Toldregler i EU og uden for EU

Det er ikke helt nemt, at huske på de mange toldregler i EU og uden for EU. Der er mange begrænsninger for hvor meget du må tage med til Danmark, uden at du skal betale told og afgifter af det. Her får du en kort opsummering på toldreglerne.


Inden for EU

Det er kun tilladt at medbringe varer fra et andet EU-land, hvis det er til dit eget forbrug og ikke til andre. Du må tage følgende med hjem fra et EU-land:

  • Cigaretter – 800 stk.
  • Cigarillos – 400 stk.
  • Cigarer – 200 stk.
  • Røgtobak – 1 kg.
  • Spiritus over 22 % – 10 liter.
  • Hedvin – 20 liter.
  • Bordvin – 90 liter.
  • Øl – 110 liter.

Bemærk at du skal være mindst 18 år, før du må tage ovenstående ting med hjem fra et land inden for EU. Hvis du er 16-17 år må du kun tage øl og vin med hjem, hvis der er under 16,4 % alkohol i. Du skal også være opmærksom på, at bl.a. De Kanariske Øer, Cypern, Grønland og Færøerne ikke er EU-lande. Hvis du ikke overholder reglerne for hvor meget du må have med hjem, kan du risikerer at få en bøde i tolden.

Toldregler i EU og udenfor EU - www.rejsdiglykkelig.dk

 

Uden for EU

Du må tage følgende med hjem fra et land uden for EU:

  • Cigaretter – 200 stk.
  • Cigarillos – 100 stk.
  • Cigarer – 50 stk.
  • Røgtobak – 250 g.
  • Spiritus over 22 % – 1 liter.
  • Hedvin – 2 liter.
  • Bordvin – 4 liter.
  • Øl – 16 liter.

Bemærk at du skal være mindst 17 år, før du må tage ovenstående ting med hjem fra et land uden for EU. Hvis du ikke overholder reglerne for hvor meget du må have med hjem, kan du risikerer at få en bøde i tolden.

Derudover skal du betale told og afgifter, hvis du kommer fra et land uden for EU og har købt varer for mere end følgende:

  • Fly og skib – 3.250 kr.
  • Andre transportformer – 2.250 kr.

Hvis en af dine varer har en værdi på mere end ovenstående, skal du du betale told og afgifter af varens værdi. Du kan ikke dele varen op, således at flere personer tager nogle dele fra den.

 

Toldregler i EU og uden for EU - www.rejsdiglykkelig.dk

Du skal også være opmærksom på ulovlige souvenirs, da det ikke er tilladt at tage varer med hjem, som er fremstillet af truede planter og dyr. Det kan give et kæmpe smæk af en bøde, så sørg for at være opmærksom på hvad du køber.

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *