Eisreisenwelt - Verdens største ishule - www.rejsdiglykkelig.dk

Eisreisenwelt: Verdens største ishule

Drømmer du om at besøge verdens største ishule? Så er du simpelthen nødt til at læse denne artikel om Eisreisenwelt i Østrig.

Det er ved at være en del år siden jeg besøgte Eisreisenwelt, der er verdens største ishule. Den store ishule er beliggende i Werfen i Østrig, cirka 40 kilometer syd for Salzburg. Eisreisenwelt er over 42 kilometer lang, men det er kun en lille del af den, som er åbent for turister.

Turen i hulen foregår med en engelsk- eller tysktalende guide. Undervejs bliver der fortalt om de mange smukke isformationer. Bemærk at det desværre ikke tilladt at tage billeder derinde. Temperaturen i hulen er ofte under frysepunktet, så husk endelig noget varmt tøj.

Eisreisenwelt - Verdens største ishule - www.rejsdiglykkelig.dk

Den flotte tur op til ishulen kræver en god kondition – og at man ikke har højdeskræk. For at komme op til toppen af bjerget skal man nemlig med en svævebane, hvorfra der i øvrigt er en fantastisk udsigt!

Derudover skal man gå en hel del både inden og efter turen med svævebanen. Et besøg i selve Eisreisenwelt tager omkring 75 minutter. Man kommer dog hurtigt til at bruge mindst 3 timer inklusiv turen med svævebanen og gåturene.

Du kan tjekke priser, åbningstider og lignende på Eisreisenwelts officielle hjemmeside.

Eisreisenwelt - Udsigt nær verdens største ishule - www.rejsdiglykkelig.dk

Planlæg din tur til Østrig:

Bestil fly til Østrig på Momondo.dk (reklamelink)

Bestil biludlejning i Østrig på Discovercars.dk (reklamelink)

Bestil oplevelser i Østrig på GetYourGuide.dk (reklamelink)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

kommentarer