Hvor skal man bo i Köln - Rejs Dig Lykkelig

Hvor skal man bo i Köln?

Leder du efter de bedste steder at bo i Köln som turist? Glem ikke at tjekke denne guide til, hvor man skal bo i Köln, Tyskland.

Köln er den fjerdestørste by i Tyskland og er en af de ældste byer i landet. Den er smukt beliggende ved bredden af Rhinen-floden i det vestlige Tyskland.

Her bliver du mødt af en lang historie, gamle middelalderbygninger, storslåede katedraler, kulturelle attraktioner og meget mere.

Med et befolkningstal på mere end 1 million indbyggere, er Köln en vaskeægte tysk storby. Det er dermed ikke helt ligegyldigt, hvor du vælger at finde et hotel.

Heldigvis, er der hjælp på vej! Her får du nemlig en guide til, hvor man skal bo i Köln som turist. Guiden dækker over de absolut bedste områder, at overnatte i under din ferie.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Köln (reklamelink)

Bestil hotel i Köln (reklamelink)

Bestil biludlejning i Köln (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Köln (reklamelink)

 

Hvor skal man bo i Köln?


1. Altstadt-Nord: For førstegangsrejsende

Hvis du besøger Köln for første gang bør du kraftigt overveje, at finde et hotel i Altstadt-Nord. Her bliver du nemlig mødt af den gamle bydel, der fungerer som byens centrum og historiske hjerte.

Over 70% af Köln blev desværre ødelagt under 2. verdenskrig, men heldigvis overlevede nogle af de gamle bygninger imens andre blev rekonstrueret.

I dag byder den gamle bydel på charmerende brostensbelagte gader, gotiske bygninger og historiske huse. Det er også her du finder majestætiske Kölner Dom, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Ikke nok med det, så byder Alstadt-Nord også på massevis af restauranter, caféer, barer, butikker, museer og attraktioner.

Det er ligeledes her du finder hovedbanegården, som gør det nemt at komme rundt i byen og resten af Tyskland. Find hoteller i Altstadt-Nord (reklamelink).

Hvor skal man bo i Köln - Altstadt-Nord - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Altstadt-Süd: For budgetrejsende

Lige syd for Altstadt-Nord ligger Altstadt-Süd, der fungerer som den sydlige del af Kölns gamle bydel.

Her bliver du ligeledes mødt af gamle gader med en hyggelig og charmerende atmosfære. Det er dog slet ikke i lige så høj grad som i Altstadt-Nord.

Altstadt-Süd fungerer nærmere som et beboelsesområde, så der er ikke så frygteligt mange store seværdigheder. Når det så er sagt, er der dog lidt kirker og museer, hvoraf chokolademuseet er det mest populære.

Alt dette er også medvirkende til, at der er mange budgetvenlige overnatningsmuligheder i Altstadt-Süd. Det er ellers til trods for, at kvarteret ligger i gåafstand til centrum.

Vil du gerne bo i den sydlige del af den gamle bydel? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Altstadt-Süd her (reklamelink).

 

3. Belgisches Viertel: For festaber

Undrer du dig over, hvor man skal bo i Köln for at opleve nattelivet? Så er Belgisches Viertel et rigtig godt bud!

Belgisches Viertel kan oversættes til Det Belgiske Kvarter og ligger vest for den gamle bydel. Det har dermed også en god central beliggenhed med gåafstand til de mange attraktioner i centrum.

Det lille kvarter er utroligt populær blandt unge mennesker og emmer af en ungdommelig, hip og trendy atmosfære.

Som et resultat heraf, er der også fyldt med trendy barer og pulserende natklubber, der bidrager til et livligt natteliv.

Derudover byder kvarteret også på mange gode restauranter, caféer, vintagebutikker, gadekunst og underholdende arrangementer. Find hoteller i Belgisches Viertel her (reklamelink).

Belgisches Viertel - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Leon SeibertUnsplash

 

4. Deutz: For familier

På den modsatte side af floden Rhinen ligger Deutz, som er et mere moderne område med udsigt til den gamle bydel.

Her bliver du mødt af en roligere atmosfære med færre turister end i det historiske centrum. Der er tilmed mange grønne områder, hvor du kan slippe lidt væk fra storbyens stress og jag.

Deutz er dermed et rigtig godt sted at bo i Köln for børnefamilier, der er på udkig efter en rolig og tilbagelænet atmosfære.

Vær dog opmærksom på, at der kan være en del mere larm når ølhaverne åbner om sommeren. Deutz byder desuden på lidt beskedne spisesteder, pubber, parker og kulturelle attraktioner.

Vil du gerne bo i det familievenlige kvarter? Så kan du finde et bredt udvalg af hoteller i Deutz her (reklamelink).

 

5. Ehrenfeld: For en cool lokal stemning

Er du i tvivl om, hvor man skal bo i Köln for at opleve en cool lokal stemning? Så kan jeg varmt anbefale, at bo i Ehrenfeld.

Ehrenfeld er beliggende vest for Belgisches Viertel, så det ligger lidt langt fra centrum. Som et resultat heraf, er det også et skønt sted til, at komme helt tæt på lokalbefolkningen.

Det multikulturelle kvarter byder faktisk på lidt af den samme hippe og trendy atmosfære som i Belgisches Viertel. Her foregår det hele blot i en lidt mere afdæmpet og autentisk udgave.

Der er ikke så mange attraktioner i Ehrenfeld, men der er til gengæld et bredt udvalg af trendy restauranter, caféer, vintagebutikker, barer, natklubber og gadekunst.

Hvis du ikke har din egen bil, byder Ehrenfeld ligeledes på gode offentlige transportforbindelser til centrum. Du kan med fordel kigge efter hoteller i Ehrenfeld her (reklamelink).

Hvor skal man bo i Köln - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt i denne guide til, hvor man skal bo i Köln som turist. Har du allerede besøgt Köln? Hvis ja, hvilke områder var så dine favoritter? Skrive gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs alle artikler fra Tyskland

Planlæg din storbyferie i Köln:

Bestil fly til Köln (reklamelink)

Bestil hotel i Köln (reklamelink)

Bestil biludlejning i Köln (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Köln (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *