølgelig også prøvet alle de fascinerende og gennemførte forlystelser, og set de tre gode shows. Tiden fløj afsted og vi forlod først Universal Studios kort før lukketid. Bagefter besøgte vi Universal CityWalk og spiste noget sent aftensmad på Panda Express.

 

Dag 3: Den lange bustur og opgraderede bil

Solens stråler havde endnu ikke oplyst Los Angeles, men vi måtte nødt til at komme videre på vores rejse. Det var slut med LA for denne gang og vi skulle med metroen til Union Square, hvorfra vi havde booket en bus til Las Vegas. Vi brugte GotoBus.com, hvor vi slap af med 75 kr. pr. person. Det var ikke det mest professionelle selskab, men hvad kan man næsten forvente af en 5-timers køretur til 75 kr.?

Vi blev sat af i Las Vegas og tog en Uber til biludlejningsfirmaet i lufthavnen. Vi havde lejet den billigste bil i mellemklassen gennem Alamo og regnede med at det var fint. Men manden bag desken spurgte om hvad vi ville gøre, hvis hjulet punkterede? Jeg svarede ganske selvsikkert, at vi da selvfølgelig ville skifte dækket ud med reservedækket (ved hjælp af en større kamp og måske en google søgning eller to). Men der var åbenbart ikke var noget reservedæk i bilen, hvilket vi troede var en selvfølge. Manden ville nok bare sælge og det lykkedes ham pludselig ganske udmærket. Vi blev hvert fald hurtigt overtalt til at opgradere bilen for ca. 100 dollars ekstra. Vi skulle ikke nyde noget af at punktere midt i ørkenen eller på vej op af et bjerg. Vi bad om den mest økonomiske bil med et reservedæk og fik en Mazda CX-3 Skyactiv Technology.

Efter noget tid opdagede vi, at der ikke var nummerplader på bilen. Vi tog tilbage til Alamo og fik af vide, at sedlen i forruden var en midlertidig nummerplade. Men senere fandt vi altså ud af, at nummerpladen sad helt forkert. Vi blev nemlig stoppet af politiet igeen, men den historie kommer senere. Vi brugte aftenen på at køre mod Salt Lake City og fandt et billigt motel i Nephi.



Dag 4: Salt Lake City og Wasatch National Forest

Dagen startede med en køretur i Wasatch National Forest, som er beliggende i udkanten af Salt Lake City. Efterfølgende besøgte vi den botanske have, Red Butte Garden, som var en god gratis oplevelse. Vi var også forbi Salt Lake City’s centrum og Utah State Capitol, som er placeret majestætisk over byen. Herfra var udsigten intet mindre end fantastisk og der var mindst lige så smukt indenfor. Den historiske bygning er uden tvivl et must see i Salt Lake City. Der var desværre ikke nok tid til at se Great Salt Lake, så det må blive næste gang.

 

Dag 5: Aktive gejsere og æggehørmere i Yellowstone

Endelig kom dagen hvor vi skulle se en af højdepunkterne på vores tur, nemlig supervulkanen Yellowstone. Vi skulle dog lige krydse Targhee National Forest og Grand Teton National Park først. Vi købte et America the Beautiful Pass ved indgangen til Grand Teton og sparede dermed mange penge. Det koster et sted mellem 15-35 dollars pr. bil at besøge en nationalpark. Men passet koster kun 80 dollars og giver adgang til de fleste nationalparker i USA. Det er dermed en god investering, hvis du har planer om at besøge mere end 2-4 nationalparker. Bare entreen til Yellowstone og Grand Canyon bliver 70 dollars tilsammen, så det kunne sagtens betale sig for os.

Efter noget tid ankom vi til Yellowstone National Park og satte kursen direkte mod Old Faithful Geyser. Den trofaste gejser havde et udbrud 20 minutter senere, så vi stod spændte og ventede. Det begyndte pludselig at boble, og kogende vandstråler sprøjtede op fra den rumsterende undergrund. En kolossal kraft gjorde strålen endnu større og efter et par minutter stoppede udbruddet igen, som om intet var hændt. Vi stod måbende og tænkte over, at vi egentligt stod ovenpå en af verdens største og farligste supervulkaner. Bagefter gik vi rundt i området blandt nogle af parkens mange gejsere og pools.

Vi kørte videre i nationalparken og oplevede endnu flere imponerende gejsere. De varme gasser fra gejserne lugtede mere og mere. Og hold nu op, hvor de stank af de værst tænkelige æggehørmere, puha! Vi brugte mange timer i Yellowstone og nåede ikke hele vejen rundt, som vi ellers ønskede. Men mørket sænkede sig langsomt og vi måtte nødt til, at køre mod det næste motel. På vej ud af parken oplevede vi et kraftigt brusende vandfald og vores første frie bisonokse. Det skulle vise sig, at det bare var en af hundredevis af bisonokser, som stod og græssede nær floden. Vi fik det ene fascinerende syn efter det andet af de mange bisonokser i skumring. Vi forsøgte ihærdigt at finde en bjørn, men uden held. Om aftenen besluttede vi os for, at vi ville fortsætte med at køre lange strækninger hver dag. Vi var trætte af at køre så langt, men ville gerne have mere frihed i slutningen af turen.

 

Dag 6: Mount Rushmore og Bighorn National Forest

Vi tog det sure med det søde og tog endnu en lang dag med de fleste oplevelser fra bilsædet. Meget af køreturen bød heldigvis på en smuk natur, hvor vi ofte var alene på de øde landeveje. Efter noget tid kæmpede bilen sig op af et højt bjerg, hvorfra vi kunne se Big Horn Basin og kørte gennem Bighorn National Forest. Senere på dagen kom vi forbi Crazy Horse Memorial og Mount Rushmore, hvis kopi er i Legoland-land. Vi skulle også have besøgt Custer State Park og det havde vi glædet os meget til. Men der var kort tid til mørkets frembrud, så det kunne ikke betale sig, øv. På vej mod vores næste motel i Hot Springs, fik vi både set bisonokser, elge og præriehunde.

 

Dag 7: Cheyenne

Vi havde ikke de store planer på vores syvende dag og skulle bare have overstået køreturen til Cheyenne. Her skulle vi overnatte inden turen gik videre til Rocky Mountain National Park dagen efter. Cheyenne viste sig at være en hyggelig lille by og vi fik set U.S. Air Force fly, et kæmpe damplokomotiv, Capitol Building og forskellige parker. Vi kunne heller ikke komme helt uden om, at besøge et shoppingcenter i byen.



Dag 8: Rocky Mountain National Park og Denver

Kursen blev sat mod Rocky Mountain National Park og der gik ikke længe før vi blev mødt af storslåede naturoplevelser. Vi kom langsomt højere og højere op af bjerget og de stejle skrænter kunne godt gøre turen lidt for nervepirrende. Det var begyndt at blive hundekoldt og det kunne sagtens mærkes, at vi kørte på USA’s højest beliggende gennemgående landevej. Der gik heller ikke lang tid, før vi blev mødt af snedækkede bjergtoppe og snefnug, der faldt ned fra himlen. Langs vejkanten begyndte der at dukke elge op, som lå i flokke og så ud til at nyde livet til fulde. Efter noget tid valgte vi at køre tilbage igen af den samme vej, som vi netop var kommet fra. Noget af det bedste ved Rocky Mountain var da vi vandrede ved en smuk sø omringet af bjerge og fyrretræer.

Vi skulle ikke overnatte i Denver alligevel, men måtte simpelthen nødt til at få et lille glimt af storbyen. Det føltes som om, at vi havde rejst blandt cowboys og smuk natur i evigheder og vi trængte til at få et lille storbysus. Inde i centrum studerede vi højhusene og capitol building, men blev hurtigt mætte af trafikken og travlheden. Vi kørte videre og overnattede på et motel i Grand Junction.

 

Dag 9: Arches National Park, Monument Valley og 4th of July

Der var meget vi gerne ville se i dag, men vi ville også nå til en by for at se 4th of July fyrværkeriet. Vi startede med at besøge Arches National Park, som bød på hundredevis af naturskabte sandstens buer. Vi kørte videre og forsatte til vejen lagde øde hen i et indianerreservat. Vi var kommet til Monument Valley, som er indbegrebet af det vilde vesten. De eventyrlige western klipper tronede højt for enden af vejen, som synes uendeligt lang. Vi stoppede bilen for at tage billeder og opdagede, at vi ikke var helt alene i ørkenen. Vi delte nemlig oplevelsen med en kæmpe krage, som var det eneste liv i miles omkreds. Vi stoppede bilen hele tiden, for omgivelserne blev bare smukkere og smukkere. Vi så kun klipperne udefra, for vi måtte nødt til at prioritere. Fyrværkeriet til 4th of July begyndte kl. 21.30 og vi havde ikke længe igen. Vi drønede derud af mod vores næste motel i Farmington i New Mexico.

Det var lidt af et kulturchok at komme til New Mexico og vi havde ikke regnet med, at kulturen pludselig ændrede sig så meget. Kort inden vi passerede skiltet til staten, begyndte der at være tremmer på tankstationerne og husene var indhegnet med rockerhegn. Vi blev mødt af udsultede køer i massevis og kors for hver mile. Så snart vi kom ind i Farmington stod en mand på en bro og lignende en der var klar til at tage springet. Kort efter står to mænd og ignorere politiet, som vælger at fælde dem. Vores motel så heldigvis fint ud og det lettede bekymringerne. Vi gik ind på værelset og pludselig ringede telefonen ved sengen. Lasse tog telefonen og blev mødt af en der gik amok med at råbe og skælde ud på et andet sprog. Vi blev lidt nervøse over, om der mon ville komme en gal mand midt om natten?

Det var tid til at se 4th of July fyrværkeriet og vi var så heldige, at det blev affyret på bjerget foran hotellet. Det var ikke det vildeste fyrværkeri, men det var nu meget hyggeligt. Vi skyndte os tilbage til vores hotelværelse, men skulle lige forbi skumle typer, der gik rundt alene i mørket uden tøj på næsten. Jeg ved ikke om vi bare var utroligt uheldige med vores første møde med New Mexico? Er der andre der har oplevet noget lignende?

 

Dag 10: Farvel til New Mexico og goddag til Route 66 med politiadvarsel

Vi skulle egentligt have kørt videre til Santa Fe, men der var simpelthen for skummelt i New Mexico. Der skulle ikke meget overvejelse til, før vi kørte pænt den anden vej, tilbage til de velkendte stater. Vi fik et lille regnskyl inden vi kom til ikoniske Route 66. Her passerede vi Hoolbrook inden vi kom til Flagstaff, hvor vi skulle overnatte. Vi slappede af og hyggede os i Flagstaff med at se autocampere, shoppe i Wallmart og spise på Dennys. Og nå ja, så var det her vi blev stoppet af politet.

Da vi lejede bilen kunne vi ikke finde nummerpladen og vendte tilbage til udlejningsfirmaet. De fortalte at nummerpladen var den blå seddel i forruden og vi kørte godtroende derfra igen. Politiet kørte bag os i Flagstaff og tændte deres blink, så vi holdt ind til siden. De spurgte efter vores nummerplade og vi pegede på foruden. Det viste sig, at sedlen skulle sidde i bagruden. Det var heldigvis to forstående betjente og de fik hurtigt fat i, at vi var turister fra Danmark. De slog os op i deres system og rapporterede tingene. Det tog lang tid og vi brugte over en halv time. Betjente valgte at give os en advarsel og hjalp med at flytte nummerpladen til bagruden. Udlejningsfirmaet blev lidt nervøse, da vi vendte tilbage med bilen et par dage senere og viste advarslen. Men de åndede lette op, da vi ikke havde fået en bøde. Efter politi-mødet brugte vi de tidlige aftentimer på at besøge den flotte by, Sedona, som er placeret mellem sandstensklipper.



Dag 11: Gensyn med smukke Grand Canyon

I dag skulle vi endelig til smukke Grand Canyon National Park og jeg glædede mig helt afsindigt til, at Lasse skulle have sit første møde med kløften. Vi parkerede bilen i Grand Canyon Village, tog vores rygsæk, fyldte den op med drikkevarer og drog ned mod kløften. Lasse blev meget fascineret over Grand Canyons storhed og nu vidste han endelig hvad jeg snakkede om. For jeg sagde så ofte, at billeder slet ikke var nok til at bevise hvor storslået det i virkeligheden var. Vi gav os til at vandre langs Hermits Rest Route og blev mødt af den ene smukke udsigt efter den anden. Det var lidt hårdt af gå i den bagende sol og op af bakke i ny og næ, men det var en oplevelse for livet.

Efter 3,5 timer løb vi tør for drikkevarer og måtte nødt til at stoppe vandreturen ved Mohave Point, øv. Vi tog med den gratis shuttlebus og nød airconditionen inden vi stod af ved Hermits Rest, som er rutens endepunkt. Her slappede vi af og købte noget at drikke, inden vi tog shuttlebussen tilbage til Grand Canyon Village. Da vi kom tilbage besøgte vi nogle butikker og nød udsigten fra forskellige steder i byen. Vi fik også mødt masser af sjove egern samt majestætiske elge og dådyr. Det var en skøn dag, som at vi sent vil glemme. Klokken var ved at være mange og vi måtte nødt til at sætte kursen mod Route 66 byen, Williams, hvor vi skulle overnatte. Den ikoniske by bød på sjove souvenirbutikker, klassiske moteller, hyggelige restauranter og neonskilte.

 

Dag 12: Route 66 fører til Vegas baby

Formiddagen blev brugt på legendariske Route 66 mod Las Vegas. På vejen så vi ikoniske byer og klassiske Route 66 mindesmærker. Vi kom bl.a. gennem Seligman, Hackberry General Store og Kingman, hvor vi fik de lækreste milkshakes på Mr D’z Route 66 Diner. Vi kørte af Route 66 og gjorde et stop ved Hoover Dam inden vi endte i Vegas. Vi skulle bo på Golden Gate Hotel på Fremont Street og brugte aftenen på at opleve den vildeste gadefest. Folk svævede over vores hoveder, koncerterne overdøvede hinanden og folk dansede på bordende. Gøglerne stod klar til at underholde med udklædning, dans, tryllekunst, trommespil og alt hvad hjertet kunne begære. Og hver time gik festen i stå og alle kiggede op på loftet, som lavede et lysshow til musikken. Der var i den grad lagt op til fest og klokken blev mange, før vi kom tilbage på vores værelse.

 

Dag 13: Aflevering af udlejningsbilen og flytning til The Strip

Vi stod tidligt op, for bilen skulle afleveres tilbage til Alamo. Men først skulle vi lige have morgenmad, vaske bilen og forbi Nike Factory Store. Vi tog hen til vores næste hotel, Stratosphere, og spurgte om de ville opbevare vores kufferter indtil vi måtte tjekke ind. De havde en gratis service til netop kuffertopbevaring, men drikkepenge er værdsat. Da vi havde afleveret bilen købte vi to busbilletter til The Strip og tog i Fashion Show Mall. Her brugte vi ventetiden på at shoppe og spise, inden vi måtte tjekke ind på hotellet. Vi boede på et af Stratosphere’s gamle værelser, men det var faktisk utroligt pænt i forhold til mange andre ældre hotelværelser i Las Vegas.

Om aftenen gik vi ned langs The Strip, for at se de enorme og imponerende hoteller. Vi så Mirage Vulkanen, Bellagio Springvandet, Caesar Palace og alle andre hoteller undervejs. Vi brugte de næste mange aftener på at se hotellerne og det resulterede i ekstremt ømme ben og fødder. Kilometrene sneg sig altid op på et sted mellem 22-30 kilometer pr. dag og vi var virkelig trætte om aftenen.

 

Dag 14: Regnstormen og flugten gennem The Strip

Jubiii, nu skulle vi bade og slikke sol ved hotellets swimmingpool. Det var også tiltrængt ovenpå den tørre ørkenvarme i Las Vegas. Om aftenen gik vi ned til det hotel på The Strip, hvor vi slap aftenen forinden. Vi nåede kun at se tre hoteller før vi mærkede regndråber. Vi var netop trådt ud af Luxor og kiggede op mod himlen, men tænkte at de små dråber var til at overleve. Der gik ikke to sekunder, før blæsten pludselig begyndte at tage hårdt fat i palmerne. Før vi havde set os om begyndte det at regne med kæmpestore og kraftige regndråber. Vi begyndte at gå hurtigt, så vi kunne komme i læ på Excalibur. Men pludselig gik det helt amok! Blæsten blev til storm, regnen føltes som hagl og vi kunne ikke se noget som helst. Lasse råbte bare ”LØB!” og så løb vi alt det vi kunne, men vi kunne ikke ordentligt se noget. Det resulterede i at vi løb ud foran biler på vejen, imens vi holdt hænderne foran vores ansigter. Vi kom i sikkerhed og 30 sekunder efter knækker en palme og en kæmpestor gren lander der, hvor vi lige havde løbet. Sh*t det var heldigt!

Hotellets glasdøre gav sig helt vildt og folk skreg ved indgangen. Palmerne rokkede fra side til side og knækkede, og skilte væltede. Jeg var sikker på, at der var en tornado på vej. Det var virkelig voldsomt, men skete så pludseligt. Det viste sig, at det var regnstorm og gudskelov for det. Alarmerne lød på hotellerne og advarede mod at gå ud i uvejret. Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, måske en halv time, før stormen havde lagt sig. Folk begyndte at gå ud og ind af hotellet. Lasse vurderede at det var nu vi skulle gå de 7 kilometer tilbage til vores hotel. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre uden ham i uventede situationer. Jeg er altid helt ved siden af mig selv.

Det regnede stadig og vi blev plaskvåde, men det var en mild regn. Vi søgte dækning på alle hotellerne på vejen hjem. Vi nåede ikke langt, før det begyndte at regne kraftigt og pludseligt igen. Blæsten begyndte at trække op og palmerne svajede fra side til side igen. Vi var netop på vej ud på en gangbro, men tog chancen og løb over til det næste hotel. Her søgte vi dækning indtil regnen og blæsten havde lagt sig. Uvejret stoppede og vi fortsatte flugten tilbage til vores hotel. Der gik ikke længe, før det regnede voldsomt igeeen og lynene slog ned til alle sider. Da uvejret faldt ned igen, var det hele ved at være ovre. Nu var der fri passage til at komme hele vejen hjem, men der var stadig langt. Vi måtte nødt til at gå i klamt kloakvand, for kloakerne var blevet oversvømmede. Det var virkelig ulækkert. Efter 2,5 timer var vi tilbage på vores hotel gennemblødte og udmattede. Vi gik op på værelset, men der var ingen strøm. Oh no, det magtede vi virkelig ikke nu. Et lyn var slået ned i Stratosphere tårnet og vi måtte bare vente, men fik refunderet hotelgebyret.

 

Dag 15: Den anden side af The Strip

Vi brugte dagen ved hotellets swimmingpool, hvor vi fik kølet af og slikket endnu mere sol. Om aftenen gik vi ned i den anden ende af The Strip, så vi kunne opleve den anden side. Vi havde ikke gået særligt langt, før vi bemærkede mange skyer og lyn i de fjerne. Vi blev hurtigt nervøse for endnu en dramatisk aften, men vi slap med skrækken. Vi oplevede bl.a. M&M’s World, Paris Hotel, MGM Grand, Flamingo Hotel og de fleste andre hoteller. Der begyndte at være lidt tomt for mennesker på The Strip, så vi gik tilbage til vores hotel.

 

Dag 16: The strip og Stratosphere Tower

Dagen blev som sædvanlig brugt ved swimmingpoolen og om aftenen så vi de sidste hoteller herunder Venetian, Wynn og Palazo. Vi tog tilbage til vores hotel og tog den hurtige elevator op til Stratosphere Tower. Udsigten fra toppen var fantastisk og det var sjovt, at se The Strip og Fremont Street fra oven. Vi brugte lang tid på, at kigge på de frygtindgydende forlystelser i 270 meters højde. Hvem tør lige prøve dem? Det var vores sidste nat i Las Vegas og vi kunne ikke tage herfra uden at have spillet kasino. Vi fik en midlertidigt players card og spillede løs på alverdens maskiner. En af maskinerne gav os held og vi vandt lidt penge, men brugte dem igen. Vi blev alt for opslugte af spillemaskinerne og måtte nødt til at stoppe os selv til sidst.

 

Dag 17: Tilbage til Los Angeles

Vi tjekkede ud af hotellet og tog med Monorail til den anden ende af The Strip. Vi skulle nemlig med en bus tilbage til LA. Efter 5 timer stod vi i downtown Los Angeles, fordi buschaufføren mente at vi havde valgt det. Men vi havde aldrig haft nogle valgmuligheder og de andre i bussen skulle åbenbart fortsætte til Union Station, som har et godt transportnet. Men der var ikke noget at gøre og vi måtte stå af i downtown med vores kufferter omringet af hjemløse. Vi gik frem og tilbage på gaderne, og spurgte alverdens buschauffører om de kørte til LAX Airport, som lagde nær hotellet. Det var meget besværligt og vi måtte nødt til at tage tre forskellige busser og bruge flere timer. Efter at have betalt for den første busbillet fortalte chaufføren, at deres maskine egentligt ikke giver penge tilbage. Nu var vi kommet af med 20 dollars i stedet for 3,5 dollars. Hun gav os to heldagskort til busserne resten af dagen, men vi kom aldrig op på sådan et højt beløb.

Det var meningen at vi skulle til Santa Monica Pier og Venice Beach om aftenen, men vi mistede lysten efter alt besværet med busserne. Det endte med at vi bare blev i området omkring hotellet og slappede af inden den lange flyvetur dagen efter. Det kan virkelig anbefales at have en bil i Los Angeles, for det er et helvede at finde rundt i transporten. Det er virkelig et ringe system, pånær hvis man bor tæt på en metrostation og kun skal til andre metrostationer.



Dag 18: Flymotoren sprang i luften

Dagene var fløjet afsted og nu kom dagen altså, hvor vi skulle sige farvel til USA. Det er altid trist at forlade et så fantastisk land med tanken om, at der går lang tid før man sætter sine fødder der igen. Men vi måtte jo nødt til at komme hjem og vi savnede da også lille Danmark lidt. Vi tog en bus til lufthavnen og var der i god tid. Ventetiden blev brugt på at kigge alle vores dejlige feriebilleder fra turen igennem. Flyet lettede kl. 13.40 og vi vendte snuden hjemad.

Efter at have fløjet 1,5 time begyndte bezinen at strømme ud fra den ene vinge og vi måtte nødt til at vende om. Piloterne ville prøve at nå hele vejen tilbage til LA, men ellers måtte vi lande et andet sted. Nervøsiteten steg for alvor, men alle sad bare stille og roligt. Jeg kiggede nøje på stewardesserne, men de så slet ikke bange ud. Vi var ved at være tilbage i LA og kort før landingen meddelte piloterne, at vi lige kunne læse sikkerhedsproceduren for en god ordens skyld. Jeg tænkte straks over hvorfor han sagde det? Men alle andre så stadig helt rolige ud, hmm. Vi ramte landingsbanen og jeg frygtede, at flyet ville gå i brand eller spring i luften efter alt det benzinudslip. Men det skete heldigvis ikke og både brandbiler, politibiler og sikkerhedsbiler var klar i tilfælde af et uheld.

Vi steg af flyet og fandt hurtigt ud af, at det var en af flyets motorer der var sprunget! Men vi var så heldige, at det var et gammelt fly fra KLM og derfor havde det fire motorer. Det var desuden med vilje at de slap benzin ud, fordi vi allerede skulle lande igen. Vi var lidt chokerede over situationen og var taknemmelige for, at der var fire motorer på flyet! Ellers havde jeg nok ikke skrevet det her indlæg, men nærmere lagt i en kiste… Inden flyveturen jokede vi lidt med, at det var fredag den 13 og at der garanteret skete et uheld. Vi havde ellers været uheldige nok i forvejen på turen. Det er sidste gang at vi flyver fredag den 13. Kald mig bare overtroisk haha. Det var skide træls, at bruge lidt over 3 timer på at flyve for ingen verdens nytte og lande det samme sted. Men det var selvfølgelig godt, at de tog problemet alvorligt og fik os i sikkerhed.

Køen til indtjekningsskranken var afsindig lang og folk slåssede nærmest om, at være den første til at snakke med personalet. Det var det rene kaos, men personalet havde booket hoteller med aftensmad, morgenmad og shuttlebus til alle. Det blev endelig vores tur og vi skulle bo på DoubleTree by Hilton, som var et ganske udmærket hotel. Det tog hundrede år for shuttlebussen at komme og vi havde for længst mistet vores tålmodighed. Når bussen endelig kom hver halve time blev de 11 pladser fyldt på 2 sekunder. Efter en times tid fik vi en plads i bussen med to danske par, som vi kunne dele vores flyproblemer med. Vi havde ingen idé om hvornår og hvordan vi skulle komme hjem. Flyselskabet havde lukket deres telefontider og vi stod virkelig på bar bund.

 

Dag 19: Må vi komme hjem nu?

Det var først næste morgen at vi fik en mail om, at vi skulle med et fly fra Airfrance senere på dagen. Vi var heldige med vores nye hjemrejse og flytiderne lignende meget de gamle. Forskellen var bare at vi skulle mellemlande i Paris og at det var en dag senere selvfølgelig. Vi spiste morgenmad på hotellets lækre buffet og tog shuttlebussen tilbage til LAX Airport. Vi var lidt nervøse over at flyve igen. For hvad hvis det var meant to be, at vi ikke skulle hjem? Overtroen havde for alvor ulmet i os natten over. Men vi måtte jo nødt til at komme hjem på den ene eller anden måde. Vi bemærkede hurtigt at der var fire flymotorer på det nye fly og det var vi egentligt meget glade for! Efter 11 timer landede vi i Paris og det var en stor lettelse at være i Europa igen. Der gik kun en halv times tid, før vi tog det næste fly til Billund. Det var et meget lille fly og vi kunne desværre ikke sidde sammen. Der var en del turbulens på vejen hjem og nervøsiteten steg igen. Flyet svingede fra side til side da vi skulle lande, men vi endte med at lande sikkert. Vi har aldrig været så glade for at være tilbage i Billund igen. Vi har været meget uheldige på vores ferie, men er sluppet med skrækken hver eneste gang.


Farvel og på gensyn til vores elskede USA

Det er altid svært at forlade USA og denne gang går der nok længe før vi mødes igen. Vi har nemlig lovet os selv, at vi må nødt til at opleve andre lande udenfor Europa end USA. Vores forhold til USA er jo nærmest gået hen og er blevet en afhængighed, men der er bare så fantastisk. Siden mit første møde med USA er jeg vendt tilbage hvert år og jeg kan nu krydse tredje besøg af. Men det må simpelthen nødt til at stoppe, for vi vil virkelig gerne opleve andre lande såsom Australien, New Zealand, Kina, Vietnam og Sydafrika. Men nu må vi jo se om det holder og om vi kan trodse vores store kærlighed til USA?

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.