Hvor skal man bo på Gran Canaria? – Playa del Inglés

Der er mange skønne feriebyer på Gran Canaria, men min favorit er uden tvivl Playa del Inglés. Byen ligger på øens sydkyst, og er den største ferieby i hele Spanien med over 300 hoteller. Den lange sandstrand i Playa del Inglés har liggestole og parasoller så langt øjet rækker. I forlængelse af stranden ligger Maspalomaørkenens bløde klitter, som kan ligne en mini udgave af Sahara-ørkenen, selvom der godt nok både er hav og liv. Hvis du trænger til at få dig rørt lidt, kan du tage en gåtur på strandpromenaden. Den strækker sig over flere kilometer fra San Augustin til Maspalomas.

Playa del Inglés har et stort udvalg af aktiviteter, gode restauranter, forretninger og diskoteker. Byens største indkøbscenter hedder Yumbo Center og har over 200 små butikker med noget til enhver smag. Om aftenen forvandles Yumbo Centret til et underholdnings område med forskellige shows, restauranter, barer og diskoteker. Centret er også kendt for, at være samlingssted for mange homoseksuelle og du kan næsten ikke undgå, at se to mænd gå hånd i hånd. Det er fantastisk, at de har et sted hvor de kan være dem selv og undgå at høre på nogle folks fordomme. Der ligger også mange andre shoppingcentre i byen, men de er knap så store som Yumbo Centret.

Playa del Inglés har simpelthen så meget at byde på og der er noget til enhver smag.
Hvor skal man bo på Gran Canaria - Playa del Ingles - www.rejsdiglykkelig.dk

 

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.