Flymotoren sprang i luften fredag den 13

Årets road trip i USA bød på mange uheld og vi var åbenbart slet ikke færdige endnu. For på flyveturen hjemad havde vi endnu en uhyggelig og skræmmende oplevelse. Flymotoren sprang i luften fredag den 13! Det var et meget pudsigt sammentræf og overtroen tog for alvor over vores tanker. Der skete heldigvis ikke noget med os og vi kom sikkert hjem dagen efter. Læs med herunder og få hele historien.

Road trip i USA's vilde vesten - Benzin bliver lukket ud af flyet - Rejsdiglykkelig.dk


Farvel til USA

Dagene var fløjet afsted og nu kom dagen altså, hvor vi skulle sige farvel til USA. Det er altid trist at forlade et så fantastisk land med tanken om, at der går lang tid før man sætter sine fødder der igen. Men vi måtte jo nødt til at komme hjem og vi savnede da også lille Danmark lidt. Vi tog en bus til lufthavnen og var der i god tid. Ventetiden blev brugt på at kigge alle vores dejlige feriebilleder fra turen igennem. Flyet lettede kl. 13.40 og vi vendte snuden hjemad.

 

Flyet vender om

Efter at have fløjet 1,5 time begyndte bezinen at strømme ud fra den ene vinge og vi måtte nødt til at vende om. Piloterne ville prøve at nå hele vejen tilbage til Los Angeles, men ellers måtte vi lande et andet sted. Nervøsiteten steg for alvor, men alle sad bare stille og roligt. Jeg kiggede nøje på stewardesserne, men de så slet ikke bange ud. Vi var ved at være tilbage i LA og kort før landingen meddelte piloterne, at vi lige kunne læse sikkerhedsproceduren for en god ordens skyld. Jeg tænkte straks over hvorfor han sagde det? Men alle andre så stadig helt rolige ud, hmm. Vi ramte landingsbanen og jeg frygtede, at flyet ville gå i brand eller spring i luften efter alt det benzinudslip. Der skete heldigvis ikke noget og både brandbiler, politibiler og sikkerhedsbiler var klar i tilfælde af et uheld.



Flyets motorer var sprunget

Vi steg af flyet og fandt hurtigt ud af, at det var en af flyets motorer der var sprunget! Men vi var så heldige, at det var et gammelt fly fra KLM og derfor havde det fire motorer. Det var desuden med vilje at de slap benzin ud, fordi vi allerede skulle lande igen. Vi var lidt chokerede over situationen og var taknemmelige for, at der var fire motorer på flyet! Inden flyveturen jokede vi med, at det var fredag den 13 og at der garanteret skete et uheld. Vi havde ellers været uheldige nok i forvejen. Det er sidste gang at vi flyver fredag den 13. Kald mig bare overtroisk haha. Det var skide træls, at bruge lidt over 3 timer på at flyve for ingen verdens nytte og lande det samme sted. Men det var selvfølgelig godt, at de tog problemet alvorligt og fik os i sikkerhed.

Road trip i USA's vilde vesten - Flymotoren sprang i luften - Rejsdiglykkelig.dk

 

Ekstra overnatning i LA

Køen til indtjekningsskranken var afsindig lang og folk slåssede nærmest om, at være den første til at snakke med personalet. Det var det rene kaos, men personalet havde booket hoteller med aftensmad, morgenmad og shuttlebus til alle. Det blev endelig vores tur og vi skulle bo på DoubleTree by Hilton, som var et ganske udmærket hotel. Det tog hundrede år for shuttlebussen at komme og vi havde for længst mistet vores tålmodighed. Når bussen endelig kom hver halve time blev de 11 pladser fyldt på 2 sekunder. Efter en times tid fik vi en plads i bussen med to danske par fra flyet, som vi kunne dele vores flyproblemer med. Vi havde ingen idé om hvornår og hvordan vi skulle komme hjem. Flyselskabet havde lukket deres telefontider og vi stod virkelig på bar bund.

 

Må vi komme hjem nu?

Det var først næste morgen at vi fik en mail om, at vi skulle med et fly fra Airfrance senere på dagen. Vi var heldige med vores nye hjemrejse og flytiderne lignende meget de gamle. Forskellen var bare at vi skulle mellemlande i Paris og at det var en dag senere selvfølgelig. Vi var lidt nervøse over at flyve igen. For hvad hvis det var meant to be, at vi ikke skulle hjem? Overtroen havde for alvor ulmet i os natten over. Men vi måtte jo nødt til at komme hjem på den ene eller anden måde. Vi bemærkede hurtigt at der var fire flymotorer på det nye fly og det var vi egentligt meget glade for!

 

Vi elsker dig Billund

Efter 11 timer landede vi i Paris og det var en stor lettelse at være i Europa igen. Der gik kun en halv times tid, før vi tog det næste fly til Billund. Det var et meget lille fly og vi kunne desværre ikke sidde sammen. Der var en del turbulens på vejen hjem og nervøsiteten steg igen. Flyet svingede fra side til side da vi skulle lande, men vi endte med at lande sikkert. Vi har aldrig været så glade for at være tilbage i Billund igen. Vi har været meget uheldige på vores ferie, men er sluppet med skrækken hver eneste gang.

Flymotoren sprang i luften fredag den 13 - Rejsdiglykkelig.dk

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.