De Bedste Rejsemål i Bulgarien - Rejs Dig Lykkelig

De Bedste Rejsemål i Bulgarien

Planlægger du en rejse til Bulgarien? Så må du ikke gå glip af denne artikel med de allerbedste rejsemål i Bulgarien.

Bulgarien ligger på Balkanhalvøen i det sydøstlige Europa og er omgivet af store bjergkæder og lange kyststrækninger ved Sortehavet. Det er et yderst populært rejsemål i Europa med billige priser, lange sandstrande, historiske seværdigheder, en smuk natur og udsøgte madoplevelser.

Når du skal holde ferie i Bulgarien, kan du enten vælge at opholde dig i pulserende storbyer, farverige badebyer, livlige festbyer eller små tilbagelænede landsbyer. Bulgarien er det perfekte rejsemål i Europa, hvad enten du rejser med familien, vennerne eller kæresten.

Hvis du planlægger en rejse til Bulgarien, er du nødt til at læse denne artikel med de bedste rejsemål i Bulgarien.

 

De bedste rejsemål i Bulgarien:
1. Sunny Beach

Sunny Beach er en af de mest populære badebyer i Bulgarien og besøges hvert år af tusindvis af solhungrede europæiske turister. Byens lange sandstrand strækker sig over flere kilometer og har som et resultat af sin renlighed modtaget EU’s blå flag.

De fleste forbinder nok kun Sunny Beach med vilde natklubber og fulde mennesker, der fester til den lyse morgen. Sunny Beach er også en populær festby for unge mennesker i Europa, men det er faktisk også et utroligt børnevenligt rejsemål i Bulgarien.

Udover de vilde natklubber og den børnevenlige strand byder Sunny Beach også på gode shopping muligheder, flere sjove aktiviteter for hele familien og hundredvis af gode hoteller og restauranter. En kort køretur fra Sunny Beach ligger Nessebar, som er en historisk gammel by optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Læs også: 10 oplevelser i Sunny Beach

De Bedste Rejsemål i Bulgarien - Sunny Beach - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Nessebar

Nessebar ligger kun få kilometer fra Sunny Beach og er en utroligt smuk by ved Sortehavet. Den gamle bydel i Nessebar er beliggende på en idyllisk halvø, der kun er forbundet til fastlandet ved hjælp af en smal dæmning.

På halvøen bliver du mødt af en romantisk atmosfære med brostensbelagte gader, charmerende træhuse, velbevarede kirker, gamle ruiner og fantastiske sandstrande. De mange historiske og kulturelle attraktioner har givet Nessebar en velfortjent plads på UNESCOs verdensarvsliste.

Nessebar kan føles meget turistpræget om dagen, men om aftenen er der en langt mere rolig stemning. I aftentimerne må du ikke glemme at besøge en af de mange gode restauranter med en fantastisk udsigt over havet. Hvis du ikke har lyst til at bo på et hotel i Nessebar under din rejse til Bulgarien, kan du også bare nøjes med en dagstur hertil.

Nessebar - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Varna

Varna er Bulgariens tredjestørste by og er smukt beliggende langs kysten ved Sortehavet. Det er en af Bulgariens største havnebyer og et af de absolut mest populære rejsemål i Bulgarien. Her finder du lidt af det hele, hvad enten du er interesseret i strandlivet, bylivet eller nattelivet.

Den mangfoldige by har en lang og spændende historie, som især kommer til udtryk ved de romanske bade, gamle katedraler, museer og smukke arkitektur. Oplev de mange attraktioner i Varna, slap af på stranden eller deltag i en af sommerens mange festivaler. Du kan også feste i nattelivet eller tage på shopping i gågaden med et utal af butikker og spisesteder.

De Bedste Rejsemål i Bulgarien - Varna - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Golden Sands

Et andet populært rejsemål i Bulgarien er Golden Sands, der især er kendt for sin lange gyldne sandstrand. Langs strandpromenaden finder du et stort udvalg af restauranter, caféer, barer, butikker og aktiviteter.

De fleste turister bruger dagene i Golden Sands på stranden med afslapning og vandsportsaktiviteter. Der er også rig mulighed for at besøge et vandland, sejle med et piratskib eller tage på udflugter i det omkringliggende naturskønne område. Du kan også besøge Bulgariens tredjestørste by, Varna, der kun ligger omkring 17 kilometer fra Golden Sands.

Om aftenen forvandles Golden Sands til en livlig festby i Bulgarien, der er yderst populær iblandt unge mennesker i Europa. I områderne omkring strandpromenaden og bargaden er der proppet med barer, natklubber og diskoteker. Hvis du rejser med børn, kan du sagtens undgå støjen fra områderne ved at bo lidt væk derfra.



5. Sofia

Sofia er Bulgariens hovedstad og største by, og er selvfølgelig også et af de bedste rejsemål i Bulgarien. Det er en af de ældste byer i Europa med en historie der kan dateres tilbage til for mere end 2,5 tusinde år siden.

Når du besøger Sofia, bliver du mødt af en tryllebindende og perfekt sammensmeltning imellem gammelt og nyt. I den gamle bydel er der fyldt med oldgamle kirker, katedraler, ruiner og historiske bygninger. I den nye bydel er der til gengæld fyldt med moderne kunstgallerier, museer og smukke parker. Sofia er uden tvivl en by i Bulgarien fuld af kontraster!

Den bulgarske hovedstad ligger for foden af Vitosha Mountain, der er et massivt bjerg med en højde på 2.292 meter. Oppe på bjerget er der rig mulighed for at nyde naturen med skønne vandreruter, smukke søer og gode udsigtspunkter. Der er faktisk også mulighed for at stå på ski oppe på den snedækkede bjergtop.

Sofia - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Burgas

Burgas er den fjerdestørste by i Bulgarien og fungerer både som en industriby og en badeby omgivet af havet og flere søer. Det er en populær by i Bulgarien, men den egner sig nok bedst som et udflugtsmål eller rejser af kortere varighed.

I Burgas finder du en spændende historie, kulturelle oplevelser, lækre strande og gode shopping muligheder. Der er også et stort udvalg af restauranter, caféer, museer, gallerier og teatre i byen. Du må ikke glemme at besøge Sea Garden, der er en smuk offentlig park med direkte udsigt til havet.

De Bedste Rejsemål i Bulgarien - Burgas - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Sozopol

Sozopol er en beliggende på en halvø i Sortehavet og er en af de absolut mest charmerende byer i Bulgarien. Det er også en af de ældste byer langs den bulgarske kyst med en historie der kan dateres helt tilbage til bronzealderen.

Den største attraktion i Sozopol er byens charmerende gamle bydel. Her finder du et utal af smukke gamle huse, brostensbelagte gader, hyggelige markedspladser og en oldgammel fæstning. Du kan også finde flere gode sandstrande i Sozopol, hvor der er mulighed for at slappe af eller prøve vandsportsaktiviteter.

Der findes også en nyere bydel i Sozopol, som kaldes for Harmanite og er beliggende på fastlandet. Harmanite er et populært ferieområde i Bulgarien med masser af gode hoteller.

Sozopol - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste med de allerbedste rejsemål i Bulgarien. Hvad er dit yndlingsrejsemål i Bulgarien? Hvilke steder i Bulgarien drømmer du om at besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Planlægger du en rejse til Bulgarien? Så vil du måske også kunne lide denne artikel:
Bestil fly til Bulgarien på Momondo.dk (Reklamelink)

Bestil biludlejning i Bulgarien på Discovercars.dk (Reklamelink)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.