Road trip rute i USA’s vilde vesten

Jeg er netop hjemvendt fra en fantastisk 18-dages lang ferie i USA. Turen skulle egentligt kun have varet i 17 dage, men et aflyst fly gav os en dag ekstra. Jeg rejste med min kæreste Lasse, og vi ville gerne opleve så meget som muligt på relativ kort tid. Vi havde desværre ikke nok tid til at planlægge rejsen, hvilket du kan læse mere om her. Vi indså hurtigt, at vi havde overplanlagt størstedelen af turen og det resulterede altså i meget lange køreture! Vi fik oplevet mange ting på kort tid, men der var ikke nok tid til at synke ind i omgivelserne. Vi er faktisk rigtig gode til at overplanlægge i USA og det skete også på vores tur i Florida. Gad vide om vi nogensinde lærer at sætte farten lidt ned? Vi valgte at have mange nætter i Las Vegas i slutningen af turen, således at vi kunne få koblet af ovenpå den travle tur. Det var skønt med lidt afslapning og vi har bestemt ikke fortrudt det valg.

Hvis du bruger vores road trip rute til inspiration, vil jeg på det kraftigste anbefale, at du har mindst 21 nætter i USA. Køreturene tager næsten altid længere tid, end hvad gps’en siger og det kan hurtigt blive anstrengende at køre bil. Det anbefales at kører omkring 350 kilometer pr. dag og det kan du se herunder, at vi overhovedet ikke har overholdt. Det er desuden rart at starte dagen med at køre de mange kilometer og slutte af med oplevelserne. Mange af vores overnatninger var i ukendte byer, fordi det var der de billigste moteller var. Husk, at du altid kan tilpasse road trip ruten, således at den dækker dine egne ønsker og behov.

Road trip rute i USA's vilde vesten - Monument Valley - Rejsdiglykkelig.dk


Program

Højdepunkterne på vores road trip rute i USA’s vilde vesten indebar bl.a. Los Angeles, Yellowstone, Mount Rushmore, Rocky Mountains, Grand Canyon, Monument Valley og Las Vegas.

Dag 1: Overnatning i Los Angeles

Dag 2: Overnatning i Los Angeles

  • 976 km (435 km i bus og 541 km i lejebil)

Dag 3: Overnatning i Nephi (nær Salt Lake City)

  • 401 km

Dag 4: Overnatning i Chubbuck (nær Idaho Falls)

  • 539 km

Dag 5: Overnatning i Lovell (nær Yellowstone)

  • 577 km

Dag 6: Overnatning i Hot Springs (nær Custer State Park og Mount Rushmore)

  • 373 km

Dag 7: Overnatning i Cheyenne (nær Denver)

  • 547 km

Dag 8: Overnatning i Grand Junction

  • 351 km

Dag 9: Overnatning i Farmington (skulle have besøgt Santa Fe bagefter)

  • 474 km

Dag 10: Flagstaff

  • 222 km

Dag 11: Williams (inkl. Besøg i Grand Canyon)

  • 348 km

Dag 12: Las Vegas

Dag 13: Las Vegas

Dag 14: Las Vegas

Dag 15: Las Vegas

Dag 16: Las Vegas

  • 435 km

Dag 17: Los Angeles

Dag 18: Los Angeles (ekstra overnatning pga. aflyst fly)

Road trip rute i Usa's vilde vesten - Rejsdiglykkelig.dk



Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.