Smukke slotte i Berlin

Den tyske hovedstad har meget at byde på og de smukke slotte i Berlin er ingen undtagelse. Der er mange forskellige, men her kan du læse lidt om mine favorit slotte i Berlin.

Sanssouci

Sanssouci slottet ligger omkring 25 kilometer fra Berlin og er Fredrik den stores sommerpalads. Det er efter min mening, det smukkeste slot i Berlin. Det store parkanlæg omkring slottet har mange hyggelige haver, springvand, en kirke, små templer og et kinesisk tehus. Slottet og den omkringliggende park er på UNESCOs verdensarvsliste. Entreen til parken er gratis.

Smukke slotte i Berlin - Sansouci - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Schloss Bellevue

Slottet har siden 1994 været den tyske præsidents embedsbolig. Det blev opført af en preussisk prins i 1786 og blev oprindeligt tegnet som en sommerbolig. Slottets navn skyldes den smukke udsigt over Spree floden og den idylliske placering i parkområdet Tiergarten. Der er desværre ingen adgang til slottet, men man kan sagtens nyde det på afstand.

Smukke slotte i Berlin - Schloss Bellevue - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Schloss Charlottenburg

Schloss Charlottenburg er det største slot i Berlin og blev opført sidst i det 17. århundrede. Slottet er i dag et majestætisk museum med overdådige kamre, sale, keramik, franske malerier osv. Entreen til slottet er ca. 75 kr. og inkluderer en lydguide. Det er gratis at besøge slotshaven, hvor man bl.a. kan se et tehus, pavillioner, barokhave og et mausoleum.

Smukke slotte i Berlin - Schloss Charlottenburg - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *