Guide til de Bedste Steder at bo i Bruxelles - Rejs Dig Lykkelig

Guide til de Bedste Steder at bo i Bruxelles

Leder du efter de bedste steder at bo i Bruxelles? Glem ikke at tjekke denne guide til, hvor man skal bo i Bruxelles som turist.

Den belgiske hovedstad bliver desværre ofte overset, når de fleste planlægger en storbyferie i Europa.

Det er virkelig en skam, for Bruxelles er en fantastisk storby med noget til enhver type rejsende.

Bruxelles er ikke ligefrem den største by i Europa, men alligevel er der utroligt mange regioner, bydele og kvarterer. Det kan dermed være svært, at finde ud af hvor du skal bo i Bruxelles, Belgien.

Heldigvis, er der hjælp på vej! Her får du nemlig en guide til de bedste steder at bo i Bruxelles som turist.

Den kan forhåbentligt hjælpe dig med, at vælge det helt rigtige område til din storbyferie eller forretningsrejse.

 

De bedste steder at bo i Bruxelles:


Inden vi springer ud i guiden, er jeg simpelthen nødt til lige at nævne nogle gode bookingsider.

Det er nemlig mine egne foretrukne bookingsider. Jeg kan derfor varmt anbefale dem til mine læsere her på rejsebloggen! Du kan se dem i boksen herunder.

 

Bemærk, at alle links i denne boks er reklamelinks.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Bruxelles

Bestil hotel i Bruxelles

Bestil pakkerejse til Bruxelles

Bestil biludlejning i Bruxelles

Bestil aktiviteter i Bruxelles

 

1. Det historiske centrum

Der hersker ingen tvivl om, at det historiske centrum er et af de absolut bedste steder at bo i Bruxelles for turister.

Det er beliggende i hjertet af byen, og bliver ofte kaldt Bruxelles City Center eller blot centrum.

Som om det ikke allerede er forvirrende nok, kaldes det historiske centrum også ofte for Quartier du Centre og Centrumwijk. Det ligger i området omkring Grand Palace, der er det mest turistede område i byen.

Det historiske centrum er det bedste sted at bo i Bruxelles for førstegangsbesøgende og alle dem, der bare gerne vil være tæt på det hele.

Her finder du mange af Bruxelles største seværdigheder samt et stort antal hoteller, restauranter, barer, butikker og gode transportforbindelser.

Du kan finde et stort og varieret udvalg af hoteller i det historiske centrum her (reklamelink).

Det Historiske Centrum - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Sablon

Sablon ligger syd for det historiske centrum og er et charmerende, elegant og livligt kvarter i Bruxelles. Udover Sablon, kaldes det også for Zavel, Quartier des Sablons og Zavelwijk.

Det populære kvarter er det oplagte valg, hvis du gerne vil undgå de værste turistmængder, men stadig være tæt på centrum.

Her finder du nogle af byens bedste spisesteder og et endeløst antal chokoladebutikker.

Sablon er altså uden tvivl enhver madelskers drøm! Kvarteret er desuden præget af en europæisk historisk charme med smukke brostensbelagte gader og gotisk arkitektur.

De smukke bygninger er hjem til elegante barer, restauranter, chokoladebutikker og andre smarte forretninger.

Du kan med fordel kigge efter hoteller i Sablon her (reklamelink).

 

3. Marollen

Lige ved siden af Sablon ligger kvarteret, Marollen. Det bliver også ofte kaldt for Les Marolles, Quartier des Marolles og Marollenwijk.

Det er et af de ældste kvarterer i Bruxelles og et multikulturelt område med mange forskellige nationaliteter.

Marollen er et af de bedste steder at bo i Bruxelles, hvis du gerne vil opleve den lokale dagligdag.

Her er der hverken mange turister eller turistattraktioner. Priserne på hoteller er billige og du kan opleve noget af Bruxelles bedste natteliv.

Lyder det autentiske kvarter som noget for dig? Så kan du finde mange gode og billige hoteller i Marollen her (reklamelink).

Marollen - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Saint-Gilles

Hvis du elsker kunst og kultur er du simpelthen nødt til, at overveje at finde et hotel i Saint-Gilles. Selvom at det ikke er så kendt blandt turister, er det en af de mest trendy bydele i Bruxelles.

Saint-Gilles byder på en tilbagelænet og cool atmosfære med billige spisesteder, gode barer, vintageforretninger og gadekunst.

Der er ikke så mange turistattraktioner i kvarteret. Det er dermed et oplagt sted at bo, hvis du gerne vil spare penge på mad og overnatning.

Du kan finde mange fine hoteller i Saint-Gilles her (reklamelink).

 

5. Ixelles

Ixelles er beliggende et par kilometer fra Grand Palace og er endnu en kunstnerisk og trendy bydel i Bruxelles.

Det er et meget sikkert område, hvilket gør det til et af de bedste steder at bo i Bruxelles for børnefamilier.

Det forskelligartede kvarter byder nærmest på noget for enhver type turist.

Det er et roligt område med mange grønne parker, men samtidig er det også livligt med mange gode restauranter, små butikker, barer og natklubber.

I Ixelles kan du finde alt fra billige backpacker hostels til fine dyre hoteller. Hvis du gerne vil opleve Bruxelles turistattraktioner, er der desuden rigtig gode offentlige transport forbindelser.

Hvis den trendy bydel lyder som noget for dig, kan du med fordel kigge efter hoteller i Ixelles her (reklamelink).

 

6. Saint Gery

Saint Gery ligger kun et par minutters gang fra Grand Palace i centrum af Bruxelles.

Det er egentligt en del af byens city center, men fortjener alligevel sin helt egen plads på listen over de bedste steder at bo i Bruxelles.

Hvis du er på udkig efter det bedste natteliv, er Saint Gery det perfekte sted! Det levende kvarter byder på et stort antal barer og natklubber, men også restauranter, caféer og butikker.

Saint Gery er en yderst populær bydel i Bruxelles – især blandt unge mennesker.

Det ligger i gåafstand til mange af byens største seværdigheder og byder ligeledes på nem adgang til den offentlige transport.

Lyder Saint Gery som det perfekte sted i Bruxelles for dig? Så kan du finde mange gode hoteller i centrum her (reklamelink).

Guide til de Bedste Steder at bo i Bruxelles - Rejs Dig Lykkelig

 

Afsluttende tanker


Det var alt i min guide til de bedste steder at bo i Bruxelles som turist.

Der findes mange skønne områder i byen, men det her er uden tvivl nogle af de allerbedste! Det er helt klart de bydele og kvarterer, som jeg vil anbefale til din tur.

Har du allerede besøgt den belgiske hovedstad? Og hvilke områder i Bruxelles er dine favoritter?

Du må hjertens gerne skrive en kommentar her i artiklen, så andre rejsende kan få så mange informationer og hjælp som overhovedet muligt!

 

Læs flere artikler fra Bruxelles:

10 Seværdigheder du skal opleve i Bruxelles

Shopping Guide til Bruxelles

• 7 Flotte Byer i Belgien

… Eller læs alle artikler fra Bruxelles

 

Bemærk, at alle nedenstående links i denne boks er reklamelinks.

Planlæg din storbyferie i Belgiens hovedstad:

Bestil fly til Bruxelles

Bestil hotel i Bruxelles

Bestil pakkerejse til Bruxelles

Bestil biludlejning i Bruxelles

Bestil oplevelser i Bruxelles

 

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af min brede erfaring efter at have rejst i 40+ lande.
Jeg har drevet rejsebloggen siden 2017, men gik fuldtid på den i 2021. I dag er det en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *