De Bedste Rejsemål i Vietnam - Hoi An - Rejs Dig Lykkelig

De Bedste Rejsemål i Vietnam

Planlægger du en rejse til Vietnam? Glem ikke at tjekke denne liste over de bedste rejsemål i Vietnam som du ikke må gå glip af.

Vietnam er et fantastisk rejseland i Sydøstasien. Her bliver du mødt af en stor mangfoldighed med en perfekt kombination af hektiske storbyer, betagende natur, spændende historie og fascinerende kultur.

En rejse til Vietnam byder desuden på tropiske strande, farverige templer, bølgede rismarker, duftende gadekøkkener, billige priser og en venlig lokalbefolkning.

Ja, faktisk har det dejlige sydøstasiatiske land alle ingredienserne til en uforglemmelig og mindeværdig ferie.

Hvis du har svært ved at vælge, hvor du skal rejse hen i Vietnam, skal du blive hængende her på rejsebloggen lidt endnu. Her får du en liste over de bedste rejsemål i Vietnam.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Vietnam (reklamelink)

Bestil hotel i Vietnam (reklamelink)

Bestil oplevelser i Vietnam (reklamelink)

 

De Bedste Rejsemål i Vietnam:


1. Hanoi

Hanoi er Vietnams pulserende hovedstad og næststørste by. Den er kendt som en af de mest charmerende og romantiske hovedstæder i Asien og er rig på historie, kultur og enestående arkitektur.

Den smukke gamle by er præget af brede boulevarder med fortovscaféer, franske kolonialbygninger, grønne parker og fredfyldte søer.

Samtidig er der også millioner af mennesker, scootere og motorcykler. Hanoi er dermed en kontrastfyldt by, som både byder på landsbycharme og storbyliv på én og samme tid.

Udforsk den gamle bydel, spis måltider fra gadekøkkener og besøg byens mange monumenter, templer, pagoder og museer. Du kan finde et bredt udvalg af hoteller i Hanoi her (reklamelink).

Hanoi - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Halong Bay

Et andet af de bedste rejsemål i Vietnam er Halong Bay. Den naturskønne bugt er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er et af verdens syv nye naturvidundere. Her er der ubeskriveligt smukt!

Den verdensberømte bugt er hjem til tusindvis af kalkstensformationer og klippeøer, som skyder dramatisk op fra havet.

Tag på en sejltur i en traditionel vietnamesisk junke og udforsk områdets smukke øer, strande, grotter og små landsbyer. Du kan også overnatte på en båd midt i bugten og få en oplevelse for livet.

Uanset hvad, er Halong Bay et must-see på din rejse til Vietnam! Hvis du vil overnatte ved bugten, kan du med fordel kigge efter hoteller ved Halong Bay her (reklamelink).

De Bedste Rejsemål i Vietnam - Halong Bay - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Phan Thiet

Hvis du er på udkig efter en badeferie-destination i Vietnam er Phan Thiet et rigtig godt bud. Den livlige badeby er beliggende ved Det Sydkinesiske Hav og er helt perfekt til dig, der gerne vil nyde stranden og solen.

Området omkring Phan Thiet byder på flere gode sandstrande, herunder Mui Ne Beach og Ham Tien Beach. Slap af på stranden, prøv vandsportsaktiviteter eller nyd forlystelseslivet.

Du kan også besøge byens autentiske marked eller havnen med sine farvestrålende både. Find hoteller i Phan Thiet her (reklamelink).

Phan Thiet - Rejs Dig Lykkelig
Foto af phuong nguyenUnsplash

 

4. Sapa

I det nordvestlige Vietnam, tæt på grænsen til Kina, finder du den lille bjerglandsby Sapa. Den er beliggende i en frodig dal, højt over havets overflade, og udgør de perfekte rammer for vandreture i de omkringliggende bjerge.

Området omkring byen er hjem til mange forskellige minoriteter og byder på en indsigt i det traditionelle Vietnam. Ja, faktisk er det nærmest som om, at tiden har stået stille her i mindst 100 år.

På en vandretur i området omkring Sapa, bliver du mødt af et fascinerende landskab. Her er der fyldt med grønne bjerge, frodige risterasser, smukke vandfald og lokale landsbyer.

Lyder Sapa som et dejligt sted i Vietnam, som du gerne vil besøge? Så kan du finde mange gode hoteller i Sapa her (reklamelink).

De Bedste Rejsemål i Vietnam - Sapa - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Hoi An

Det er umuligt, at lave en liste over de bedste rejsemål i Vietnam uden at nævne Hoi An. Den antikke by er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og bliver ofte kaldt for Vietnams smukkeste og mest atmosfæriske by.

Den gamle bydel er en yderst velbevaret gammel handelsby med traditionelle gule tehuse, kinesiske templer, japanske bygningsværker og huse i fransk kolonialstil.

Gaderne er bilfri, og om aftenen oplyses området af autentiske røde lanterner, der smukt spejler sig i floden.

Udover den gamle bydel, byder Hoi An også på gode gadekøkkener, skræddere, templer, museer og en nærliggende strand. Glem heller ikke at tage på en dagstur til My Son-ruinerne og Golden Bridge.

Hvis den smukke by lyder som det perfekte rejsemål i Vietnam for dig, kan du med fordel kigge efter hoteller i Hoi An her (reklamelink).

Hoi An - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Cao Bang

Cao Bang er stadig en forholdsvis ukendt perle i Vietnam, selvom at den slet ikke burde være det! Den manglende opmærksom, skyldes måske byens beliggenhed helt oppe i det nordlige Vietnam.

Ikke desto mindre, bør du stadig besøge byen, hvis du har tiden til det. Området omkring byen er gudesmukt og er fyldt med bølgede bakker, grønne dale, frodige risterraser, brusende vandfald og snoende floder.

Nyd naturen, tag på vandreture, besøg templer, oplev markeder og kom tæt på lokalbefolkningen. Find hoteller i Cao Bang her (reklamelink).

De Bedste Rejsemål i Vietnam - Cao Bang - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Phu Quoc

Det bedste og mest populære rejsemål i Vietnam til en badeferie er Phu Quoc. Denne tropiske paradisø er landets største ø og er beliggende lige ud for Cambodias kyst.

Her kan du glæde dig til kilometerlange palmefyldte sandstrande, turkisblåt hav, solrigt vejr og frodige bjergrige omgivelser. Der er ikke så meget andet at lave end, at dase på stranden og udforske naturen.

Du kan dog besøge øens landsbyer, handle på markeder og nyde forlystelseslivet. Der er også en lang svævebane samt rig mulighed for, at tage på udflugter.

Vil du gerne besøge Vietnams populære paradisø? Så kan du finde rigtig mange gode hoteller på Phu Quoc her (reklamelink).

Phu Quoc - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Ninh Binh

Ninh Binh er en rolig lille by i Vietnam i et område, der ofte sammenlignes med Halong Bay – bare på land.

Her er der ubeskriveligt smukt med fantastiske naturoplevelser udover det sædvanlige. Ja, faktisk er der flere scener i den nye King Kong-film, som er optaget her!

I området omkring Ninh Binh bliver du mødt af frodige dale, rismarker, risterasser, rolige floder, dramatiske kalkstensbjerge og autentiske landsbyer. Det er det perfekte sted til, at tage på cykel- eller vandreture.

Udforsk naturen, sejl på floden eller tag på spændende udflugter. Du kan f.eks. besøge de UNESCO-beskyttede Trang An-grotter, Cuc Phuong National Park eller Bai Dinh Pagoda.

Lyder den rolige vietnamesiske by som noget for dig? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Ninh Binh her (reklamelink).

De Bedste Rejsemål i Vietnam - Ninh Binh - Rejs Dig Lykkelig

 

9. Ho Chi Minh City

Der hersker ingen tvivl om, at Ho Chi Minh City er et af de bedste rejsemål i Vietnam. Med et indbyggertal på mere end 10. millioner mennesker, er det Vietnams største by.

Ho Chi Minh City er beliggende i den sydlige del af landet og er også kendt som Saigon. Den pulserende storby byder på en god blanding af gammelt og nyt med charmerende kolonialbygninger og topmoderne skyskrabere.

Når du besøger Ho Chi Minh City bliver du mødt af en spændende historie, kultur og arkitektur. Besøg byens museer og historiske bygninger, tag på shopping eller spis mad fra gadekøkkener.

Du kan også tage på udflugt til Cu Chi tunnelerne fra Vietnamkrigen. Du kan finde mange gode og billige hoteller i Ho Chi Minh City her (reklamelink).


Læs også: 15 Gode Oplevelser i Ho Chi Minh City

Ho Chi Minh City - Rejs Dig Lykkelig

 

10. Da Lat

Da Lat er beliggende i bjergene og er kendt for sit evige forår. Her er der en del koldere end på de fleste andre populære rejsemål i Vietnam.

Det regner også næsten dagligt, hvilket har resulteret i et fantastisk frodigt og blomsterklædt landskab.

Udover fantastiske naturoplevelser, byder Da Lat også på mange finurlige seværdigheder. Derudover er byen også fyldt med charmerende gader, franske kolonialbygninger, rolige parker og farverige markeder.

Ikke nok med det, så kan du også besøge et stort antal vandfald eller sejle en tur på vandet. Find hoteller i Da Lat her (reklamelink).

De Bedste Rejsemål i Vietnam - Da Lat - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Nha Trang

Et andet af de bedste rejsemål i Vietnam er Nha Trang, som er en dejlig badeby. Selvom at der er lidt overrendt af turister, er det stadig en skøn by at tilbringe et par dage i.

I Nha Trang er der lagt op til den perfekte badeferie med lange sandstrande, en hyggelig strandpromenade og et rigt forlystelsesliv i flotte omgivelser.

Her er der masser af gode restauranter, barer, butikker og markeder samt lidt attraktioner. Hvis du gerne vil bo i den populære badeby under din rejse til Vietnam, kan du kigge efter hoteller i Nha Trang her (reklamelink).

De Bedste Rejsemål i Vietnam - Nha Trang - Rejs Dig Lykkelig

 

12. Mekong Deltaet

I den sydligste del af landet finder du Mekong Deltaet, som er en region med et enormt netværk af floder. Ja, faktisk er det verdens næststørste floddelta.

De mange floder og klimaet er medvirkende til, at det er et af Vietnams mest frugtbare områder. Det er også netop derfor, at Mekong Deltaet kaldes for ”Vietnams spisekammer”.

Her dyrkes der alverdens tropiske frugter og grøntsager, som sælges på de flydende markeder. Mekong Deltaet byder på mange spændende lokale oplevelser.

Besøg de flydende markeder, gå på opdagelse i naturen eller udforsk de mange rismarker og frugtplantager. Den mest populære by at overnatte i er Can Tho. Find hoteller i Mekong Deltaet her (reklamelink).

Mekong Deltaet - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Tomáš MalíkUnsplash

 

13. Hué

Kejserbyen Hué var engang Vietnams hovedstad og er propfyldt med historiske attraktioner og seværdigheder.

Byen har været hjem til Kejserdynastiet Nguyen og bærer på en dramatisk historie med en bomberegn under Vietnamkrigen. Selvom at meget af byen blev ruineret under krigen, er det meste blevet genopbygget.

I dag kan du f.eks. besøge kejserfamiliens citadel, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det minder lidt om en formindsket udgave af Den Forbudte By i Beijing.

Hué byder desuden på en dejlig flod, flotte broer, franske kolonialbygninger, mægtige templer og museer. Der er også mange livlige markeder og flere gode spisesteder.

Lyder kejserbyen som et af de bedste rejsemål i Vietnam for dig? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Húe her (reklamelink).

De Bedste Rejsemål i Vietnam - Hue - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over de bedste rejsemål i Vietnam. Hvad er dine favoritrejsemål i Vietnam? Hvilke steder drømmer du mest om at besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Planlæg din rejse til Vietnam:

Bestil fly til Vietnam (reklamelink)

Bestil hotel i Vietnam (reklamelink)

Bestil oplevelser i Vietnam (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *