Hvor skal man bo i Kuala Lumpur - Malaysia - Rejs Dig Lykkelig

Hvor skal man bo i Kuala Lumpur?

Leder du efter de bedste steder at bo i Kuala Lumpur som turist? Glem ikke at tjekke denne guide til, hvor man skal bo i Kuala Lumpur, Malaysia.

Kuala Lumpur er Malaysias hovedstad og er hjem til mere end 1.8 millioner mennesker. Det er dermed den største og mest befolkede by i landet.

Den moderne millionby er en populær mellemlandingsdestination i Asien, så mange turister vælger, at bruge et par dage i byen. Her findes der alverdens gode overnatningsmuligheder i alle prisklasser.

Ja, faktisk kan du finde noget til alle, uanset om du er backpacker, luksusrejsende eller noget helt tredje.

Uanset om du vælger at bo på budgetvenlige hostels, luksuriøse hoteller eller Airbnbs er det en god idé, at bo i nærheden af det offentlige transportsystem. Det er nemlig en af de nemmeste måder til, at komme rundt i byen.

Hvis du har planer om, at besøge den moderne metropol, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en guide til, hvor man skal bo i Kuala Lumpur som turist.

Inden du fortsætter, må du heller ikke glemme at læse min artikel om must-see seværdigheder i Kuala Lumpur.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Kuala Lumpur (reklamelink)

Bestil hotel i Kuala Lumpur (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Kuala Lumpur (reklamelink)

 

Hvor skal man bo i Kuala Lumpur?


1. KLCC: For førstegangsrejsende

Der hersker ingen tvivl om, at KLCC er det bedste sted at bo i Kuala Lumpur for førstegangsrejsende. KLCC er en forkortelse for Kuala Lumpur City Center og er byens absolutte centrum.

Her bliver du mødt af tårnhøje skyskrabere (herunder Petronas Towers), store shoppingcentre, luksuriøse hoteller, grønne parker og ikoniske attraktioner.

Ikke nok med det, så byder KLCC også på et endeløst udvalg af restauranter, caféer, barer og natklubber. Hvis du vælger at bo i KLCC er du altså midt i dér, hvor det hele sker.

Som et resultat af områdets store variation af ting at lave, er det et af de bedste steder at bo i Kuala Lumpur for de fleste rejsende. Vær dog opmærksom på, at det er et dyrt og meget turistet område.

Hvis du gerne vil bo i det populære område, kan du finde et bredt og varieret udvalg af hoteller i KLCC her (reklamelink).

Hvor skal man bo i Kuala Lumpur - KLL - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Bukit Bintang: For festaber og shopaholics

Undrer du dig over, hvor man skal bo i Kuala Lumpur for de bedste fest- og shoppingmuligheder? Så er Bukit Bintang et rigtig godt bud!

Det trendy og livlige område er ligeledes et godt sted at bo for førstegangsrejsende. Det ligger nemlig centralt og er samtidig propfyldt med underholdningsmuligheder for enhver type rejsende.

Her finder du moderne shoppingcentre, markeder, restauranter, caféer, streetfood boder og attraktioner i massevis.

Derudover er der også et livligt og vibrerende natteliv med et stort udvalg af barer og natklubber. Hvis du bor i området kan du altså feste, blive underholdt, shoppe og spise til du segner.

Bukit Bintang er et meget populært område i Kuala Lumpur, så forvent at der er mange mennesker. Du kan finde gode hoteller i Bukit Bintang her (reklamelink).

 

3. Chinatown: For budgetrejsende

Chinatown er et af de bedste steder at bo i Kuala Lumpur for backpackere og budgetrejsende. Her kan du finde et stort udvalg af hoteller, hostels, gæstehuse og værelser til fornuftige priser.

Den farverige og livlige bydel er centreret omkring Petaling Street, hvor du bliver mødt af en skøn autentisk stemning.

Chinatown er faktisk en hel attraktion i sig selv! Her bliver du mødt af gamle templer, historiske bygninger, farverige gademarkeder, lokale butikker, restauranter, caféer og barer.

Der er også lidt kulturelle og historiske seværdigheder i Chinatown, som bare venter på at blive udforsket.

Hvis du vil bo i den billige bydel, kan du med fordel kigge efter hoteller i Chinatown her (reklamelink). Husk at tjekke overnatningsstedernes anmeldelser inden du bestiller, da det ikke er alle steder som er lige gode.

Hvor skal man bo i Kuala Lumpur - Chinatown - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Marcus LokeUnsplash

 

4. KL Sentral: For luksusrejsende og praktiske

Er du i tvivl om, hvor man skal bo i Kuala Lumpur for at få en luksuriøs storbyferie? Så bør du kraftigt overveje, at finde et hotel i KL Sentral.

Her findes der et bredt udvalg af luksushoteller, som egner sig særdeles godt til dem, der vil bruge lidt ekstra på rejsen. Der findes selvfølgelig også budgetvenlige hoteller, men udvalget er ret begrænset.

KL Sentral er desuden et rigtig godt sted at bo i Kuala Lumpur, hvis du kun har et par dage i byen.

Det har nemlig en utroligt praktisk beliggenhed og er hjem til KL Sentral Station, som er byens vigtigste trafikknudepunkt. Herfra kan du nemt benytte offentlig transport til resten af byen såvel som andre steder i Malaysia.

Ikke nok med det, så byder KL Sentral også på et stort udvalg af internationale restauranter, små lokale spisesteder, butikker, museer, parker og meget mere.

Området ligger desuden kun en kort gåtur fra autentiske Brickfield, der også kaldes for Little India. Bemærk dog, at KL Sentral ikke er så fodgængervenlig, da der er meget trafik og mange store veje.

Vil du gerne bo i det luksuriøse og praktiske område? Så kan du finde mange gode hoteller i KL Sentral her (reklamelink).

KL Sentral - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Meriç DağlıUnsplash

 

5. Bangsar: For cool omgivelser

Bangsar ligger i udkanten af Kuala Lumpur og er et stille og glamourøst beboelsesområde, som egner sig særdeles godt til længere ophold. Det er dermed et populært sted at bo i Kuala Lumpur for digitale nomader og familier.

I Bangsar emmer der af en cool og trendy atmosfære. Selvom at det primært er et beboelsesområde, er der alligevel mange ting at give sig til både om dagen og om aftenen.

Her er der nemlig fyldt med førsteklasses restauranter, moderne caféer, trendy butikker, fine cocktailbarer, hyggelige pubber, smarte tagterrasser og kunstgallerier.

Den trendy bydel ligger lidt langt fra centrum, men der er heldigvis gode transportforbindelser dertil.

Mange af hotellerne i området ligger i den dyre ende, men det er muligt, at finde lidt billigere overnatningsmuligheder. Du kan med fordel lede efter hoteller i Bangsar her (reklamelink).

 

6. Chow Kit: For lokal stemning

Hvis du undrer dig over, hvor man skal bo i Kuala Lumpur for vaskeægte lokalstemning, bør du helt klart overveje at bo i Chow Kit.

Chow Kit er en lille forstad i det centrale Kuala Lumpur, hvor der er en skøn autentisk atmosfære. Her kan du komme helt tæt på lokallivet og besøge markeder, butikker, caféer og barer.

Bemærk, at der ikke er mange attraktioner i Chow Kit. Du er dermed nødt til, at benytte offentligt transport eller hoppe i en taxi eller Grab for at nå frem til dem.

Det er altså ikke et sted, som anbefales til førstegangsrejsende, der gerne vil på sightseeing. Området har desuden en meget livlig og larmende atmosfære, som til tider kan være ret støjende og hektisk.

Du kan finde et stort udvalg af hoteller i Chow Kit her (reklamelink). Der er især mange billige overnatningsmuligheder til budgetrejsende.

Hvor skal man bo i Kuala Lumpur - Malaysia - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt i denne guide til, hvor man skal bo i Kuala Lumpur som turist. Har du allerede besøgt Kuala Lumpur? Hvis ja, hvilke områder var så dine favoritter? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Malaysia:

• 16 Gode Oplevelser i Kuala Lumpur

• De Bedste Rejsemål i Malaysia

… Eller læs alle artikler fra Kuala Lumpur eller Malaysia

Planlæg din rejse til Kuala Lumpur:

Bestil fly til Kuala Lumpur (reklamelink)

Bestil hotel i Kuala Lumpur (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Kuala Lumpur (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *