Har du styr på, hvor du skal bo i Paris under din storbyferie? Glem ikke at tjekke denne guide til de bedste steder at bo i Paris som turist.
Den franske hovedstad er en kæmpestor europæisk storby, som er hjem til mere end 2 millioner indbyggere. Hvis vi tæller forstæderne med, er tallet endda endnu højere. Ja, faktisk bor der mere end 11 millioner mennesker i Paris og forstæderne.
Paris er opdelt i 20 forskellige arrondissementer, som igen er opdelt i flere forskellige kvarterer. Derudover er den franske hovedstad også opdelt af floden Seinen, som skærer sig tværs gennem Paris.
Området nord for Seinen kaldes Rive Droite imens området syd for Seinen kaldes Rive Gauche. Det kan dermed være meget forvirrende at finde rundt, men du kan med fordel læse min guide til bydelene i Paris.
Seværdighederne ligger spredt udover hele byen, så der findes ikke et endegyldigt svar på, hvor det er bedst at bo i Paris. Det afhænger fuldstændigt af dine behov og interesser. For at hjælpe dig lidt på vej, har jeg lavet denne guide til de bedste steder at bo i Paris som turist.
Uanset hvilket område du vælger, er det altid en god idé, at bo i nærheden af en metrostation. På den måde kan du nemt komme frem og tilbage til alle de store seværdigheder i Paris.
Inden du fortsætter, må du heller ikke glemme at læse min rejseguide til Paris med mange gode tips til din storbyferie.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af din rejse:
Bestil fly til Paris (reklamelink) Bestil pakkerejse til Paris (reklamelink) Bestil biludlejning i Paris (reklamelink) Bestil oplevelser i Paris (reklamelink)
De bedste steder at bo i Paris som turist:
1. Le Marais: Natteliv og central beliggenhed
Le Marais ligger i det 3. og 4. arrondissement i hjertet af Paris og er helt klart et af de bedste steder at bo i Paris som turist. Det er et trendy og historisk område med gamle bygninger, smukke gader og en charmerende parisisk stemning.
I Le Marais finder du et bredt udvalg af seværdigheder, gallerier, butikker, restauranter, barer og natklubber. Det er et stemningsfuldt, trendy og mangfoldigt område, der som regel passer perfekt til de fleste turister.
Hvis du vil bo centralt og være tæt på det hele, er det altså her du skal bo. Du skal dog være opmærksom på, at der generelt er mere larmende i det sydlige del af Le Marais fremfor den nordlige del.
2. Eiffeltårnet: For førstegangsbesøgende
Det 7. arrondissement bliver ofte bare kaldt for Eiffeltårnet, fordi det er her det verdensberømte vartegn er placeret. Eiffeltårnet er også netop den største årsag til, at det er et af de bedste steder at bo i Paris.
Derudover er det centralt beliggende i hjertet af den franske hovedstad. Hvis du vælger at bo i nærheden af Eiffeltårnet, kommer du altså til at bo tæt på det meste.
Du skal dog være opmærksom på, at det også er et af de mest turistede områder i Paris. Det er heller ikke ligefrem det billigste område, så forvent at have den helt store pengepung fremme.
Læs også: Guide til Eiffeltårnet
3. Montmartre: Budgetvenligt og romantisk
Montmartre ligger i det 18. arrondissement og er et af de mest populære og bedste steder at bo i Paris. Det ligger godt nok i udkanten af byen, så der er lidt langt til mange af de største seværdigheder.
Ikke desto mindre, er det stadig et uhyre populært område blandt turister. Den charmerende parisiske stemning i Montmartre er slet ikke til at stå for.
Hele området er præget af smukke bygninger, hyggelige fortovscaféer, brostensbelagte gader, snævre gyder, stejle trapper og kunstneriske sjæle. Montmartre er et budgetvenligt og romantisk område i på én og samme tid.
4. Louvre: Sightseeing og luksus
Det 1. arrodissement bliver ofte kaldt for Louvre og er det mindste, men samtidig også det mest centrale arrondissement i Paris. Hvis du vil bo så centralt som overhovedet muligt, er det altså her du skal bo under din storbyferie.
Du er i gåafstand til det meste og har nem adgang til et bredt udvalg af restauranter, caféer, barer og butikker. Der er selvfølgelig også en overflod af verdensberømte seværdigheder, hvoraf Louvre og Jardin des Tuileries er de mest populære.
Selvom at det 1. arrodissement er et af de bedste steder at bo i Paris, er det bestemt ikke for alle. Det er nemlig også et af de dyreste og mest luksuriøse områder i byen.
Medmindre du har guld i lommerne, bør du overveje at bo i en af de andre bydele. Det vigtigste er bare, at du sørger for at bo tæt på en metrostation.
5. Saint Germain: Familievenligt
Saint Germain er centralt beliggende i det 6. arrondissement og er det mest familievenlige kvarter i Paris. De fleste områder i Paris er egentligt familievenlige, men dette område egner sig særligt til småbørnsfamilier.
Saint Germain ligger nemlig i gåafstand til mange store seværdigheder samtidig med at der er et stort antal legepladser til de mindste. Området er præget af en romantisk parisisk stemning med smukke gamle bygninger med en flot arkitektur.
De charmerende gader er desuden fyldt med gode restauranter, caféer, bagerier, butikker, kunstgallerier, museer og meget mere. Saint Germains centrale beliggenhed og popularitet er dog også medvirkende til, at det er et dyrt område i Paris.
6. Latinerkvarteret: Natteliv og parisisk charme
Latinerkvarteret ligger i det 5. arrondissement og er et godt og billigt alternativ til førnævnte Saint Germain. Her er der stadig en parisisk stemning, men den er langt mere tilbagelænet.
Det er et af de ældste kvarterer i Paris og er dermed fyldt med charmerende gamle gader. Området er især kendt for sine mange studerende og byder på et rigt forlystelsesliv, en spændende historie og smuk arkitektur.
Der er selvfølgelig også mange restauranter, caféer, butikker, barer og natklubber. Latinerkvarteret ligger ikke langt fra mange af byens største seværdigheder og er uden tvivl et af de bedste steder at bo i Paris.
Det var alt i denne guide til de bedste steder at bo i Paris som turist. Har du allerede besøgt Paris? I så fald, hvilke steder synes du så var de bedste steder at bo i Paris?
Skriv gerne en kommentar længere nede på siden, så du kan hjælpe andre rejsende med at få den absolut bedste storbyferie.
Læs flere artikler fra Paris:
• Bydele i Paris: Beskrivelse af de 20 arrondissementer
• 18 Must-See Seværdigheder i Paris
• Guide til Offentlig Transport i Paris
… Eller læs alle artikler fra Paris eller Frankrig
Planlæg din rejse til Paris:
Bestil fly til Paris (reklamelink) Bestil pakkerejse til Paris (reklamelink) Bestil biludlejning i Paris (reklamelink) Bestil oplevelser i Paris (reklamelink)
Skriv en kommentar