Vandfaldsparken Parco delle Cascate ved Gardasøen - Vigtige informationer - Rejs Dig Lykkelig

Vandfaldsparken Parco delle Cascate ved Gardasøen

Planlægger du en ferie ved Gardasøen? Så må du ikke glemme, at besøge vandfaldsparken Parco delle Cascate.

Parco delle Cascate er en smuk vandfaldspark, som vi selv oplevede for et par år siden. Den er beliggende nede i en frodig og naturskøn dal med stejle klipper, mystiske grotter, grønne planter og rindende vandløb.

Det helt store trækplaster er dog de mange vandfald, som kan findes derinde. Ja, faktisk er der hele 18 af slagsen!

Vil du gerne besøge vandfaldsparken? Så skal du blive hængende på min rejseblog lidt endnu. Her får du nemlig en miniguide til Parco delle Cascate ved Gardasøen.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil hoteller ved Gardasøen (reklamelink)

Bestil campingpladser ved Gardasøen (reklamelink)

Bestil biludlejning ved Gardasøen (reklamelink)

Bestil aktiviteter ved Gardasøen (reklamelink)

 

Besøg Parco delle Cascate


Den populære vandfaldspark er placeret lige uden for Molina, som er en lille middelalderby. Ved landsbyen er der en gratis parkeringsplads, hvorfra du skal gå ned gennem byen til parkens hovedindgang.

Bemærk, at det går en del op og ned, så det kan være lidt krævende, især i varmen. Husk, at du skal op af bakken til parkeringspladsen igen bagefter.

Gåturen er dog alt besværet værd. Fremme i parken bliver du nemlig mødt af en naturskøn dal med mange dejlige naturoplevelser.

Her er der 18 imponerende vandfald i forskellige størrelser såvel som små bassiner, vandløb, kløfter og grotter. Der er også mange sjove aktiviteter for hele familien – både for børn og voksne.

Du kan for eksempel gynge foran et vandfald, krydse et vandløb med en lille svævebane, spotte dyreliv og udforske forhistoriske huler.

Der er også flere picnicområder, hvor du kan nyde lidt mad i naturen. Så sørg for, at smøre en madpakke, købe en sandwich eller andet, som kan tages med derind. Ellers er der også et par enkelte spisesteder oppe i landsbyen.

Vandfaldsparken Parco delle Cascate ved Gardasøen - Rejs Dig Lykkelig
Der er mange flotte vandfald i Parco delle Cascate ved Gardasøen.

 

Ruter i vandfaldsparken


Når du besøger Parco delle Cascate er der mulighed for, at følge tre afmærkede ruter af forskellig længde. Du kan få et hurtigt overblik over ruterne her:

Grøn rute er en nem rute på 1,2 kilometer, der egner sig til alle aldersgrupper. Forvent, at gåturen tager omkring 30 minutter.

Rød rute er en medium-svær rute på 2,5 kilometer. Den fører forbi mange smukke vandfald. Forvent, at turen tager omkring 1 time.

Sort rute er en svær rute 3,6 kilometer, der fører gennem hele parken. Forvent, at vandreturen tager omkring 2 timer.

Uanset hvilken rute du vælger, skal du huske, at gemme energi til den krævende gåtur fra parkindgangen til parkeringspladsen. Den er nemlig 700 meter lang med en højdeforskel på omkring 100 meter.

Vandfaldsparken Parco delle Cascate ved Gardasøen - Kort over ruter - Rejs Dig Lykkelig
Kort over de tre ruter i parken.

 

Vigtige informationer om Parco delle Cascate


Slutteligt vil jeg lige komme lidt ind på lidt praktiske tips og vigtige informationer inden dit besøg i vandfaldsparken.

Der er nemlig flere ting, som er værd at vide inden du skal opleve flotte Parco delle Cascate.

Entréen er 8 Euro for voksne, 5 Euro for børn 6-12 år og gratis for børn under 6 år.

Åbningstiderne varierer, men du kan se dem på Parco delle Cascates hjemmeside.

Der er gratis parkering oppe i landsbyen, Molina.

Parken egner sig desværre ikke til gangbesværede.

Hunde er velkomne, men skal holdes i snor under hele besøget.

Husk komfortable sko, som gerne må blive beskidte.

Afsæt mindst et par timer til at udforske parken.

Medbring mad og drikke eller køb det i boden ved indgangen.

Vigtige informationer - Rejs Dig Lykkelig
Et af de smukke vandfald i Parco delle Cascate.

Det var alt i min lille miniguide til Parco delle Cascate ved Gardasøen. Den gør det forhåbentligt nemmere for dig, når du skal besøge den smukke park.

Har du allerede besøgt vandfaldsparken? Hvis ja, hvad syntes du så om dit besøg? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Gardasøen:

• 22 Seværdigheder ved Gardasøen

• Hvor skal man bo ved Gardasøen?

• 6 Skønne Byer ved Gardasøen

Vigtige ting du SKAL vide inden rejsen til Italien

… Eller læs alle artikler fra Gardasøen eller Italien

Planlæg din rejse til Gardsøen:

Bestil hoteller ved Gardasøen (reklamelink)

Bestil campingpladser ved Gardasøen (reklamelink)

Bestil biludlejning ved Gardasøen (reklamelink)

Bestil aktiviteter ved Gardasøen (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *