Mit livs fedeste rejse

I sommeren 2016 var jeg på den, indtil videre, fedeste rejse i hele mit liv! Min far havde to år forinden under en ferie i Alanya fortalt, at han havde en drøm om at tage os med til USA. To år senere sad mine forældre, lillebror og jeg på flyet til Los Angeles. Det var der vores 25 dages lange eventyr skulle begynde.

Selvom at vi havde glædet os til denne her dag i flere år, var dagen også ret sørgelig. Vi havde nemlig lige sagt farvel til vores dejlige hund dagen forinden, efter næsten 15 år. Hun hed Perle og skulle rigtigt have været passet af min kæreste imens vi var væk. Men hendes helbred var virkelig gået ned af bakke de sidste par måneder og dyrelægen havde vurderet, at det var bedst at hun fik fred. Det var virkelig hårdt og en forfærdelig timing.

Under vores road trip i USA kom vi bl.a. forbi Los Angeles, Las Vegas, San Francisco, Grand Canyon, Death Valley, Yosemite National Park og mange andre vilde steder. Du kan læse mere om vores road trip rute her. Alt er SÅ stort i USA, at man slet ikke kan forstå det, før man selv har oplevet det! Jeg vil på det kraftigste anbefale alle, at tage på et road trip i USA. Der er ingen jordisk chance for, at man kommer til at fortryde det.

Det var uden tvivl, mit livs fedeste rejse!

Mit livs fedeste rejse - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.