Seværdigheder og Oplevelser i Ho Chi Minh City - Folkekomiteens Hus på Nguyen Hue Street - Rejs Dig Lykkelig

15 Seværdigheder og Oplevelser i Ho Chi Minh City

Leder du efter ting at lave i Ho Chi Minh City? Glem ikke at tjekke denne guide til de bedste seværdigheder og oplevelser i Ho Chi Minh City.

Med et indbyggertal på omkring 9 millioner mennesker er Ho Chi Minh City ikke bare landets finansielle centrum, men også den største by i Vietnam.

Byen hed engang Saigon, hvilket den stadig ofte kaldes af lokale og rejsende. Mange vælger dog blot at forkorte byens lange navn til HCMC.

I Ho Chi Minh City bliver du mødt af en kontrastfyldt storby. Her er der kaotisk, larmende og beskidt, men også fredfyldt, rent og smukt.

Den vietnamesiske storby byder på alt fra fransk arkitektur til moderne skyskrabere. Her er der fyldt med historiske attraktioner, kulturelle museer, store shoppingcentre, høje tagbarer og meget mere.

Hvis du planlægger en tur til HCMC, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en guide til de bedste seværdigheder og oplevelser i Ho Chi Minh City, Vietnam.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Ho Chi Minh City (reklamelink)

Bestil hotel i Ho Chi Minh City (reklamelink)

Bestil aktiviter i Ho Chi Minh City (reklamelink)

 

Seværdigheder og Oplevelser i Ho Chi Minh City:


1. Krigsmindemuseet

Der findes mange museer i Ho Chi Minh City, men det mest populære er uden sammenligning Krigsmindemuseet.

Museet hedder War Remnants Museum på engelsk og fortæller historien om Vietnamkrigen. Her er der adskillige udstillinger med grusomme fotografier, genstande fra krigen, kampvogne, militærfly og meget mere.

Det er både et spændende og rørende besøg, som med garanti vil efterlade dig målløs og mere informeret om den brutale krig.

Det er også netop derfor, at Krigsmindemuseet er blandt de bedste seværdigheder og oplevelser i Ho Chi Minh City.

Krigsmindemuseet - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Cu Chi-tunnelerne

Nu hvor vi allerede er inde på Vietnamkrigen, kan du selvfølgelig heller ikke gå glip af Cu Chi-tunnelerne!

De historiske tunneler ligger omkring 2 timers kørsel fra Ho Chi Minhs centrum, men der findes heldigvis mange arrangerede ture dertil. Du kan med fordel kigge efter ture til Cu Chi-tunnelerne her (reklamelink).

Tunnelerne strækker sig over et enormt område under jorden og giver ligeledes et unikt indblik i Vietnamkrigen.

Det er en ekstremt populær attraktion i Vietnam, så forbered dig på, at der er meget turistpræget. Ikke desto mindre, er det stadig et imponerende og historisk sted, som du ikke må gå glip af.

 

3. Det Centrale Postkontor

En anden af de bedste seværdigheder og oplevelser i Ho Chi Minh City er, at udforske den gamle bydel i Distrikt 1.

Området blev etableret af franske kolonister i 1800-tallet, så her er der fyldt med gamle bygninger i fransk kolonistil.

En af de mest kendte og bemærkelsesværdige bygninger i den gamle bydel er Det Centrale Postkontor. Det kaldes også for Hovedpostkontoret samt Saigon Central Post Office, og er meget smukt!

Husk at tage en tur indenfor, hvor der er mindst lige så smukt. Her bliver du mødt af et højt buet loft, marmorgulve, buede vinduer, jernsøjler, antikke telefonbokse og meget mere.

På endevæggen hænger der desuden et stort portræt af landsfaderen, Ho Chi Minh, som byen er opkaldt efter.

Seværdigheder og Oplevelser i Ho Chi Minh City - Det Centrale Postkontor - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Operahuset

Operahuset eller Saigon Opera House ligger også i den gamle bydel og er ligeledes bygget af franskmændene.

Udover at beundre den elegante arkitektur, kan du også tage inden for og se en forestilling. Ja, faktisk kan du overvære alt fra ballet og teater til koncerter og livemusik.

Du bør især overveje, at tage ind og se À Ố Show (reklamelink). Under den spektakulære forestilling lærer du om den vietnamesiske kultur gennem vietnamesisk folkemusik, akrobatik, atletik og meget mere.

 

5. Notre Dame-Katedralen

Saigon Notre Dame-Katedralen er placeret lige overfor Det Centrale Postkontor i den gamle bydel. Den blev bygget af franskmændene i 1800-tallet, fordi de manglede en kirke i den buddhistiske by.

Katedralen er navnesøster til Notre Dame i Paris og er udelukkende bygget i sten importeret hele vejen fra Frankrig.

Det er gratis at besøge den flotte og traditionelle katedral. Vær dog opmærksom på, at du skal være konservativt klædt. Der venter ikke nogen wow-effekt indenfor, men det er stadig sjovt at se, hvis du har tid.

Ude foran katedralen står der en statue af Jomfru Maria, som er berømt blandt katolikker verden over.

Seværdigheder og Oplevelser i Ho Chi Minh City - Notre Dame-katedralen - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Bui Vien Street

Bui Vien Street er Ho Chi Minh Citys berømte backpackergade. Den minder lidt om Khao San Road i Bangkok, så forbered dig på et festfyrværkeri af barer, natklubber, høj musik, neonlys, gadekunstnere og sælgere.

Der er også et stort udvalg af lokale spisesteder og gadekøkkener, der sælger mad til billige penge.

Den populære og festlige gågade er næsten altid propfyldt med mennesker. Så forbered dig på, der er meget larmende, kaotisk og vildt.

Uanset hvad, er Bui Vien Street et godt sted at besøge, hvis du vil opleve Ho Chi Minhs pulserende natteliv.

 

7. Sejltur på Saigon-floden

En anden af de bedste seværdigheder og oplevelser i Ho Chi Minh City er, at tage på en sejltur på Saigon-floden.

Saigon-floden snor sig gennem byens hjerte og er omgivet af smukke udsigter over vandet og skyskraberne. En sejltur på floden er dermed en rigtig god aktivitet, hvis du elsker at være på vandet.

Der findes et bredt udvalg af bådture på Saigon-floden. Jeg kan især anbefale denne aftenkrydstogt med middagsbuffet (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Ho Chi Minh City - Sejltur på Saigon-floden - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Jade Emperor Pagoda

Ho Chi Minh City er hjem til hundredvis af pagoder, men den mest berømte blandt turister er Jade Emperor Pagoda.

Den blev bygget af det kinesiske samfund i 1909 og er dedikeret til den øverste taoistiske gud. Pagoden er bygget i en blanding af taoistiske og buddhistiske stilarter og ser måske ikke så prangende ud udefra.

På trods heraf, er den alligevel et besøg værd, fordi den emmer af åndelighed, mystik og gamle historier.

Her er der fyldt med interessante statuer, imponerende træudskæringer, religiøse malerier og hellige figurer.

 

9. Ben-Thanh-markedet

Hvis du er vild med markeder, er der selvfølgelig også massevis at vælge imellem i Ho Chi Minh City. Det mest populære er dog uden sammenligning Ben-Thanh-markedet.

Markedet er beliggende i en ikonisk gul bygning i Saigon i centrum og er en stor turistattraktion. Det er nemlig det største og ældste marked i hele byen!

Inde i bygningens smalle gange bliver du mødt af en overflod af farverige boder. Her sælges der alt fra tøj, håndlavede sko og souvenirs til lokale delikatesser, frugter og blomster.

Der kan være ret så kaotisk og varmt, men der er samtidig også autentisk og spændende. Husk, at det er tilladt at forhandle om prisen derinde.

Ben-Thanh-markedet - Rejs Dig Lykkelig

 

10. Nyd drinks på en rooftop bar

I en storby som Ho Chi Minh City kan du heller ikke komme udenom, at opleve byen fra oven. Heldigvis, findes der et hav af rooftop barer, hvor du kan nyde en drink i svimlende højder.

Det er især en god ting at gøre lige før solnedgang! Det er nemlig ekstra smukt, når mørket langsomt sænker sig over byen imens lysene i højhusene tændes.

Nogle af de bedste rooftop barer i Ho Chi Minh City er Chill Skybar, Broma, The View Rooftop Bar, Saigon Saigon Rooftop Bar, Banana Mama, Social Club Saigon og Level 23 Wine Bar.

 

11. Genforeningspaladset

Genforeningspaladset er endnu en af de største must-see seværdigheder og oplevelser i Ho Chi Minh City. Det er beliggende i den gamle bydel og kaldes for Independence Palace og Reunification Palace på engelsk.

Det velbevarede palads var hjem til Sydvietnams præsident under Vietnamkrigen, som vietnameserne dog kalder for Den Amerikanske Krig.

Præsidentpaladset er især kendt som stedet, hvor Vietnamkrigen sluttede i 1975. Det var nemlig her, at en nordvietnamesisk kampvogn styrtede gennem paladsets porte.

I dag er Genforeningspaladset en stor turistattraktion i Ho Chi Minh City. Her kan du udforske de mange velbevarede rum, se en stor bunker under jorden, lære om landets historie og meget mere.

Genforeningspaladset - Rejs Dig Lykkelig

 

12. Tao Dan Park

Trænger du til at slippe lidt væk fra storbyens stress og jag? Så er et besøg i Tao Dan Park måske en af de bedste aktiviteter i Ho Chi Minh City for dig!

Den store offentlige bypark ligger i hjertet af byen og byder på en skøn grøn oase med fredelige og frodige omgivelser.

Her kan du blandt andet nyde stilheden, gå ture, se flotte skulpturer, besøge en blomsterhave og et tempel.

Tao Dan Park er også et skønt tilflugtssted blandt de lokale vietnamesere. De kommer hertil for at slappe af i græsset, konkurrer i spil, dyrke sport og meget mere.

 

13. Nguyen Hue Street

Nguyen Hue Street er en lang promenade i centrum, som tiltrækker rigtig mange turister. Den er ganske vist omgivet af veje, men på selve promenaden er det kun tilladt, at færdes på gåben.

Den lange promenade er omgivet af moderne højhuse, betydningsfulde bygninger, spisesteder, barer og meget mere.

Området vækkes især til live om aftenen, hvor turister såvel som lokale flokkes dertil. Om aftenen er der nemlig et oplyst springvandsshow og et væld af neonlys og gadekunstnere.

For enden af Nguyen Hue Street ligger Folkekomiteens Hus, som ligeledes er en vigtig attraktion i byen. Du må især ikke gå glip af statuen af landsfaderen, Ho Chi Minh, der står og vinker foran huset.

Folkekomiteens Hus på Nguyen Hue Street - Rejs Dig Lykkelig

 

14. Mekongdeltaet

På trods af at Mekongdeltaet ligger et stykke uden for byen, er det stadig en af de mest populære seværdigheder og oplevelser i Ho Chi Minh City.

Mekongdeltaet er hjem til Mekong-floden, der udspringer i Tibet og er omkring 4.900 kilometer lang. Den løber både gennem Kina, Myanmar, Laos, Thailand, Cambodja og Vietnam.

Floden havde stor betydning under Vietnamkrigen og er helt klart et besøg værd! Du kan finde et bredt udvalg af arrangerede ture dertil her (reklamelink).

I Mekongdeltaet kan du udforske landlige landskaber, sejle på floden, opleve lokale landsbyer, besøge flydende markeder, se frugtplantager og meget mere.

Bemærk, at Mekongdeltaet ligger et par timers kørsel fra Ho Chi Minh City. Mange vælger derfor, at kombinerer en tur til Mekongdeltaet med Cu Chi-tunnelerne. Du kan f.eks. tage på denne topbedømte dagstur (reklamelink).

 

15. Bitexco Financial Tower

Med en højde på 265,5 meter er Bitexco Financial Tower den næsthøjeste bygning i Ho Chi Minh City. Den er kun overgået af Landmark 81, som er hele 461 meter høj og er Vietnams højeste bygning.

På 49. etage i omkring 178 meters højde i Bitexco Financial Tower finder du observationsdækket, Saigon Skydeck.

Fra observationsdækket er der en fantastisk panoramaudsigt over byen nedenfor! Du kan købe billetter til Saigon Skydeck her (reklamelink).

Bitexco Financial Tower - Rejs Dig Lykkelig

 

Flere Seværdigheder og Oplevelser i Ho Chi Minh City


De ovenstående seværdigheder og oplevelser er helt sikkert nogle af dem, som du virkelig ikke må gå glip af! Når det så er sagt, findes der selvfølgelig også mange andre sjove ting at lave i byen.

Du kan få et hurtigt overblik over endnu flere gode steder, som du kan opleve i Ho Chi Minh City her:

Cao Dai-templet: Et helligt tempel, som er meget smukt og unikt.

Water Puppet Show: Et vanddukketeater, der giver indblik i vietnamesisk kultur. Køb billetter her (reklamelink).

Pham Ngu Lao Street: Populær backpackergade med budgetvenlige priser.

Chinatown: Den kinesiske bydel i Ho Chi Minh City.

Binh Tay-markedet: Et lokalt marked med mange boder.

23. september Park: En stor bypark med et grønt landskab.

Hop-on Hop-off bustur: Sightseeing bustur, der kører forbi mange turistattraktioner. Køb billetter her (reklamelink).

Fine Arts Museum: Et kunstmuseum, som er beliggende i en smuk bygning.

Tan Dinh-kirken: Flot og lyserød romersk-katolsk kirke.

Landmark 81: Vietnams højeste bygning. Her er der et observationsdæk.

Seværdigheder og Oplevelser i Ho Chi Minh City - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt i denne guide til de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Ho Chi Minh City, Vietnam.

Har du allerede besøgt Ho Chi Minh City? Hvis ja, hvad syntes du så om dit besøg byen? Hvad glæder du dig mest til, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs alle artikler fra Vietnam

Planlæg din rejse til Ho Chi Minh City:

Bestil fly til Ho Chi Minh City (reklamelink)

Bestil hotel i Ho Chi Minh City (reklamelink)

Bestil aktiviter i Ho Chi Minh City (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *