Seværdigheder og Oplevelser i Boston - Bådtur - Rejs Dig Lykkelig

20 Seværdigheder og Oplevelser i Boston

Leder du efter gode ting at lave i Boston? Glem ikke at tjekke denne artikel med en liste over de bedste seværdigheder og oplevelser i Boston.

Boston er en meget overset amerikansk storby. Det er ellers til trods for, at det er hovedstaden i delstaten Massachusetts samt den største by i hele New England-området.

På en rejse til Boston kan du dykke ned i en lang og spændende historie. Ja, faktisk er det en af de ældste og mest historiske byer i hele USA!

Her bliver du mødt af charmerende gamle gader og historiske attraktioner. Ikke nok med det, så er der også fyldt med moderne museer, vigtige institutioner, smukke parker, fantastiske spisesteder og meget mere.

Hvis du planlægger en rejse til den amerikanske storby, skal du blive hængende på Rejs Dig Lykkelig lidt endnu!

Her får du nemlig en guide med en lang liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Boston, Massachusetts.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Boston (reklamelink)

Bestil hotel i Boston (reklamelink)

Bestil biludlejning i Boston (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Boston (reklamelink)

 

Seværdigheder og Oplevelser i Boston:


1. Freedom Trail

Freedom Trail er en af de ting, som du virkelig ikke må gå glip af i Boston! Ruten er cirka 4 kilometer lang og består af en rød streg, der fører dig forbi 16 af de mest historiske steder i byen.

Stederne har en meget stor betydning i USA, fordi de spillede en stor rolle i Den Amerikanske Revolution, der førte til løsrivelsen fra England.

Hvis du gerne vil lære mere om den amerikanske historie, er det dermed den perfekte aktivitet i Boston!

Nogle af de mest ikoniske steder langs Freedom Trail er Boston Common, Old State House, Faneuil Hall, Bunker Hill Monument, Paul Revere House, USS Constitution, Old North Church og Massachusetts State House.

Freedom Trail - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Faneuil Hall Marketplace

Faneuil Hall Marketplace er egentligt også nævnt ovenover, men får alligevel sin helt egen plads på listen over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Boston.

Her er der nemlig adskillige gamle markedshaller og en lang promenade med alverdens boder, butikker og spisesteder.

Som et resultat heraf, er det også et utroligt populært sted til shopping og spisning. Det er også her du finder Quincy Market, som ligeledes er et besøg værd.

 

3. Tag på bådtur

En anden sjov aktivitet i Boston er, at tage på en bådtur. Det kan især anbefales i sommermånederne!

Der findes mange gode bådture med vidt forskellige temaer. De sejler enten på floderne eller i bugten ud for byen. Du kan sejle med alt fra katamaraner og sejlskibe til speedbåde og amfibiebusser.

Hvis det lyder som den perfekte aktivitet for dig, kan du med fordel bestille en bådtur i Boston her (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Boston - Bådtur - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Prateek PisatUnsplash

 

4. Museum of Fine Arts

Museum of Fine Arts er et anerkendt kunstmuseum med en imponerende samling på mere end 450.000 kunstværker.

Heldigvis, har museet også rigeligt med plads til, at opbevare de mange værker og genstande. Museum of Fine Arts kan nemlig prale med, at være det fjerdestørste kunstmuseum i hele USA!

Her finder du værker fra hele verden, som kan begejstre enhver kunstelsker. Hvis du ikke er så kunstinteresseret, er det derimod ikke en af de bedste oplevelser i Boston for dig.

 

5. North End

North End er også kendt som Bostons Little Italy og er en smuk bydel, som du ikke bør gå glip af.

I North End bliver du mødt af en uimodståelig charme og en livlig atmosfære. Her finder du en labyrint af smalle gader med nogle af byens ældste bygninger. Ja, faktisk har bydelen snart været beboet i 400 år!

Gå rundt i gaderne og beundr arkitekturen, som er stærkt påvirket af europæiske stilarter – især italiensk.

Glem heller ikke, at besøge nogle af de mange autentiske italienske restauranter, caféer og bagerier i North End. Der ligger især mange omkring hovedgaden, Hannover Street.

Seværdigheder og Oplevelser i Boston - North End - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Boston Tea Party Ships & Museum

Hvis du vil lære mere om USA’s historie er det næsten et must, at smutte en tur forbi Boston Tea Party Ships & Museum.

Her kan du få et unikt indblik i Boston Tea Party, der er en berømt historisk begivenhed fra 1773. Ja, faktisk var det en utroligt vigtig begivenhed i forbindelse med Den Amerikanske Revolution og løsrivelsen fra England.

På museet kan du lære om den historiske nat, hvor amerikanske frihedskæmpere gjorde oprør mod de britiske skatter ved, at kaste lasten af te overbord.

Der er fyldt med interaktive udstillinger og levende statister, som giver en følelse af at rejse tilbage i tiden. Du kan købe billetter til Boston Tea Party Ships & Museum her (reklamelink.

 

7. Fenway Park

Fenway Park er Bostons legendariske baseballstadion. Den åbnede dørene helt tilbage i 1912 og er dermed det ældste aktive stadion i Major League Baseball (MLB).

Det berømte stadion fungerer som hjemmebane for baseballholdet, Boston Red Sox. Uanset om du er sportsfan eller ej, er det en sjov og autentisk oplevelse, at se dem i action.

Du kan finde billetter til Boston Red Sox’s kampe her. Hvis du bare vil nøjes med at se stadionet, kan du bestille en guidet tur i Fenway Park her (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Boston - Fenway Park - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Osman RanaUnsplash

 

8. Castle Island

Castle Island er en af de mere oversete og anderledes ting at lave i Boston. Selvom at navnet ellers antyder det, er det faktisk ikke en ø, men nærmere en halvø som er forbundet til fastlandet.

Hovedattraktionen på halvøen er Fort Independence, der engang hed Castle William og er et historisk fort med engelsk oprindelse.

Udover fortet, er Castle Island også hjem til adskillige strande, gode vandre- og løbestier, historiske monumenter og hyggelige picnicområder.

 

9. Bryggeritur

Boston er kendt som en by med mange ølbryggerier, hvor der produceres specialfremstillede øl. Hvis du er vild med øl, er en bryggeritur dermed blandt de bedste aktiviteter i Boston for dig!

Den blomstrende ølkultur opleves bedst på Samuel Adams Brewery, som er byens mest berømte bryggeri.

Hvis du rejser til Boston om sommeren, kan du også finde en del ølhaver rundt omkring i byen. De bliver som regel placeret ved flodbredden, havnefronten og i offentlige haver.

Bryggeritur - Rejs Dig Lykkelig

 

10. Harvard University

Der hersker slet ingen tvivl om, at Harvard University er en af de største must-see seværdigheder og oplevelser i Boston.

Det berømte universitet er et af de mest prestigefyldte i verden og et af USA’s ældste universiteter. Her har mange prominente mennesker studeret, herunder bl.a. John F. Kennedy og vores helt egen Kong Frederik.

Harvard University byder på en lang og spændende historie. Hvis du gerne vil lære mere om den, kan du bestille en guidet tur på campus her (reklamelink).

Du kan også sagtens udforske udendørsområderne på Harvard University på egen hånd. Start eventuelt ved Harvard Yard, som er den ældste del af universitetet.

Seværdigheder og Oplevelser i Boston - Harvard University - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Newbury Street

Newbury Street ligger i Back Bay-området og er en smuk gade, der byder på nogle af Bostons bedste shopping- og spisemuligheder.

Her er der fyldt med træbeklædte strækninger og historiske rækkehuse, som skaber en skøn atmosfære. Der er også et bredt udvalg af butikker, caféer, restauranter, barer og kunstgallerier i alle priser.

I Back Bay-området kan du desuden finde adskillige gode shoppingcentre og flere flotte atmosfæriske gader.

 

12. Public Garden

Public Garden er en stor park i Boston, der er beliggende lige ved siden af Boston Common, som er den ældste bypark i hele USA.

Selvom at Public Garden ”først” blev etableret i 1837 kan den alligevel prale med, at være USA’s første offentlige botanisk have.

Hvis du vælger at besøge parken, kan du se frem til at tilbringe tid i en romantisk og fredfyldt oase. Her er der smukke stier, rolige damme, grønne planter, flotte statuer, velholdte blomsterbede og meget mere.

Hæng ud i parken, gå en tur på stierne, kryds den lille hængebro eller tag på en sejltur i en af de ikoniske svanebåde.

Public Garden - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Josephine BaranUnsplash

 

13. JFK Presidential Library and Museum

JFK Presidential Library and Museum er endnu en af de bedste seværdigheder og oplevelser i Boston. Museet er dedikeret til John F. Kennedy, der var USA’s 35. præsident og en meget indflydelsesrig leder.

Han voksede op lige uden for Boston og døde desværre alt for tidligt, fordi han på tragisk vis blev myrdet under sin præsidentperiode i 1963.

På museet kan du lære alt om John F. Kennedys liv og arv. Udstillingerne består af alt fra historiske artefakter og genstande til billeder og videoer.

Ikke nok med det, så kan du også lære om Boston og USA under hans præsidentperiode i starten af 1960’erne.

 

14. Gåtur ved vandet

Boston er omgivet af vand på flere sider, hvilket har resulteret i et stort udvalg af gode aktiviteter ved vandet.

Udover bådture, kan du også tage på gåture langs havnefronten eller besøge en af de mange parker ved vandkanten.

Nogle af de bedste steder er Boston Harborwalk, Fan Pier Park, Charles River Esplanade og Long Wharf. Uanset hvilket sted du vælger, er du garanteret gode udsigter og dejlige omgivelser.

Gåtur ved vandet - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Jimmy WooUnsplash

 

15. Hop-On Hop-Off Sightseeing Trolley Tour

En anden sjov ting at lave i Boston er, at tage på en køretur med en Hop-On Hop-Off Sightseeing Trolley.

Trolleyerne kører rundt i de turistede områder i Downtown og har adskillige stoppesteder undervejs. Det er dermed en god måde at komme rundt i byen på samtidig med at du kommer forbi mange populære seværdigheder.

I vognene er der desuden en guide, som fortæller om stederne undervejs på køreturen. Du kan købe billetter til en Hop-On Hop-Off Sightseeing Trolley Tour her (reklamelink).

 

16. Boston Public Library

Boston Public Library er et offentligt bibliotek ved Copley Square i Back Bay-området, som for øvrigt også er et besøg værd.

Biblioteket er utroligt smukt udenpå såvel som indeni – og så er det endda helt gratis at besøge! Som et resultat heraf, er det en af de bedste seværdigheder og oplevelser i Boston for budgetrejsende.

Her er der en flot arkitektur med fine udskæringer, fresker, kunstværker, vægmalerier og meget mere.

Når du besøger Boston Public Library må du især ikke gå glip af den romerske gårdhave, Bates Hall og The Courtyard Tea Room.

Boston Public Library - Rejs Dig Lykkelig

 

17. Rose Kennedy Greenway

Rose Kennedy Greenway er en moderne park, der slænger sig gennem hjertet af Boston. Den lange park strækker sig over cirka 2,5 kilometer og er faktisk en gammel motorvej, der er omdannet til en bypark.

Parken er opkaldt efter John F. Kennedys mor, fordi hans indflydelsesrige familie netop kommer fra Boston.

Rose Kennedy Greenway strækker sig over flere kvarterer og består både af grønne park-områder, haver og pladser.

Her er der fyldt med stier, træer, planter, bænke, offentlig kunst, springvand og en karrusel til børnene. Der er desuden ofte foodtrucks ligesom der regelmæssigt afholdes events i parken.

 

18. Beacon Hill

Hvis du er på udkig efter et charmerende kvarter, bør du helt klart lægge vejen forbi Beacon Hill!

Beacon Hill er nemlig et af de smukkeste og mest historiske områder i hele Boston. De smalle, stejle og brostensbelagte gader emmer af en fjern tid med sine elegante murstensrækkehuse og gammeldags lygtepæle.

Det er tydeligt at mærke, at kvarteret er bygget af englænderne, da det kan nemt forveksles med London i gamle dage.

Nogle af de vigtigste og mest populære steder at se i Beacon Hill er Acorn Street og Black Heritage Trail.

Seværdigheder og Oplevelser i Boston - Beacon Hill - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Matt CollamerUnsplash

 

19. Museum of Science

Rejser du til USA med hele din familie? Så er Museum of Science helt klart en af de bedste seværdigheder og oplevelser i Boston for børnefamilier.

Det populære museum byder på adskillige interaktive udstillinger med en stor samling af genstande. Her kan du lære om fysik, kemi, biologi, zoologi, astronomi, computere og meget mere.

Museum of Science byder på alt fra fossiler og eksotiske planter til stjerneshows og videnskabelige demonstrationer.

 

20. View Boston Skywalk Observatory

Ligesom i enhver anden storby, er der selvfølgelig også mulighed for at se Boston fra oven. Det eneste udsigtspunkt, som er beliggende helt oppe i højderne er View Boston Skywalk Observatory.

Her finder du både et udendørs- og et indendørs observationsdæk med fantastiske udsigter over Boston fra et fugleperspektiv.

Det er både muligt, at besøge observationsdækket om dagen og om aftenen. Du kan forudbestille billetter til View Boston her (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Boston - View Boston Skywalk Observatory - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt i denne guide med en lang liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Boston.

Har du allerede besøgt Boston? Hvis ja, hvilke oplevelser var så dine favoritter? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs alle artikler fra USA

Planlæg din rejse til Boston:

Bestil fly til Boston (reklamelink)

Bestil hotel i Boston (reklamelink)

Bestil biludlejning i Boston (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Boston (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *