Leder du efter sjove ting at lave i Bruxelles? Så skal du tjekke denne liste med de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Bruxelles.
Belgiens hovedstad er en fantastisk storby! I folkemunde har den fået titlen som hele Europas hovedstad.
Det er nemlig her du finder hovedsæderne for blandt andet NATO og EU-institutionerne, herunder Europa-Parlamentet og Kommissionen.
De fornemme titler betyder desværre, at Bruxelles ofte bliver overset i skyggen af andre europæiske storbyer. Mange tror, at det er alt byen har at byde på. Heldigvis, er det dog langt fra tilfældet!
Når du besøger den smukke hovedstad vil du opleve, at der faktisk findes en lang række spændende ting at lave.
Planlægger du en tur til Bruxelles? skal du blive på rejsebloggen lidt endnu! Her får du en liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Bruxelles, Belgien.
Seværdigheder og Oplevelser i Bruxelles:
Inden vi springer ud i ting at lave, vil jeg lige dele et par gode bookingsider til din ferie.
Det er alle sammen sider, som jeg selv benytter flittigt under mine egne rejser. Jeg kan dermed varmt anbefale dem!
Gode sider til planlægning af din rejse:
Bestil fly til Bruxelles (reklamelink) Bestil hotel i Bruxelles (reklamelink) Bestil pakkerejse til Bruxelles (reklamelink) Bestil biludlejning i Bruxelles (reklamelink) Bestil ting at lave i Bruxelles (reklamelink)
1. Grand-Place
Grand-Place er beliggende centralt i byen. Det er helt klart en af de mest populære seværdigheder og oplevelser i Bruxelles.
Det er en af de smukkeste pladser i Europa og er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Når du træder ind på Grand-Place bliver du mødt af et imponerende syn. Her er der fyldt med smukt dekorerede bygninger. De stammer helt fra slutningen af 1600-tallet!
Den mest fascinerende bygning er Brussels Town Hall. Det er et meget smukt gammelt rådhus fra 1400-tallet.

2. Galeries Royales Saint Hubert
Galeries Royales Saint Hubert blev færdigbygget i 1847. Dengang var det en af de første overdækkede shoppingarkader i Europa.
Det er opført i en flot arkitektur, som kan tage pusten fra de fleste.
Galleriet består af to hovedafsnit, som hver især er mere end 100 meter lange. Her kan du finde elegante butikker og caféer, hvor priserne ligger i den høje ende.
Uanset prisen er Galeries Royales Saint Hubert stadig et skønt sted til, at tage på vinduesshopping i Bruxelles.
Læs også: Shopping Guide til Bruxelles
3. Manneken Pis
En af Bruxelles’ største turistattraktioner er bemærkelsesværdigt nok en statue af en nøgen dreng, der står og tisser.
Statuen er virkelig lille, men alligevel tiltrækker den utroligt mange besøgende! Manneken Pis er blevet stjålet ad flere omgange. Det er derfor, at han er blevet lukket inde bag et højt hegn.
Han er ofte iklædt usædvanlige og humoristiske kostumer.
Ja, faktisk består hans garderobe af omkring 1.000 kostumer, hvoraf flere er udstillet på Bymuseet. Det er nok ikke hver dag du møder en statue, som har mere tøj end de fleste mennesker!

4. Jeanneke Pis og Zinneke Pis
Udover Manneken Pis er der også to andre tissende statuer, som har fundet vej til Bruxelles’ gader. De er ikke lige så populære, men er stadig værd at kigge forbi, hvis du alligevel er i nærheden.
Jeanneke Pis er det kvindelige modstykke til Manneken Pis. Det er en statue af en pige, som sidder på hug og tisser.
Den anden statue er Zinneke Pis, som også kaldes Het Zinneke. Dette er en statue af en hund, som står og tisser op ad en pæl.
Det virker måske lidt bizart, men de tissende statuer er altså nogle af de mest kendte oplevelser i Bruxelles.
5. Parc du Cinquantenaire
Parc du Cinquantenaire bliver også kaldt for Jubelpark. Det er en storslået offentlig bypark i Bruxelles.
Det er et dejligt sted til, at slappe af i grønne omgivelser, se flotte arkitektoniske bygninger og besøge spændende museer.
Når du besøger Parc du Cinquantenaire skal du huske, at lægge vejen forbi parkens gigantiske og majestætiske triumfbue fra 1905. Den er virkelig smuk og imponerende!
Andre populære ting at lave derinde omfatter museerne, Royal Military Museum og Autoworld.
Vil du gerne besøge sidstnævnte, som er et bilmuseum? Så kan du med fordel købe billetter til Autoworld her (reklamelink).
6. Atomium
Atomium er uden tvivl en af de mest ikoniske vartegn i Bruxelles!
Den 102 meter høje stålkonstruktion blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1958. Den skal forestille en forstørret jernkrystal med ni atomer.
Det er muligt, at komme op i flere af kuglerne. De er forbundet ved hjælp af trapper, rulletrapper og en elevator.
På tidspunktet for opførelsen var elevatoren verdens hurtigste. Derudover er nogle af rulletrapperne blandt Europas længste.
Fra den øverste kugle kan du nyde en fantastisk panoramaudsigt over det omkringliggende område! Forudbestil dine billetter til Atomium her (reklamelink).

7. Mini-Europe
Mini-Europe ligger for foden af Atomium. Her kan du tage på en gåtur rundt i Europa på ganske få timer. Du kan både smutte en tur forbi Eiffeltårnet i Paris, Big Ben i London og Venedigs kanaler på rekordtid.
Parken har omkring 350 miniaturemodeller af mange af Europas største vartegn og vidundere. De er dog krympet lidt i størrelsen og er gengivet i en skala 1:25.
Et besøg i Mini-Europe er helt klart en af de bedste seværdigheder og oplevelser i Bruxelles for hele familien.
Lyder det som en god ting at give sig til for dig? Så kan du købe billetter til Mini-Europe her (reklamelink).
8. Royal Palace of Brussels
Royal Palace of Brussels er det officielle palads for Kongen og Dronningen af Belgien.
Det skal dog lige siges, at de slet ikke bor på slottet. De bor derimod på et andet slot i Laeken i udkanten af Bruxelles.
Slottet er utroligt smukt udvendigt såvel som indvendigt. Det er også netop én af årsagerne til, at det er en af de mest populære attraktioner i Bruxelles.
Når slottet ikke benyttes til officielle arrangementer er det muligt, at tage på en gratis guidet rundtur derinde.

9. Parlamentarium
Eftersom at Bruxelles er hovedsædet for EU-institutionerne kan du selvfølgelig ikke gå glip af Parlamentarium. Det er nemlig en del af Europa-Parlamentet.
Hvis du interesserer dig for EU-samarbejdet er der ingen tvivl om, at Parlamentarium er blandt de bedste seværdigheder i Bruxelles.
Her kan du tage på en gratis selvguidet tur. De fleste bruger omkring 1,5 time derinde alt efter interesse.
Undervejs kan du lære alt om, hvordan Europa-Parlamentet fungerer, dets medlemmer og historien bag EU-samarbejdet.
Et besøg i Parlamentarium er en meget lærerig oplevelse. Den fungerer dermed også rigtig godt til unge og teenagere på studieture.
10. Mont des Arts
Mont des Arts er et smukt og historisk område, som er beliggende på en forhøjning. Herfra er der en fantastisk udsigt til Grand Place og Rådhustårnet, men også helt til Atomium på en klar dag.
Dette kunstneriske område er præget af smukke og kulturelle bygninger, hvori der tilbydes alverdens aktiviteter.
Det bedste af det hele er dog den fantastiske udsigt over Bruxelles og den geometriske have.
Det er virkelig et skønt sted, som ligeledes er en af de bedste seværdigheder og oplevelser i Bruxelles.

Det var alt i min guide til de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Bruxelles, Belgien.
Hvad er dine favoritoplevelser i Bruxelles? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Bruxelles:
• Shopping Guide til Bruxelles
• Hvor skal man bo i Bruxelles?
… Eller læs alle artikler fra Bruxelles eller Belgien
Planlæg din storbyferie i Bruxelles:
Bestil fly til Bruxelles (reklamelink) Bestil hotel i Bruxelles (reklamelink) Bestil pakkerejse til Bruxelles (reklamelink) Bestil biludlejning i Bruxelles (reklamelink) Bestil aktiviteter i Bruxelles (reklamelink)




Skriv en kommentar