Seværdigheder og Oplevelser i Østrig - Rejs Dig Lykkelig

12 Seværdigheder og Oplevelser i Østrig

Leder du efter de bedste ting at lave i Østrig? Glem ikke at tjekke denne liste med de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Østrig.

Østrig er et af de mest populære rejsemål i Europa i sommermånederne såvel som vintermånederne.

I Østrig bliver du mødt af en enestående natur med dramatiske bjerge, sneklædte alper, spejlblanke søer og fantastiske vandreruter. Du kan også finde et stort antal romantiske bjerglandsbyer, kulturelle storbyer, historiske slotte og meget mere.

Uanset om du skal holde sommerferie, vinterferie eller efterårsferie i Østrig, er der lagt op til en mindeværdig ferie.

Hvis du mangler inspiration til de bedste ting at lave i Østrig, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en liste med de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Østrig.

 

Seværdigheder og Oplevelser i Østrig:


1. Salzburg

Salzburg er en af de smukkeste og mest charmerende byer i Østrig. Byen er især kendt for at være fødestedet for den verdensberømte komponist Mozart og den populære film-musical ”The Sound of Music”.

Den gamle bydel i Salzburg er yderst charmerende med sine gamle barok-bygninger. Bydelen er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste og er centreret omkring den gamle middelalderlige handelsgade Getreidegasse.

Ikke langt derfra, er der en stejl sti som fører op til Festung Hohensalzburg, der er en af Europas største middelalderfæstninger.

Seværdigheder og Oplevelser i Østrig - Salzburg - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Grossglockner-Hochalpenstrasse

En af de absolut bedste seværdigheder og oplevelser i Østrig, er en køretur på Grossglockner-Hochalpenstrasse. Den imponerende alpine pasvej snor sig gennem bjergkæden Hohe Tauern i mere end 2.000 meters højde.

Undervejs på dit road trip er du omgivet af mægtige bjergtinder, herunder Grossglockner som med en højde på 3.798 meter er Østrigs højeste bjerg.

Vejen er cirka 48 kilometer lang og byder på enestående panoramaudsigter. Ja, faktisk menes det at være én af Europas mest storslåede bjergveje!

Når du kører på Grossglockner-Hochalpenstrasse, kan du bl.a. tage en afstikker til Franz-Josefs-Höhe, som byder på spektakulære udsigter.

Vær opmærksom på, at det koster omkring 40 Euro at køre på Grossglockner-Hochalpenstrasse. Det er desuden kun muligt at køre på vejen i sommersæsonen.

Grossglockner-Hochalpenstrasse - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Wien: Oplevelser i Østrig

Wien er hovedstaden i Østrig og er hjem til mere end 1,8 millioner indbyggere. Det er dermed også den største by i Østrig.

Den hyggelige hovedstad byder på en overflod af kulturelle oplevelser samt nogle af de mest populære seværdigheder i Østrig. Overalt i byen bliver du mødt af storslåede paladser, majestætiske palæer, spændende museer og grønne parker.

Wien er desuden kendt for sin fantastiske arkitektur, klassiske musik, kunst og forestillinger. Det er helt klart et af de bedste steder i Østrig – og et sted som du er nødt til at opleve mindst én gang.

 

4. Krimmlervandfaldene

Krimmlervandfaldene er ikke bare det højeste vandfald i Østrig, men også ét af de højeste i Europa. Med et fald på 380 meter fordelt på tre forskellige niveauer, strømmer der enorme mængder vand gennem floden.

Vandmængden svinger efter årstiderne, men er helt klart størst om sommeren. Med titlen som Østrigs højeste vandfald, tiltrækker Krimmlervandfaldene mange turister hvert år.

Dét har desværre resulteret i, at området er blevet meget turistpræget med parkeringsgebyrer og entrepriser. På trods af dét, er Krimmlervandfaldene stadig en af de mest fantastiske naturoplevelser i Østrig.

Seværdigheder og Oplevelser i Østrig - Krimmlervandfaldene - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Hallstatt

Hallstatt er uden tvivl en af de mest charmerende og romantiske landsbyer i Østrig. Byen er beliggende ved bredden af Hallstätter See højt oppe i bjergene.

Hele området er præget af et smukt naturskønt landskab med et stort udvalg af udendørsaktiviteter og sjove oplevelser i Østrig.

Den charmerende gamle by er desuden én af de ældste og mest besøgte byer i Østrig. Det er også en af årsagerne til, at den har fået en velfortjent plads på UNESCOs verdensarvsliste.

Når du besøger Hallstatt er der rig mulighed for, at udforske den smukke natur og de store seværdigheder i området.

Hallstatt - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Eisriesenwelt: Seværdigheder i Østrig

En af de mest populære attraktioner i Østrig som du bare SKAL se, er Eisriesenwelt, som er verdens største ishule! Den store ishule strækker sig over 42 kilometer, men det er kun en lille del af den, som er åbent for turister.

Du kan kun besøge Eisriesenwelt på en guidet tur, men det er helt klart dét værd! Turen op til hulen foregår på egen hånd. Her skal du både gå en hel del og tage med en svævebane, som byder på smukke udsigter undervejs.


Læs også: Eisreisenwelt: Verdens største ishule

 

7. St Anton am Arlberg

Hvis du skal på skiferie i Østrig, bør du virkelig overveje at besøge St Anton am Arlberg i de tyrolske alper.

Byen er placeret i omkring 1.300 meters højde og er et af de bedste steder til skiløb i Europa. Derudover er det også et af de absolut bedste steder med afterski i Europa.

St Anton am Arlberg byder på omkring 280 kilometers pister i forskellige sværhedsgrader. Pisterne går op i en højde på op til 2.811 meter.

Derudover byder byen på mange gode faciliteter og aktiviteter, der er medvirkende til at du får en skiferie du aldrig glemmer. Du kan købe din skiferie i St Anton am Arlberg her (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Østrig - Arlberg - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Schafberg

Schafberg er et 1.783 meter højt bjerg, som byder på en af landets mest betagende panoramaudsigter. Det er dermed en af de bedste seværdigheder og oplevelser i Østrig.

På toppen af bjerget, finder du flere gode vandreruter, som byder på naturoplevelser i verdensklasse. Der er også et hotel med en restaurant, hvorfra der er en enestående udsigt over det omkringliggende område!

Den nemmeste måde at komme op til toppen af bjerget på, er ved hjælp af Schafbergbahn. Dette er Østrigs stejleste dampdrevne tandhjulsjernbanesystem.

Toget har kørt fra byen, St. Wolfgang, siden 1893 og kører hele vejen op til toppen af bjerget. Undervejs på turen bliver du mødt af flot natur og de smukkeste udsigter.

 

9. Zell am See: Oplevelser i Østrig

Zell am See er en charmerende og spektakulær by, som er beliggende i kommunen af samme navn. Det er helt klart en af de mest populære alpedestinationer og smukkeste steder i Østrig!

Byen er omgivet af grønne naturskønne bakker er og er beliggende direkte ned til en smuk billedskøn alpesø med blåt klart vand. Zell am See er en populær destination året rundt.

Om vinteren er det et oplagt sted at bo, hvis du vil være tæt på mange populære skisteder. Om sommeren er det til gengæld et oplagt sted at bo, hvis du vil opleve nogle af de mest fantastiske naturoplevelser i Østrig.

Zell am See - Rejs Dig Lykkelig

 

10. Dachstein-gletsjeren

Dachstein-gletsjeren er et imponerende bjerg i Østrig med en højde på omkring 2.700 meter.

Udover et fantastisk naturskønt landskab og smukke udsigter, byder bjerget også på mange af de mest unikke seværdigheder og oplevelser i Østrig. For at komme op til toppen af bjerget, kan du hoppe på den topmoderne svævebane.

Oppe på Dachstein-gletsjeren, kan du prøve flere grænseoverskridende aktiviteter og oplevelser i Østrig.

Du kan bl.a. begive dig ud på Dachstein-hængebroen, som er Østrigs højeste hængebro. Du kan også besøge Treppe ins Nichts, som består af en trappe med 14 smalle trin, der fører ned til en udsigtsplatform i svimlende højder.

Af andre sjove ting at lave på Dachstein-gletsjeren, kan der også nævnes Dachstein Giant Ice Cave og Dachstein Skywalk. Der er hvert fald rigeligt at give sig til på den høje gletsjer, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Seværdigheder og Oplevelser i Østrig - Dachstein-gletsjeren - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Innsbruck: Seværdigheder i Østrig

Innsbruck er hovedstaden i delstaten Tyrol og er en mangfoldig og historisk 800 år gammel by. Her finder du noget for enhver smag!

Den populære alpeby i Østrig er smukt beliggende i en frodig dal ved floden, Inn, og er omgivet af dramatiske bjerge. Du kan sagtens besøge Innsbruck hele året rundt, men det er helt klart mest populært om vinteren.

Byen er yderst charmerende med sine gamle gader og farverige bygninger med en smuk arkitektur. Der er selvfølgelig også mange spændende seværdigheder samt gode butikker, restauranter og barer spredt udover hele byen.

 

12. Stift Melk

Stift Melk er et af de smukkeste klostre i Østrig. Ja, faktisk er det berømt over hele verden for sin smukke arkitektur og mange religiøse rum.

Klostret er yderst imponerende, og er faktisk et af verdens største og smukkeste eksempler på europæisk barokkunst. Det er beliggende på en klippe højt over det omkringliggende område.

Herfra er der en fantastisk udsigt over den rolige Donau-flod. Inde i klostret, kan du bl.a. nyde synet af de smukke udsmykninger, opleve rolige gårdhaver, et enormt bibliotek og en skøn barokkirke.

Seværdigheder og Oplevelser i Østrig - Stift Melk - Rejs Dig Lykkelig


Det var alt på denne liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Østrig. Hvad er dine favoritoplevelser i Østrig? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Planlæg din tur til Østrig:

Bestil fly til Østrig på Momondo.dk (reklamelink)

Bestil biludlejning i Østrig på Discovercars.dk (reklamelink)

Bestil oplevelser i Østrig på GetYourGuide.dk (reklamelink)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *