Planlægger du en tur til Prag i Tjekkiet? Så skal du huske at læse min artikel om sjove ting at lave i Prag om aftenen.
Prag er en by, der aldrig sover. Når solen går ned over de smukke tårne og brostensbelagte gader, vågner byen for alvor til live med et væld af aktiviteter.
Uanset om du er interesseret i livemusik, smuk arkitektur eller unikke madoplevelser, kan du finde det hele.
Hvis du mangler inspiration til oplevelser i Prag om aftenen, skal du blive hængende lidt endnu. Her i artiklen har jeg nemlig samlet en liste med mange sjove ting at lave i byen efter mørkets frembrud.
Inden du forsætter må du heller ikke glemme, at læse min artikel om de bedste must-see seværdigheder i Prag.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til Prag (reklamelink) Bestil hotel i Prag (reklamelink) Bestil pakkerejse til Prag (reklamelink) Bestil biludlejning i Prag (reklamelink) Bestil oplevelser i Prag (reklamelink)
Sjove ting at lave i Prag om aftenen
1. Sejltur på Vltava-floden
En af de mest populære oplevelser efter solnedgang er, at tage på en sejltur på Vltava-floden.
Det er ikke bare utroligt romantisk, men giver også et smukt udsyn over byen imens den oplyses. Der findes mange forskellige aftensejlture, men en af de mest populære er denne sightseeing-krydstogt (reklamelink).
Hvis det skal være helt unikt, kan du også tage på en bådtur med mad ombord. Du kan f.eks. tage på denne sightseeing-middagskrydstogt (reklamelink).
2. Prague Beer Museum
Er du vild med øl? Så vil du elske at tage på storbyferie i Prag! Tjekkiet er nemlig berømt for sine gode øl. Ja, faktisk er det endda landet, som har opfundet pilsneren.
Derfor er der også mange sjove attraktioner med fokus på øl. En af disse er Prague Beer Museum i den gamle bydel. Her kan du lære om øllets historie og smage på forskellige øl fra bryggerier i hele landet.
En helt anden mulighed er, at lære om verdens første pilsnerøl på Pilsner Urquell: The Original Beer Experience (reklamelink).
3. Aftentur gennem Prags gader
Prag er ikke bare en smuk by om dagen, men også om aftenen.
Idet mørket falder på emmer den gamle bydel af charme, mystik og eventyr. Som et resultat heraf, er du simpelthen nødt til at tage på en aftentur gennem Prags gader!
Udforsk den gamle bydel, gå over Karlsbroen, besøg borgen og overvær klokkespillet ved det astronomiske ur efter solnedgang.
Der er noget helt magisk over byen, når den oplyses af nattehimlen og gadelamperne. De mange gotiske og barokke bygninger får pludselig et helt andet udtryk.
Læs også: Hvor skal man bo i Prag?
4. Underjordiske tunneler
Under Prags gader gemmer der sig en skjult verden med hemmelige underjordiske tunneler og middelalderlige kældre.
I de underjordiske tunneler foregik der ofte mord, henrettelser, tortur, forræderier og andre dramatiske begivenheder.
I dag er det muligt, at tage på en guidet rundvisning i de hjemsøgte tunneler. Det er en sjov oplevelse, hvis du ikke er bange af dig og gerne vil lære om Prags turbulente fortid. Bestil en undergrundstur her (reklamelink).
5. Klassiske kirkekoncerter
Prag byder på mange forskellige underholdningsmuligheder om aftenen. En af de bedste er, at se forestillinger og høre livemusik.
Hvis du er på udkig efter klassisk musik, kan du med fordel besøge nogle af byens imponerende kirker. Flere af dem afholder nemlig regelmæssigt klassiske koncerter, hvor du kan høre værker af berømte komponister.
Du kan få et godt overblik over et par af de klassiske koncerter i Prag her (reklamelink).
6. Middelaldermiddag
Drømmer du om en anderledes aftenoplevelse? Så bør du kraftigt overveje, at deltage i en middelaldermiddag. Det er en sjov aktivitet for hele familien, så det kan også sagtens lade sig gøre med børn.
Her kan du tage på en autentisk rejse tilbage til middelalderen. Det er virkelig populært, så husk at bestille dine billetter til middelaldermiddagen (reklamelink) på forhånd.
Billetterne inkluderer både et 3- eller 5-retters måltid, ubegrænsede drikkevarer og et underholdende middelaldershow.
7. Udforsk Prags natteliv
Prag er kendt for sit vilde og pulserende natteliv, der tiltrækker festglade unge fra Prag, Tjekkiet og resten af Europa.
Overalt i byen bliver du mødt af barer, pubber, ølstuer, natklubber og diskoteker. Du kan besøge flere af dem på en guidet pubcrawl (reklamelink).
Du kan også selv besøge natklubber og diskoteker såsom Roxy, Cross Club, Chapeau Rouge og Karlovy Lazne. Sidstnævnte dækker over fem etager og er Centraleuropas største natklub!
Er du på udkig efter lidt roligere steder? Så er Hemingway Bar, U Fleků, Anonymous Bar, Black Angel’s Bar, BeerGeek Bar og Cloud 9 Sky Bar et par gode bud.
8. Black Light Theatre
En af de ting som du ikke bør snyde dig selv for er, at se en forestilling i IMAGE Black Light Theatre.
Det sorte teater er en forholdsvis stum teaterforestilling, så den kan forstås af alle nationaliteter. Under forestillingen benyttes der lys og skygger til at fortælle en historie foran en sort baggrund.
Forestillingstypen blev faktisk født i Prag, så det er et oplagt sted at opleve det! Find billetter til Black Light Theatre her (reklamelink).
9. Tag på shopping
Selvom at det er aften, kan du stadig tage på shopping i Prag. Mange af de største shoppingssteder lukker nemlig først kl. 21.00.
Når det så er sagt, er der selvfølgelig også butikker, stormagasiner og centre som lukker tidligere. Det er derfor altid en god idé, at undersøge det på forhånd, så du ikke ender med at gå forgæves!
Jeg kan især anbefale shoppingcentret Westfield Chodov. Men der er også Palladium, som er Tjekkiets største shoppingcenter og først lukker kl. 22.00.
Læs også: Shopping Guide til Prag
10. Besøg en Jazz klub
Hvis du er vild med jazz er du simpelthen nødt til, at besøge en Jazz klub i Prag! Det er en skøn måde at tilbringe en aften i byen på. Nogle af de mest populære klubber er Jazz Dock og Reduta Jazz Club.
Du kan købe billetter til Jazz Dock her (reklamelink) samt til Reduta Jazz Club her (reklamelink).
11. Manifesto Market
Manifesto Market er et hipt udendørs marked, der endnu ikke er så kendt blandt turister. Her er der fyldt med boder i containere, hvorfra der sælges mad og cocktails.
Der er en livlig og cool atmosfære med de industrielle omgivelser, regelmæssig livemusik og endda en swimmingpool. Det er slet ikke så svært, at forstå hvorfor de lokale elsker at hænge ud her.
12. Spøgelsestur
Prag er kendt som en af Europas mest hjemsøgte byer. Derfor er det også oplagt, at tage på en spøgelsestur for at opleve den mørke side af historien.
Det mest hjemsøgte sted i byen menes at være i den gamle bydel, så mange af turene foregår netop der. Undervejs bliver der fortalt uhyggelige historier om genfærd, myter og gamle legender.
Lyder det som en sjov ting at lave i Prag om aftenen? Så kan du med fordel bestille en spøgelsestur her (reklamelink).
13. Glow Minigolf
Leder du efter en underholdende aftenaktivitet for hele familien? Så må du ikke gå glip af Glow Minigolf!
Her kan du udfordre din familie eller venner i et spil minigolf i mørke. Det er en 19-hullers bane, som er oplyst af UV-lys. Hver bane har en forbindelse til en del af Prags historie.
Du kan bestille tid til Glow Minigolf her (reklamelink). Det er en god oplevelse for både børn og voksne.
14. Nationalteatret
Hvis du vil se en forestilling med klassisk musik, ballet eller opera er Nationalteatret det bedste sted til formålet.
På Prags nationalteater venter der en kulturel aften i smukke og historiske omgivelser. Ja, faktisk ser teatret nærmest helt royalt ud indvendigt. Du kan se et program over forestillinger i Nationalteatret her.
15. Besøg en folklore restaurant
En folklore restaurant er en autentisk tjekkisk restaurant, hvor du kan få et enestående indblik i den slaviske kultur.
Her kan du smage traditionel tjekkisk mad og nyde lokale drikkevarer imens underholdningen er i top. Hvis du har modet på det, kan du synge med på folkesangene eller deltage i de traditionelle folkedanse.
Det er en skøn ting at give sig til i Prag efter mørkets frembrud! Du kan med fordel besøge denne populære folklore restaurant (reklamelink).
16. Krizik Fountain
Krizik Fountain er et dansende springvand med et spektakulært springvandshow. Her kan du se et flot show med oplyste vandsøjler, der bevæger sig til lyden af musik.
Springvandet består af næsten 3.000 vandstråler, 49 vandpumper og 1.300 lys i alverdens farver. Tiderne for springvandsshowet ændrer sig hele tiden, så det er en god idé at tjekke på Krizik Fountains hjemmeside.
17. Prøv et ølspa
En anden sjov og helt speciel ting du kan prøve i Prag om aftenen er, at tage i et ølspa. Det er især et must, hvis du er vild med øl!
Her kan du slappe af i et varmt spabad med øl, gær og urter. Det lyder måske mærkeligt, men det skulle efter sigende være godt for huden.
Jeg kan især anbefale denne populære ølspa-oplevelse (reklamelink). Den inkluderer et privat rum, ølbad, ubegrænsede mængder øl og mulighed for tilkøb af massage. Det må være enhver øl-elskers drøm!
18. Oplev udsigtspunkterne
Prag er hjem til mange smukke udsigtspunkter, som både kan nydes om dagen og om aftenen. Der er dog noget helt specielt over, at se når solen sænker sig over byen og lysene langsomt tændes.
Nogle af de bedste udsigtspunkter er Prags Borg, Petrin-tårnet, Letna Park og Žižkov TV-tårn.
Vær dog opmærksom på, at du aldrig bør opholde dig i øde områder i mørket. Det gælder uanset hvilken storby du besøger. Så vær bevidst om, hvor øde der er i parker og lignende.
Læs også: 10 Gode Udsigtspunkter i Prag
Det var alt i min artikel med inspiration til mange sjove ting at lave i Prag om aftenen.
Har du allerede besøgt Prag? Hvis ja, hvad gav du dig så til i byen om aftenen? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Prag:
• 22 Must-See Seværdigheder i Prag
… Eller læs alle artikler fra Prag
Planlæg din rejse til Prag:
Bestil fly til Prag (reklamelink) Bestil hotel i Prag (reklamelink) Bestil pakkerejse til Prag (reklamelink) Bestil biludlejning i Prag (reklamelink) Bestil oplevelser i Prag (reklamelink)
Skriv en kommentar