Leder du efter sjove ting at lave i Liechtenstein? Glem ikke at tjekke denne liste med de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Liechtenstein.
Trygt beliggende mellem Østrig og Schweiz ligger Liechtenstein, der er et af verdens mindste og rigeste lande. Ja, faktisk er det verdens sjettemindste land.
Det lille fyrstendømme er kun lidt større end Læsø og bliver ofte overset til fordel for sine populære nabolande.
Liechtenstein er faktisk så småt, at landet ikke engang har en lufthavn. Den nærmeste lufthavn ligger derimod i Zürich i Schweiz. På trods af det lille fyrstendømme størrelse, er Liechtenstein stadig et utroligt smukt land med høje alper og dybe dale.
Hvis du planlægger en ferie i Liechtenstein, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Liechtenstein.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til Liechtenstein (reklamelink) Bestil hotel i Liechtenstein (reklamelink) Bestil biludlejning i Liechtenstein (reklamelink)
Seværdigheder og Oplevelser i Liechtenstein:
1. Vaduz
Hovedstaden i Liechtenstein hedder Vaduz og er hjem til – hold nu fast…. Lidt over 5.000 indbyggere! Det er virkelig en lille by, og minder nok nærmere om en lille provinsby i alperne. Ja, faktisk er Vaduz selvsagt en af verdens mindste hovedstæder.
På trods af sin lille størrelse, er der masser af sjove ting at lave i Vaduz. I byens centrum finder du et rigt handelsliv med mange gode butikker og restauranter.
Derudover er der også flere spændende seværdigheder og oplevelser i Liechtensteins hovedstad. De vigtigste af dem, vil jeg komme nærmere ind på senere.
2. Liechtenstein Turistkontor
Eftersom at der ikke er nogen lufthavn i Liechtenstein, får du heller ikke stemplet dit pas. Hvis du alligevel gerne vil have et af verdens mest unikke pas stempler, skal du smutte en tur forbi Liechtenstein Turistkontor.
Her kan du få et helt specielt stempel fra Liechtenstein, som kun besøges af omkring 70.000 mennesker årligt. Du skal dog være opmærksom på, at du skal betale et par euro for stemplet.
3. Alte Rheinbrücke
Alte Rheinbrücke er en gammel overdækket træbro fra 1901, der krydser floden Rhinen. Det er den eneste tilbageværende af de mange gamle træbroer, der engang krydsede floden.
Det er ikke tilladt, at køre i bil på den 135 meter lange bro. Du må til gengæld gerne krydse Alte Rheinbrücke til fods eller på cykel.
Ude midt på broen, kan du stå med en fod i Liechtenstein og Schweiz på én og samme tid. Det er uden tvivl en af de bedste seværdigheder og oplevelser i Liechtenstein.
4. Schloss Vaduz
En af de absolut bedste oplevelser i Liechtenstein er, at besøge Schloss Vaduz, der troner højt over hovedstaden, Vaduz. Det er hele Liechtensteins vartegn og er beboet af fyrsten af landet.
Du kan desværre ikke komme ind i slottet, men det er stadig værd at se slottet udefra. Udsigten fra Schloss Vaduz er nemlig helt fantastisk!
5. Kunstmuseum Liechtenstein
I gågaden, Städtle, som er beliggende i Vaduz, finder du Kunstmuseum Liechtenstein. Dette er fyrstendømmets statsmuseum for moderne kunst og samtidskunst.
Her kan du se en lang række kunstværker, som kommer til udtryk gennem alt fra malerier til skulpturer. Kunstmuseum Liechtenstein er uden tvivl en must-see seværdighed i Liechtenstein for kunstinteresserede.
6. Vaduz Citytrain
Vaduz Citytrain er et lille bytog, der kører rundt til alle de største seværdigheder i Vaduz. Noget af det bedste ved landets og hovedstadens lille størrelse er, at du forholdsvist nemt kan komme rundt til alle de vigtigste ting.
På omkring en halv time, kører Vaduz Citytrain gennem den gamle bydel og forbi det flotte Vaduz slot.
Toget kører også en tur uden for byen, hvor det tager dig gennem alpelandskabet og forbi vinmarker. Det er en af de bedste oplevelser i Liechtenstein – især hvis du rejser med børn.
7. Rotes Haus
Rotes Haus oversættes på dansk til Det Røde Hus, og er et utroligt smukt gammelt hus i Vaduz, Liechtenstein.
Det er beliggende på vejen op til Vaduz slottet og menes at stamme fra den sene middelalder i det 14. århundrede. Huset er stadig beboet i dag, så det er desværre kun muligt, at se Det Røde Hus udefra.
8. Burg Gutenberg
Et andet imponerende slot i Liechtenstein er Gutenberg slot, der er højt beliggende på en bakketop over byen Balzers.
Det velbevarede slot blev bygget i middelalderen, men arkæologiske fund beviser, at der har boet mennesker på bakken siden stenalderen. Du kan desværre ikke komme ind på selve slottet, men du må gerne besøge gårdspladsen.
9. Liechtenstein National Museum
På Liechtenstein National Museum i gågaden, Städtle, i Vaduz, kan du lære meget mere om fyrstendømmets historie.
Som et resultat af landets lille størrelse, består udstillingen desværre kun af et begrænset antal genstande. De få genstande der er, fortæller til gengæld en spændende historie om Liechtenstein og fyrstefamilien gennem århundreder.
10. St. Florin Cathedral
St. Florin Cathedral er en nygotisk katedral i Vaduz. Katedralen blev bygget i 1873 og er utroligt smuk!
Den er beliggende på hovedgaden og er nærmest umulig at undgå, når du besøger Vaduz. Hvis du er interesseret i smukke kirker og katedraler, er St. Florin Cathedral en af de bedste oplevelser i Liechtenstein.
11. Stå på ski i Malbun
Hvis du besøger Lichtenstein i vintermånederne er det oplagt, at besøge det populære skiområde, Malbun. Det er også her du finder nogle af de bedste vandreruter i Liechtenstein.
I Malbun finder du mere end 23 kilometer pister med forskellige sværhedsgrader, hvoraf én af pisterne er specielt beregnet til børn. Når du står på ski i Liechtenstein, bliver du mødt af nogle helt fantastiske panoramaudsigter undervejs.
12. Vandring i Alperne
En af de absolut bedste oplevelser i Liechtenstein er, at tage på vandring i alperne. På trods af fyrstendømmets lille størrelse, er der alligevel omkring 400 kilometer naturskønne vandrestier, der er godt afmærkede.
Når du begiver dig ud på vandring i Liechtenstein, er du omgivet af et storslået og naturskønt landskab.
Her er der fyldt med høje bjergtoppe, grønne enge, vilde blomster og enestående panoramaudsigter. Der er virkelig smukt, og du kan finde vandreruter i enhver sværhedsgrad.
Det var alt på denne liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Liechtenstein. Hvad er dine favoritoplevelser i Liechtenstein? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil?
Planlæg din rejse til Liechtenstein:
Bestil fly til Liechtenstein på Momondo.dk (reklamelink) Bestil hotel i Liechtenstein på Hotels.com (reklamelink) Bestil biludlejning i Liechtenstein på Discovercars.dk (reklamelink)
Skriv en kommentar