Skønne Byer i Holland - Leiden - Rejs Dig Lykkelig

8 Skønne Byer i Holland

Planlægger du en tur til Holland? Så er du simpelthen nødt til, at tjekke denne liste over nogle af de skønneste byer i Holland.

Holland er et populært rejseland i Europa, men mange turister vælger desværre kun at besøge Amsterdam.

Det er virkelig ærgerligt, for Holland er ellers et spændende og mangfoldigt land med mange skjulte perler.

I Holland bliver du mødt af alt fra flotte landskaber til historiske attraktioner. Her er der fyldt med store landområder, farverige tulipaner, gamle vindmøller, enestående arkitektur, idylliske kanaler og museer i verdensklasse.

Ikke nok med det, så er der også mange pulserende storbyer og charmerende hollandske byer, som fortjener et besøg værd.

Herunder får du en liste over nogle af de skønneste byer i Holland, som du virkelig bør se og opleve!

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Holland (reklamelink)

Bestil hotel i Holland (reklamelink)

 Bestil pakkerejse til Holland (reklamelink)

Bestil biludlejning i Holland (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Holland (reklamelink)

 

Skønne Byer i Holland:


1. Amsterdam

Vi starter listen med den helt åbenlyse, som selvfølgelig er Amsterdam. Det er ikke bare Hollands hovedstad, men også landets største og mest populære by.

Her kan du se frem til en spændende europæisk storbyferie med romantiske, kulturelle og historiske oplevelser.

I Amsterdam bliver du mødt af charmerende brostensbelagte gader, gamle bygninger, romantiske kanaler, kulturelle museer og historiske attraktioner. Der er også et hyggeligt byliv samt et pulserende natteliv.

Vil du gerne på ferie i den hollandske hovedstad? Så kan du finde et bredt udvalg af gode hoteller i Amsterdam her (reklamelink).

Amsterdam - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Haag

Haag kaldes også for Den Haag og er landets tredjestørste by. Den er beliggende helt ud til Nordsøen og ligger dermed tæt på en bred vifte af dejlige sandstrande og vandaktiviteter.

Det er desuden en af de vigtigste byer i Holland, fordi den både er hjem til landets regering og kongefamilie samt Den Internationale Domstol.

Overalt i byen bliver du mødt af smukke gader, fine palæer, grønne parker, historiske monumenter, kulturelle museer og imponerende kunstgallerier.

Haag byder generelt på en cool og trendy atmosfære med mange udsøgte spisesteder, gode shoppingmuligheder og et rigt natteliv. Du kan med fordel kigge efter hoteller i Haag her (reklamelink).

 

3. Leiden

Drømmer du om at opleve kanaler som i Amsterdam, men uden de store turistmasser? Så er du simpelthen nødt til, at besøge Leiden!

Byen ligger ikke så langt fra Amsterdam og byder ligeledes på romantiske kanaler, brostensbelagte gader og smukke arkitektoniske huse. Her kan du blot opleve det hele i knap så turistede omgivelser.

Leiden er desuden kendt for, at være hjem til Hollands ældste universitet og som fødestedet for Rembrandt.

Ikke nok med det, så er der også en skøn ungdommelig atmosfære samt adskillige gamle kirker, fine museer og vindmøller i byen. Find hoteller i Leiden her (reklamelink).

Skønne Byer i Holland - Leiden - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Ruben HanssenUnsplash

 

4. Rotterdam

Med et befolkningstal på mere end 600.000 indbyggere er Rotterdam den næststørste by i Holland. Det er en vaskeægte havneby, som ikke bare er hjem til Europas største havn, men også en af de største og travleste i verden.

Størstedelen af byen blev desværre ødelagt under 2. verdenskrig. Sidenhen er Rotterdam blevet genopbygget i en moderne og innovativ arkitektur.

Udover havnemiljøet og den banebrydende arkitektur, byder byen også på mange gode madoplevelser, historiske attraktioner og kulturelle aktiviteter.

Vil du gerne overnatte i en af de skønneste og mest populære byer i Holland? Så kan du se efter hoteller i Rotterdam her (reklamelink).

Skønne Byer i Holland - Rotterdam - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Maastricht

Maastricht er beliggende ved grænsen til Belgien og ligger ligeledes tæt på grænsen til Tyskland.

Den smukke by er kendt som en af Hollands ældste byer. Her emmer der af charme, kultur og historie. Som et resultat af byens placering, byder gadebilledet desuden på påvirkninger på tværs af kulturer.

I Maastricht kan du se frem til at udforske de charmerende brostensgader med historiske huse, middelalderlig arkitektur og gamle kirker.

Der er også adskillige spændende museer, flotte pladser, gode shoppinggader, traditionelle restauranter og meget mere. Du kan finde hoteller i Maastricht her (reklamelink).

 

6. Haarlem

Tæt på Amsterdam ligger Haarlem, som er en billedskøn by med brostensbelagte gader, smukke gamle bygninger og fredelige kanaler.

Her bliver du mødt af charmerende omgivelser og en typisk hollandsk atmosfære uden de store turistmængder.

I Haarlem er der fyldt med middelalderlig arkitektur, historiske vartegn, kulturelle museer og grønne parker. Det er også et vaskeægte paradis for shopaholics med noget til enhver type shopper.

Lige uden for byen er der desuden fyldt med tulipanmarker, som er værd at besøge i blomstringssæsonen. Find hoteller i Haarlem her (reklamelink).

Haarlem - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Eindhoven

Eindhoven er Hollands femtestørste by og er kendt som landets designerhovedstad. Her bliver du ikke bare mødt af design, men også kreativitet, teknologi og innovation.

Byen er primært præget af en moderne og nyskabende arkitektur, men der findes også lidt historiske bygninger i gadebilledet.

I Eindhoven kan du betragte arkitekturen, besøge adskillige museer og slappe af i grønne parker. Der er også rig mulighed for, at tage på shopping eller nyde maden på en af byens gode restauranter.

Lyder den moderne storby som et af de bedste steder i Holland for dig? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Eindhoven her (reklamelink).

 

8. Utrecht

Utrecht er en af de største, smukkeste og ældste byer i Holland. Den er mest kendt for sine smukke kanaler og gamle bydel, der byder på middelalderlig arkitektur og historiske bygninger.

Her er der fyldt med smalle gader, flotte kirker, lærerige museer, rolige haver, romantiske vandveje og hyggelige aktiviteter.

Der findes også en mere moderne side af byen, hvor du bliver mødt af et innovativt og moderne byliv.

Utrecht byder desuden på gode underholdningsmuligheder med alt fra spændende spisesteder til trendy shoppingmuligheder. Du kan finde hoteller i Utrecht her (reklamelink).

Skønne Byer i Holland - Utrecht - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over nogle af de skønneste byer i Holland. Af andre dejlige byer kan der blandt andet også nævnes Delft, Groningen, Arnhem, Volendam, Gouda, Den Bosch og Amersfoort.

Kender du andre Hollandske byer, der er værd at besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs alle artikler fra Holland

Planlæg din rejse til Holland:

Bestil fly til Holland (reklamelink)

Bestil hotel i Holland (reklamelink)

 Bestil pakkerejse til Holland (reklamelink)

Bestil biludlejning i Holland (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Holland (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *