Seværdigheder og Oplevelser i Prag - Rejs Dig Lykkelig

22 Seværdigheder og Oplevelser i Prag

Leder du efter sjove ting at lave i Prag? Glem ikke at tjekke denne liste over de bedste seværdigheder og oplevelser i Prag, Tjekkiet.

Prag er en af de smukkeste og mest charmerende storbyer i Europa. Her bliver du mødt af flot arkitektur, smalle brostensgader, historiske middelalderbygninger, storslåede kirker og hyggelige ølstuer.

Den tjekkiske hovedstad byder selvfølgelig også på en overflod af spændende seværdigheder med noget til enhver type rejsende.

Prag er tilmed en meget billig storby med meget billigere priser end i Danmark.

Hvis du planlægger en rejse til Prag, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en liste over de bedste seværdigheder og oplevelser i Prag, Tjekkiet.

Rejsetip: Hvis du har planer om at opleve mange attraktioner i Prag, bør du kraftigt overveje at købe et Prag City Card (reklamelink).

Kortet giver fri adgang til mange store attraktioner i Prag samt store rabatter på flere shows og ture.

 

Seværdigheder og Oplevelser i Prag:


1. Den Gamle Bydel

I Prags gamle bydel (Stare Mesto) bliver du mødt af en uimodståelig charme. Her er der fyldt med smalle brostensgader, historiske bygninger, gamle kirker, middelaldergyder, små pladser og hyggelige caféer.

En af de bedste oplevelser i Prag er faktisk, at farer vildt i labyrinten af charmerende smalle gader i Den Gamle Bydel.

Du skal dog være opmærksom på, at der er ekstremt turistet! Hvis du vil have en mere autentisk oplevelse, skal du sørge for at bevæge dig lidt ud i sidegaderne.

 

2. Den Gamle Rådhusplads

I hjertet af Den Gamle Bydel ligger Den Gamle Rådhusplads (Staromestske Namesti).

Pladsen er omgivet af storslåede gamle bygninger. Den domineres dog især af Týnkirken, hvor den danske astronom, Tycho Brahe, ligger begravet.

Pladsen er også hjem til Det Gamle Rådhus, hvorpå du kan se verdens tredjeældste astronomiske ur. Det er en af de største seværdigheder og oplevelser i Prag. Hver gang klokken slår hel, kan du opleve et populært klokkespil.

Du kan også tage en tur op i Rådhustårnet. Her bliver du mødt af en flot udsigt over Prags gamle bydel!

Eller hvad med at udforske rådhusets middelalderkældere og se mekanismen i Det Astronomiske Ur? Find billetter til Det Gamle Rådhus her (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Prag - Den Gamle Rådhusplads - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Karlsbroen

Det er umuligt at lave en liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Prag uden at nævne Karlsbroen (Karluv Most).

Den stammer helt tilbage fra det 15. århundrede og er et af de største vartegn i Prag. Den smukke gamle bro er 516 meter lang og forbinder den gamle bydel med området nedenfor Prags borg.

På begge sider af Karlsbroen er der prydet med flotte statuer af helgener. I hver ende af broen, er der desuden to smukke gotiske brotårne.

Det er muligt at komme op i det ene brotårn, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Selvom at Karlsbroen altid er propfyldt med turister, gadesælgere og gøglere, er det stadig et must at gå en tur over broen.

Karlsbroen - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Letná Park

Letná Park er en dejlig grøn park, som er beliggende på en bakke højt over byen. Herfra er der en fantastisk panoramaudsigt over Vltava-floden og Prags gamle bydel!

Parken danner de perfekte rammer for en picnic eller lidt afslapning. Her er der langt til storbyens larm og travlhed.

Letná Park er også hjem til et par ølhaver og en 23 meter høj fungerende metronom. Ikke nok med det, så er det også et yndet tilflugtssted for skatere.

Læs også: 10 Gode Udsigtspunkter i Prag

Letná Park - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Hop-on Hop-off bustur

Det er en rigtig god idé, at starte din storbyferie i Prag med en bustur i en hop-on hop-off bus. Her kommer du med garanti forbi mange af de største must-see seværdigheder og oplevelser i Prag.

Det er en god måde at opleve byen på samtidig med, at du bliver transporteret rundt mellem Prags turistattraktioner.

Busturen er altså en ren win-win situation! Du kan med fordel købe billetter til en hop-on hop-off bustur i Prag her (reklamelink).

 

6. Spøgelsestur i Prag

Prag bliver ofte kaldt for en af Europas mest hjemsøgte byer. Hvis du gerne vil opleve den mørke side af Prags historie, er det dermed oplagt at tage på en spøgelsestur.

De fleste spøgelsesture finder primært sted i Den Gamle Bydel, som siges at være det mest hjemsøgte sted i Prag.

Undervejs på turene bliver der fortalt uhyggelige historier, myter og gamle legender. Jeg kan især anbefale denne populære spøgelsestur i Prag (reklamelink).

Spøgelsestur - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Wenceslas Square

Wenceslas Square er en stor boulevard, som er beliggende i Prags nye bydel. Her er der fyldt med gode hoteller, butikker, restauranter, caféer og barer.

I den ene ende ligger nationalmuseet og i den anden ende ligger de populære gågader, Na prikope og Narodni trida.

Den store boulevard og de to gågader udgør tilsammen Prags førende shoppingområde. Her kan du svinge kreditkortet i butikker som Primark, Bata, Zara, Mango, Bershka, New Yorker, H&M og mange andre.

Wenceslas Square - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Bådtur på Vltava-floden

En anden af de bedste seværdigheder og oplevelser i Prag er, at tage på en bådtur på Vltava-floden. Floden kaldes også for Moldau, og slænger sig tværs gennem Prag.

Hvis vejret ellers tillader det, er en bådtur den perfekte måde til at opleve mange af Prags største turistattraktioner fra vandsiden.

Der findes mange forskellige bådture, hvoraf nogle endda er med mad ombord. Du kan finde et stort udvalg af bådture i Prag her (reklamelink).

Bådtur - Rejs Dig Lykkelig

 

9. Drik tjekkisk øl

Hvis du elsker øl, er du kommet til den helt rette by – og det helt rette land! Ja, faktisk er Tjekkiet kendt for sine gode øl. Det er landet som har opfundet pilsneren, og bærer generelt på en lang øl-historie.

Rundt omkring i Prag bliver du mødt af hundredvis af ølstuer, værtshuse og bryggerier. Besøg ølmuseet (reklamelink) eller tag på en ølsmagning (reklamelink).

Hvis du leder efter en mere unik oplevelse, kan du også prøve et ølbad (reklamelink).

Når du er på storbyferie i Prag, er det selvfølgelig også et must at besøge en af byens mange ølstuer. Du kan f.eks. besøge U Fleků, som siges at være Prags ældste ølstue.

 

10. Det Dansende Hus

Det Dansende Hus (Tančící dům) er en moderne bygning, som står i stor kontrast til den typiske arkitektur i Prags bybillede.

Huset har fået sit navn fra sine mange ulige former, der menes at lede tankerne hen på et dansende par.

Selvom at der er meget blandende meninger om Det Dansende Hus, er det en af de mest ikoniske bygninger i Prag. Det er dermed oplagt at smutte en tur forbi, og tage et billede foran den berømte bygning.

Det Dansende Hus - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Det Nationale Tekniske Museum

Er du interesseret i transport og teknik? Så er du simpelthen nødt til at smutte en tur forbi Det Nationale Tekniske Museum (Národni Technicke Muzeum).

Museet byder på flere etager med forskellige udstillinger. Her kan du bl.a. se gamle tjekkiske fly, tog, biler, motorcykler og maskiner.

Derudover byder museet også på udstillinger om minedrift, astronomi, fotografi og meget mere. Du kan finde billetter til Det Nationale Tekniske Museum her (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Prag - Det Nationale Tekniske Museum - Rejs Dig Lykkelig

 

12. Prags Borg

Du kan ikke have været i Prag uden at besøge byens enorme borgkompleks. Det er ikke bare et stort vartegn for byen, men også en af de største must-see seværdigheder og oplevelser i Prag.

Prags borg er beliggende højt over byen og består af et enormt borgkompleks med adskillige storslåede bygninger.

Ja, faktisk kan Prags borg prale af, at være verdens største borgkompleks. Det dækker nemlig over et areal på mere end 70.000 imponerende kvadratmeter!

Borgens højdepunkter inkluderer bl.a. det gamle kongeslot, Sankt Vitus-katedralen, Skt. Georg-basilikaen, Den Gyldne Gade og Lobkowicz Palace. Glem heller ikke at overvære vagtskifte-ceremonien hver dag kl. 12.00.

Det er gratis at besøge dele af slotskomplekset, men det koster at opleve højdepunkterne indefra. Det er dermed en god idé, at forudbestille dine billetter til Prags Borg (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Prag - Prags Borg - Rejs Dig Lykkelig

 

13. Middelaldermiddag

Hvis du er på udkig efter anderledes oplevelser i Prag, er du simpelthen nødt til at prøve en middelaldermiddag! Her bliver du taget med på en rejse tilbage til middelalderen med en autentisk atmosfære.

Hvis det lyder som noget for dig, kan du købe billetter til den populære middelaldermiddag i Prag her (reklamelink).

Der er både et 3- eller 5-retters måltid, ubegrænsede drikkevarer og et underholdende middelaldershow inkluderet i prisen. Det er helt klart en af de sjoveste oplevelser i Prag for hele familien!

Læs også: Sjove ting at lave i Prag om aftenen

 

14. Petrin-højen

Petrin-højen er hjem til en af de største og smukkeste parker i Prag. Her bliver du mødt af skønne grønne omgivelser og fantastiske udsigter.

På toppen af bakken står der en miniudgave af Eiffeltårnet, hvorfra der er en betagende panoramaudsigt over hele byen! Tårnet er en af de mest populære seværdigheder og oplevelser i Prag.

Petrin-højen byder også på et par smukke landskabshaver, en spejllabyrint og et observatorie.

Hvis du ikke gider kæmpe dig hele vejen op til toppen af bakken, kan du også tage kabelbanen. Det koster det samme som almindelig offentlig transport i Prag.

Petrin-højen - Rejs Dig Lykkelig

 

15. Strahov-klostret

Når du er færdig med at udforske Petrin-højen, kan du med fordel følge Hungermuren hen til Strahov-klostret.

Dette gamle kloster stammer fra det 12. århundrede og er især berømt for sit smukke bibliotek med et imponerende loftsmaleri.

Strahov-klostret byder desuden også på et andet bibliotek, flotte kirker og små pladser. Der er også et hyggeligt lille bryggeri, hvor du kan nyde en kold hjemmebrygget tjekkisk øl.

Seværdigheder og Oplevelser i Prag - Strahov Klostret - Rejs Dig Lykkelig

 

16. Prags National Museum

Prags National Museum (Národní Muzeum) er beliggende i en majestætisk bygning, som til forveksling ligner et palads. Her kan du se en enorm udstilling med samlinger, der repræsenterer flere forskellige områder.

Museets mange samlinger dækker over alt fra arkæologi, zoologi og mineralogi til kunst, musik og meget mere.

Nationalmuseet er kun blandt de bedste seværdigheder og oplevelser i Prag, hvis du faktisk interesserer dig for den slags udstillinger.

 

17. Palladium

Hvis du elsker at shoppe, er en af de bedste oplevelser i Prag selvfølgelig at tage på shopping. Der findes rigtig mange gode shoppinggader og shoppingcentre i Prag, men et af de bedste er Palladium.

Palladium er ikke bare Prags, men hele Tjekkiets største shoppingcenter. Det er beliggende centralt i byen og byder på omkring 170 butikker.

Ikke nok med det, så er der også omkring 20 forskellige spisesteder. Palladium er dermed et godt sted til, at få stillet shopping- og spisetrangen.

Læs også: Shopping Guide til Prag

Seværdigheder og Oplevelser i Prag - Palladium - Rejs Dig Lykkelig

 

18. Det Jødiske Kvarter

Det er umuligt at lave en liste over de bedste seværdigheder og oplevelser i Prag uden at nævne Det Jødiske Kvarter (Josefov).

Det er et af de vigtigste jødiske områder i verden og er nærmest ét stort levende museum. Her emmer der af historie!

Højdepunkterne i Prags jødiske ghetto er bl.a. Det Jødiske Museum og Den Jødiske Kirkegård. På den lille kirkegård er omkring 100.000 mennesker begravet i lag ovenpå hinanden pga. pladsmangel.

Det er også et must at besøge Den Spanske Synagoge og Den Gamle Nye Synagoge. Sidstnævnte er Europas ældste aktive synagoge. Køb billetter til seværdighederne i Det Jødiske Kvarter her (reklamelink).

Læs også: Hvor skal man bo i Prag?

Seværdigheder og Oplevelser i Prag - Det Jødiske Kvarter - Rejs Dig Lykkelig

 

19. Slå dig løs i Prags natteliv

Kalder alle festaber! Hvis du elsker fest og farver, er en tur i Prags vilde natteliv blandt de bedste aktiviteter og oplevelser i Prag.

Barer, natklubber, diskoteker og ølhaver… Den tjekkiske hovedstad har det hele! En af de bedste måder at opleve det vilde natteliv på, er ved at tage på en pub crawl (reklamelink).

En anden mulighed er, at besøge Ice Pub Prague, hvor næsten alt er lavet af is. Hvis det skal være endnu vildere, kan du også besøge nogle af Prags mange natklubber.

Du kan f.eks. besøge populære Cross Club eller Karlovy Lazne, som er Central Europas største natklub. Her er der både en vinylspinnende robot-DJ og en robot-bartender.

 

20. Žižkov Television Tower

Žižkov Television Tower er ikke ligefrem en af de største must-see seværdigheder i Prag. Ikke desto mindre, fortjener den stadig et besøg, hvis du alligevel er i nærheden.

Med en højde på 216 meter kan tv-tårnet prale af, at være Prags højeste struktur. Samtidig er det også en af Prags mest afskyede bygninger. Ja, faktisk menes det at være en af verdens grimmeste bygning.

Tv-tårnets arkitektur er ret bizar med en lang række gigantiske babystatuer, som kravler på siderne af tårnet.

Derudover byder tårnet også på adskillige forskudte kapsler. Den højeste er placeret i 100 meters højde og byder på en god udsigt over Prag.

Žižkov Television Tower - Rejs Dig Lykkelig

 

21. Kampa Park

Prag har åbenbart bare et eller andet med bizarre babyskulpturer. I Kampa Park kan du nemlig komme helt tæt på tre skulpturer af gigantiske kravlende babyer.

Ved første øjekast ser de gigantiske babyer ganske normale ud, men tæt på ses det, at de faktisk mangler deres ansigter.

Den tjekkiske kunstner bag skulpturerne forsøger nemlig at symboliserer en trist skæbne for den fremtidige individualisme.

Kampa Park ligger på Kampa-øen i udkanten af det charmerende gamle kvarter, Mala Strana. Selvom at øen er forbundet til resten af Prag ved hjælp af broer, er der alligevel en fredelig og rolig atmosfære.

Seværdigheder og Oplevelser i Prag - Kampa Park - Rejs Dig Lykkelig

 

22. John Lennon-muren

John Lennon-muren er endnu en af Prags største turistattraktioner. Denne farverige mur er siden 1980’erne blevet dækket med graffiti, som afspejler den tjekkiske kommunistiske historie.

Muren er både et symbol på kærlighed og frihed, men også på den verdensberømte afdøde musiker, John Lennon.

Overalt på den farverige mur kan du se politiske citater, Beatles tekster og tankevækkende budskaber. Det er helt klart en af de mest populære seværdigheder i Prag.

John Lennon Muren - Rejs Dig Lykkelig

 

Flere Seværdigheder og Oplevelser i Prag


Der er simpelthen så mange spændende seværdigheder og oplevelser i Prag. Dette var blot et lille udpluk. Af andre sjove ting at lave i Prag, kan der også nævnes:

Vysehrad – Gammel fæstning med en smuk udsigt.

Krudttårnet – Gotisk tårn med en af de originale byporte.

Memorial to the Victims of Communism – Mindesmærke for kommunismens ofre.

Teaterforestillinger – skyggeteatre, dukketeater, operaer og meget mere.

Museum of Senses – Interaktivt museum med synsbedrag.

Havelské tržiště – Populært gammelt marked.

Klementinum – Prags smukke nationalbibliotek.

Museet for Kommunisme – Lær om kommunismen i Tjekkoslovakiet efter 2. verdenskrig.

Prague Golf & Games – Spil minigolf i UV-lys.

Nationalgalleriet – Kunstgalleri med den største samling af kunst i Tjekkiet.

Seværdigheder og Oplevelser i Prag - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Prag, Tjekkiet.

Hvad er dine favoritoplevelser i Prag? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Prag:

• Prag Shopping Guide

• 10 Gode Udsigtspunkter i Prag

• De bedste steder at bo i Prag

… Eller læs alle artikler fra Prag

Planlæg din rejse til Prag:

Bestil fly til Prag (reklamelink)

Bestil hotel i Prag (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Prag (reklamelink)

Bestil biludlejning i Prag(reklamelink)

Bestil aktiviteter i Prag (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *