Leder du efter de bedste kortspil og brætspil til rejsen? Glem ikke at tjekke denne liste med et stort udvalg af sjove rejsespil du nemt kan tage med på ferien.
Det er altid en god idé at medbringe kortspil eller brætspil på rejsen. Hvad enten du sidder i flyet, venter i lufthavnen, trænger til afslapning eller venter på at uvejret forsvinder, er det altid hyggeligt at konkurrere i et spil med dine nærmeste.
Der er desværre mange brætspil, som er alt for store og tunge til at passe i kufferten eller rygsækken. Heldigvis findes der også mange sjove spil i rejsestørrelse, der nemt kan hives op af lommen eller kufferten. Herunder får du en liste med et stort udvalg af sjove rejsespil du nemt kan tage med på ferien.
Indhold på siden
Sjove rejsespil til ferien:
1. Uno
Et af de mest populære rejsepil er selvfølgelig Uno, der er et klassisk kortspil til familieferien. Det fylder næsten ingenting, og er derfor super nemt at tage med i kufferten eller rygsækken. Det kan spilles af 2-10 spillere på samme tid, men egner sig bedst til personer fra 7 år og opefter.
Hvis du rejser med mindre børn, kan du eventuelt købe Uno Junior, der egner sig for personer fra 3 år. Reglerne er de samme som i almindelig Uno, men kortenes motiver er skiftet ud med jungledyr, hvilket gør det nemmere for de mindste.
› Køb Uno (reklamelink)
› Køb Uno Junior (reklamelink)
2. Battleship rejsespil
Battleship rejsespil er en rejsevenlig udgave af Battleship, der oversættes til Sænke Slagskibe på dansk. I det sjove rejsespil handler det om, at sænke din modstanders flåde inden din egen bliver ramt. For at vinde kræver det, at du er strategisk og bevarer et godt overblik. Det kan spilles af 2 personer fra 7 år og opefter.
› Køb Battleship rejsespil (reklamelink)
3. Quizzone quickie – rejsefeber
Quizzone quickie – rejsefeber er et lille lommespil, der sagtens kan tages med på rejsen. Det består af et simpelt quizspil med rejserelaterede spørgsmål, der passer perfekt til alle globetrottere.
Rejsespillet kan især anbefales, hvis du rejser med venner eller bekendte, som du gerne vil lære bedre at kende. Det er også muligt at købe andre udgaver af Quizzone quickie med sjove temaer som fortiden, ørehængere, citater, mad og meget mere.
4. Monopoly rejsespil
Monopoly er helt klart ét af de bedste rejsespil, som du nemt kan tage med på ferien. Rejseudgaven af det populære brætspil indeholder alle de klassiske ting, bare i en meget mere kompakt udgave. Monopoly rejsespil kan spilles af 2-4 spillere på samme tid. Du skal dog være opmærksom på, at det egner sig bedst til personer fra 8 år og opefter.
› Køb Monopoly rejsespil (reklamelink)
5. Rummy rejsespil
Rummy er et klassisk familiespil, der er nemt at lære, men samtidig også er udfordrende. Det handler om at bevare overblikket over brikkernes forskellige kombinationer. Den spiller der kommer først af med sine brikker, vinder spillet.
Det kan spilles af 2-4 deltagere på samme tid og er bedst egnet til personer over 10 år. Rummy er et sjovt og udfordrende rejsespil for voksne og større børn. Rejseudgaven vejer under 200 gram og er dermed oplagt at tage med på ferien.
› Køb Rummy rejsespil (reklamelink)
6. Hvad ved du om Danmark
”Hvad ved du om Danmark” er ikke ligefrem verdens mindste brætspil, men vidste du at der findes en junior rejseudgave? For at vinde det sjove rejsepil gælder det om, at svare rigtigt på så mange spørgsmål som muligt.
Du dyster mod dine modstandere i en quiz med 6 forskellige kategorier, der er henholdsvis historie, kultur, natur, geografi, sport og blandet. Det kan spilles af 2-4 spillere på samme tid og anbefales ikke til børn under 8 år, da det kan være for svært for dem.
7. Spillekort
Det er umuligt at lave en liste over sjove rejsespil du nemt kan tage med på ferien, uden at nævne spillekort. Det er nok det nemmeste spil at tage med på rejsen, lige udover apps på din iPhone eller tablet selvfølgelig.
Hvis du har spillekort med på rejsen, åbner der sig et hav af muligheder. Du kan spille alt fra 500 og Fisk til Røvhul og Poker. Der er også rig mulighed for at spille drukspil, hvis du er til den slags. Eller hvad med at opfinde dit eget kortspil? Mulighederne er uendelige.
› Køb spillekort (reklamelink)
8. Gæt en tegning
Gæt en tegning er et sjovt tegnespil, hvor det gælder om at bruge sin fantasi og kreativitet. Spilleren/holdet skal tegne en genstand ud fra en given kategori imens de andre spillere/hold skal gætte, hvad tegningen forestiller.
Rejseudgaven af Gæt en tegning passer perfekt i kufferten og indbyder til mange sjove timers underholdning. Det egner sig bedst for personer fra 10 år og opefter, men der findes også en junior rejseudgave. Du kan eventuelt kombinere den originale udgave med juniorudgaven, så der er noget for alle aldre.
› Køb Gæt en tegning Junior rejsespil (reklamelink)
9. Guess who rejsespil
Du kender helt sikkert allerede Guess who, der også går under navnet ”Hvem er hvem?” på dansk. Det sjove gættespil handler meget enkelt om, hvem der er bedst til at gætte, hvilken person modstanderen har valgt. Den kompakte rejseudgave fylder ikke meget og kan nemt tages med på ferien. Det kan kun spilles af 2 personer ad gangen, men det plejer at være meget underholdende for børn.
› Køb Guess who rejsespil (reklamelink)
10. Ludo rejsespil
Et andet af de mest populære rejsespil er selvfølgelig Ludo, der findes i de fleste danske hjem. Det klassiske Ludo fylder meget, men der findes heldigvis også mange praktiske rejseudgaver af det populære brætspil.
Rejseudgaverne fylder næsten ingenting og er kompakte, således at du nemt kan tage det med på ferien. De er som regel også magnetiske, så du kan spille det i alt fra flyet og bilen til på hotellet og i sommerhuset.
› Køb Ludo rejsespil (reklamelink)
11. Alias
Alias er et underholdende ordforklaringsspil, hvor det gælder om at forklare ord ved hjælp af andre ord. Du skal altså få dine holdkammerater til at gætte ordet, men du må ikke sige hvad ordet er. Holdet rykker fremad på spillepladen for hvert rigtige gæt. Det hold der kommer først i mål, vinder spillet.
Rejseudgaven af Alias kan spilles af 4 eller flere personer på samme tid. Det egner sig bedst til personer fra 10 år og opefter, men der findes også en junior rejseudgave med billedkort. Alias junior rejsespil henvender sig til børn fra 4 år og opefter.
12. Æselspillet
Æselspillet er et klassisk kortspil for hele familien, hvor det gælder om, at komme først af med alle sine kort. Du kan enten komme af med dine kort ved at lægge dem i bunken midt på bordet eller give dem til dine modstandere. Hvis du overser en mulighed, bliver du et æsel og får et æselkort.
Det er et meget sjovt og underholdende kortspil, som jeg personligt har haft meget glæde af helt siden min barndom. Det fylder ikke meget og er supernemt at tage med på rejsen. Æselspillet kan spilles af hele familien, men egner sig bedst til personer fra 5 år og opefter.
› Køb Æselspillet (reklamelink)
13. Catan Junior Travel
Catan Junior Travel er rejeversionen af det populære brætspil Catan Junior. Det minder meget om det klassiske spil, men bare med piratsteder og skjulesteder i stedet for huse og veje. Det er et sjovt og hyggeligt spil for hele familien, som sagtens kan tages med i kufferten eller rygsækken. Det kan spilles af 2-4 deltagere og egner sig bedst til personer over 6 år.
14. Sequence travel
Et andet sjovt rejsespil er Sequence travel, der minder meget om den originale udgave. Spillet er lavet i en metalkasse med en lille spilleplade, der er medvirkende til, at det er nemt at spille på farten. Du kan dermed sagtens spille det i bilen, flyet, sommerhuset eller på hotellet.
For at vinde i Sequence travel, handler det om at være den første spiller eller hold til at få to sekvenser af fem felter på spillepladen. Det skal spilles af 2-12 personer på samme tid og anbefales ikke til børn under 7 år.
› Køb Sequence travel (reklamelink)
15. Cluedo rejsespil
Cluedo rejsepil er rejseudgaven af det populære brætspil af samme navn. Der er bare lige et tvist som gør det endnu sjovere, hvis du allerede har spillet det originale spil sammen med din familie eller venner. Det handler om at bruge dine evner som detektiv, løse mysteriet og fremsætte en anklage. Den detektiv der er hurtigst til at opklare mysteriet, vinder spillet. Det kan spilles af 2-4 spillere fra 8 år og opefter.
› Køb Cluedo rejsespil (reklamelink)
16. HINT Go
HINT Go vejer lidt mere end de andre sjove rejsespil på denne liste, men er alligevel værd at overveje at tage med på ferien. HINT Go er en kompakt rejseudgave af Hint, der er et yderst populært selskabsspil. Her skal du sammen med din holdkammerat konkurrere mod de andre hold om, at fatte et hint.
Undervejs i spillet skal du både nynne, mime, tegne og tale i forsøget på, at få din holdkammerat til at gætte, hvad du prøver at fortælle dem. Det skal spilles af mindst 4 personer, men egner sig bedst til personer over 15 år.
› Køb Hint Go (reklamelink)
Det var alt på denne liste med et stort udvalg af sjove rejsespil du nemt kan tage med på ferien. Hvilke rejsespil tager du altid med på ferien? Er der nogle af spillene på listen som du ønsker dig? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Skriv en kommentar