Kretas bedste seværdigheder

Kreta er Grækenlands største ø og byder på masser af mindeværdige oplevelser. Du kan umuligt nå at se alle seværdighederne under en ferie, men hvad for nogle skal du så vælge? Her er fire af Kretas bedste seværdigheder, som at du ikke bør glip af under din ferie på Kreta.


Samaria kløften

Samaria kløften er en af Kretas største naturoplevelser og er med sine 18 kilometer den længste kløft i Europa. Samaria kløften er perfekt til vandring, men turen er lang og varer omkring 6-8 timer. Turen starter i 1250 meters højde og ender nede ved det Libyske hav. Du kan ikke købe mad på ruten, men der er vandhaner og toiletter langs stien. Samaria kløften er en enestående naturoplevelse med et rigt plante- og dyreliv, pinjetræer, vilde orkideer, kongeørne og meget mere.

Kretas bedste seværdigheder - Samaria Kløften - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Elafonissi strand

Elafonissi er Kretas bedste strand og en af Europas smukkeste. Den lækre strand er omringet af bjerge og laguner med krystalklart vand. Mange kalder Elafonissi for ”Den lyserøde strand”, fordi at de mange muslingeskaller har givet sandet en lyserød farve. Det lave vand i lagunerne er perfekt til børnene og der er gode snorkling steder lidt længere ude i havet.

Kretas bedste seværdigheder - Elafonissi Strand - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Spinalonga

Spinalonga er en lille ø, der er blevet brugt som venetiansk fæstningsværk og fungerede senere som en koloni for spedalske frem til 1957. De spedalske blev isoleret fra omverdenen og måtte ikke forlade øen igen af frygt for smittefare. De opbyggede et samfund på Spinalonga med restauranter, forretninger, en biograf og en skole. Spinalonga er i dag ubeboet og er en populær attraktion på Kreta.

Kretas bedste seværdigheder - Spinalonga - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Knossos

Knossos-paladset er Kretas største seværdighed og består af et stort ruinområde. Tilbage i bronzealderen var Knossos det mest imponerende bygningsværk i Europa. Paladset var også imponerende stort med sine ca. 1.400 værelser, der kunne huse mere end 10.000 mennesker. Knossos-paladsets ruiner byder desuden på kongelige gemakker, skattekammer, brolagte gader, underjordiske kloaker, søjler, vægmalerier, verdens første toilet med vandskyl og meget mere.

Kretas bedste seværdigheder - Knossos - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *