Mine drømmedestinationer

Lige nu sidder jeg og drømmer mig laaaangt væk fra det dårlige vejr i Danmark. Der er simpelthen så mange smukke steder i verden, men der er nogle steder, som at jeg virkelig bare MÅ se i løbet af mit liv. Listen herunder er fyldt med mine drømmedestinationer.


Madagaskar

En af mine største drømme er, at komme til Madagaskar! Den store ø har sjældne dyrearter og en enestående natur, der ikke kan ses noget andet sted i verden. Madagaskar er bare så anderledes fra Danmark og jeg tror virkelig, at man får en oplevelse for livet! Det er faktisk ikke så længe siden, at jeg fandt ud af, at man kunne komme til Madagaskar, pinligt. Efter at have set tegnefilmen, Madagascar, har jeg altid troet, at det var en mere eller mindre øde ø, ha ha. Men jeg blev helt vild efter at komme dertil, efter at jeg fandt ud af, at man åbenbart godt kunne komme til Madagaskar, og at der bor flere mennesker end der er i nærheden af at bo i Danmark.

Mine drømmedestinationer - Madagaskar - www.rejsdiglykkelig.dk

 

London

Den britiske hovestad er helt klart også en af mine drømmedestinationer. Jeg ved ærligt talt ikke hvorfor, at jeg stadig ikke har været i London. Hver gang min kæreste og jeg skal finde ud af hvor vi skal rejse hen, bliver vi altid enige om, at vi altid kan tage til London en anden gang.- Det ligger jo alligevel så tæt på og flybilletterne er meget billige. Problemet er bare, at vi bliver ved og ved med at vælge London fra. Vi mellemlandede faktisk i London i februar, men vi havde ikke nok tid til, at komme ud og se byen. Vi må nok snart tage os sammen og få besøgt London, for jeg vil så gerne se byen!

Mine drømmedestinationer - London - www.rejsdiglykkelig.dk

 

New Zealand

Hvem drømmer ikke om at komme til New Zealand? Alle der har besøgt New Zeland fortæller om hvor smukt det er og man kan da ikke helt lade være med, at drømme sig derhen. Hvis jeg skal besøge New Zealand og se den smukke natur, bliver det på et road trip gennem både Sydøen og Nordøen. Det fedeste ville helt klart være, at leje en campervan og overnatte på campingpladser midt i naturen.

Mine drømmedestinationer - New Zealand - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Hawaii

Hawaii lyder så eksotisk og afslappende med sine bountystrande, store palmer, kolde drinks og hula dans! Men Hawaii har også en enestående natur med frodige regnskove og aktive vulkaner. Hvor fedt ville det ikke lige være, at tage på en helikopter tur og se sprudlende lava og damp fra en aktiv vulkan?

Mine drømmedestinationer - Hawaii - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Kina

Jeg har altid drømt om, at besøge Kina og de pulserende storbyer i landet. Det er især Beijing, der ligger højt på min ønskeliste! Byen er fyldt med spændende og store seværdigheder, og Den Kinesiske Mur ligger kun en kort køretur derfra. Det kunne også være fedt, at se Shanghai og Hong Kong med deres imponerende skylines.

Mine drømmedestinationer - Kina - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Australien

En af mine største drømme er også, at tage på et road trip i Australien. Turen skulle helt klart indholde dykning i verdens største koralrev, store naturoplevelser, sightseeing i Sydney, vilde kænguruer og en tur forbi Ayers Rock. Australien har bare så meget at byde på og det er nok umuligt, at nå alt på en rejse.

Mine drømmedestinationer - Australien - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Brasilien

Brasilien lyder som et smukt land med sine tropiske regnskove i Amazonjunglen, det brusende Iguacu-vandfald, paradise strande og storbyen, Rio de Janeiro. Det ville være en stor oplevelse, at tage på en rundrejse i Brasilien og opleve de spændende ting i landet.

Mine drømmedestinationer - Brasilien - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Sydafrika

Jeg har en stor drøm om, at tage på et road trip langs Sydafrika’s kyst. Rejsen skal helt klart indeholde en ægte safaritur, hvor man ser nogle af Afrikas vilde dyr i deres rette element i friheden. Derudover skal turen selvfølgelig også gå forbi Cape Town, fattige Townships, nationalparker, strudsefarme og måske verdens højeste bungy jump, hvilket jeg nok alligevel ikke tør! Det ville være perfekt, hvis jeg både kunne flyve til Madagaskar og Victoria Falls under samme rejse.

Mine drømmedestinationer - Sydafrika - www.rejsdiglykkelig.dk

 

USA

USA har stjålet mit hjerte og jeg skal virkelig tilbage igen snart! Jeg kan slet ikke få nok af USA, den venlige befolkning, storslåede natur og verdensberømte oplevelser. Jeg er allerede i fuld gang med, at planlægge den næste rejse inde i mit hoved. Næste gang skal turen gå tværs over USA og gennem den sydlige del af Canada. Men selvom, at både min kæreste og jeg eeeeelsker USA, må vi nok nødt til at lægge det lidt til siden, for vi vil jo også gerne opleve andre steder.

Mine drømmedestinationer - USA - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Indien

Min kæreste blev adopteret fra Indien da han var 9 måneder gammel og det kunne være noget af det største, at se hans fødeland. Han drømmer utroligt meget om at se Indien, hans tidligere børnehjem i Mumbai og måske endda hans biologiske mor. Det må være en stor oplevelse at se sin biologiske familie, hvordan de ser ud, finde ud af om man har søskende og hvorfor man blev bortadopteret. Der er jo utroligt mange spørgsmål, som at han gerne vil have svar på, selvom at han har haft det bedste liv i Danmark.

Mine drømmedestinationer - Indien - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

2 thoughts on “Mine drømmedestinationer

  • Sikke nogle super spændende drømme destinationer du har på denne liste. Altid dejligt at have noget at drømme sig væk til eller evt. glæde sig til når drømmer bliver til virkelighed 😉 Sydafrika har længe stået på vores liste og måske en dag bliver det til virkelighed.

    /Annette

    • Tror virkelig også at Sydafrika er en stor og spændende oplevelse 🙂
      Der skal hvert fald ikke meget til, før jeg dagdrømmer om en rejse til fjerne himmelstrøg. Men det er jo også svært at undgå, når vejret i Danmark næsten altid er dårligt 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *