De Bedste Steder til Shopping i Bruxelles - Galeries Royales Saint Hubert - Rejs Dig Lykkelig

Bruxelles Shopping Guide: De Bedste Steder til Shopping i Bruxelles

Leder du efter shopping i Bruxelles? Glem ikke at tjekke denne miniguide med en liste over de bedste steder til shopping i Bruxelles, Belgien.

Ligesom i enhver anden storby, finder du selvfølgelig også et stort udvalg af gode steder til shopping i Bruxelles. Den belgiske hovedstad byder på alt fra shoppingcentre og stormagasiner til gågader og lokale markeder. Du kan mildt sagt finde lidt af det hele i Bruxelles.

Hvis du planlægger en storbyferie i Bruxelles, skal du blive hængende her på siden lidt endnu. Her får du en miniguide til de allerbedste steder til shopping i Bruxelles, Belgien.

 

De Bedste Steder til Shopping i Bruxelles


1. Galeries Royales Saint Hubert

Det er umuligt at lave en shopping guide til Bruxelles uden at nævne det ikoniske Galeries Royales Saint Hubert. Denne overdækkede shoppingarkade var faktisk den første i Europa og er virkelig smukt dekoreret i den fineste arkitektur.

Galeries Royales Saint Hubert er opdelt i to forskellige hovedafsnit, der hver især rummer mange elegante og fornemme butikker og caféer. Priserne ligger desværre i den høje ende, men det er stadig værd at besøge for vinduesshopping.

Galeries Royales Saint Hubert - Rejs Dig Lykkelig

 

2. City 2

City 2 er et stort shoppingcenter i centrum af Bruxelles, der er blandt de største i Belgien. Her finder du mere end 150 butikker, der spænder fra alt fra H&M og Esprit til mindre kendte butikker. Butikkerne er spredt ud over flere etager, og i kælderen er der desuden en food court med et bredt udvalg af spisesteder.


Læs også: 10 Must-see Seværdigheder i Bruxelles

 

3. Rue Neuve

Et andet af de bedste steder til shopping i Bruxelles er på Rue Neuve, der er beliggende i centrum af byen. Denne populære gågade er ofte proppet med mennesker, der kommer for at shoppe i de mange internationale kædebutikker. Her kan du svinge kreditkortet i Zara, Primark, Mango, H&M og mange andre populære butikker.



4. Docks Bruxsel

Docks Bruxsel er et nyt og moderne shoppingcenter i Bruxelles med mere end 110 butikker. De mange butikker inkluderer bl.a. H&M, ONLY, Superdry, Zara, Levis og Guess. Centret byder også på flere gode spisesteder, en biograf og andre underholdningsmuligheder.

 

5. Avenue Louise

Avenue Louise er en lang shoppinggade, der er kendt for at være hjem til de mest eksklusive butikker i Bruxelles. I den ene ende af gaden finder du butikker som Prada, Chanel, Dior, Tiffany & Co, Louis Vuitton og mange andre. I den anden ende er det heldigvis muligt at finde mere prisvenlige butikker, der ikke sprænger budgettet fuldstændigt.

De Bedste Steder til Shopping i Bruxelles - Avenue Louise - Rejs Dig Lykkelig


Det var alt på denne liste over de bedste steder til shopping i Bruxelles. Der findes selvfølgelig også mange andre steder, men dette var de absolut bedste. Hvad er dine favoritsteder til shopping i Bruxelles? Hvilke af stederne vil du helst besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Bruxelles:

… Eller læs alle artikler fra Bruxelles

Bestil din rejse til Bruxelles:

Bestil fly til Bruxelles på Momondo.dk (reklamelink)

Bestil biludlejning i Bruxelles på Discovercars.dk (reklamelink)

Bestil oplevelser i Bruxelles på GetYourGuide.dk (reklamelink)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.