De Bedste Steder til Shopping i Firenze - Rejs Dig Lykkelig

De Bedste Steder til Shopping i Firenze

Leder du efter shopping i Firenze? Glem ikke at tjekke denne guide med en liste over de bedste steder til shopping i Firenze, Italien.

Shopping i Firenze er en oplevelse helt for sig selv. I den italienske storby finder du alt fra lange shoppinggader og store shoppingcentre til hyggelige gågader og autentiske markeder.

Her får du en guide med en liste over de bedste steder til shopping i Firenze, Italien. Inden du forsætter, må du heller ikke glemme at læse denne artikel med must-see seværdigheder i Firenze.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af din rejse:

• Bestil fly til Firenze (reklamelink)

• Bestil biludlejning i Firenze (reklamelink)

• Bestil oplevelser i Firenze (reklamelink)

 

De Bedste Steder til Shopping i Firenze:


1. Via de´ Tornabuoni

Via de´ Tornabuoni forbinder Ponte Santa Trinita med piazza degli Antinori og er en af de mest eksklusive shoppinggader i Firenze. Her kan du svinge kreditkortet i luksuriøse italienske designerbutikker som Gucci, Versace, Buccellati, Salvatore Ferragamo og mange andre.

Via de´ Tornabuoni - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Via della Vigna Nuova

Via della Vigna Nuova ligger nærmest i forlængelse af Via de´ Tornabuoni og er endnu en populær gade til shopping i Firenze. Her finder du ligeledes et stort udvalg af luksuriøse designerbutikker, hvor du skal grave dybt ned i lommerne.

 

3. Mercato Nuovo

Mercato Nuovo betyder Firenzes nye marked, men er egentligt slet ikke nyt som navnet ellers antyder. Markedet stammer nemlig helt tilbage fra 1547 og er beliggende i en smuk gammel bygning.

På markedet er der fyldt med boder, som sælger alverdens lædervarer, accessoires, pyntegenstande og souvenirs. Hvis du gerne vil tilbage til Firenze igen en dag, skal du huske at røre trynen på markedets lille vildsvin i bronze.

De Bedste Steder til Shopping i Firenze - Mercato Nuovo - Rejs Dig Lykkelig

 

4. I Gigli

I Gigli ligger lidt uden for Firenze og er et stort shoppingcenter med mere end 130 butikker og spisesteder. Her kan du shoppe i populære internationale butikker som Primark, H&M, Zara, Apple, Foot Locker, OVS, Nike og mange andre.

 

5. San Lorenzo-markedet

Et af de billigste steder til shopping i Firenze er på San Lorenzo-markedet, som er beliggende i centrum. Markedet byder på et stort antal boder, som sælger alt fra lædervarer og tøj til brugskunst og souvenirs. Husk at forhandle om prisen!

San Lorenzo-markedet - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Barberino Designer Outlet

Selvom at Barberino Designer Outlet ligger lidt uden for byen, er det stadig et besøg værd. Her finder du mere end 100 butikker med store rabatter på op til 70%.

De mange butikker i Barberino Designer Outlet inkluderer Calvin Klein, Nike, Adidas, Prada, Guess, Michael Kors, Levis og mange andre. Der er også et par gode spisesteder, hvor du kan få stillet sulten undervejs på din shoppingtur.

Barberino Designer Outlet - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Mercato Centrale

Mercato Centrale er et kæmpestort indendørs fødemarked med alverdens lækre internationale og italienske specialiteter. Her kan du købe alt fra friske råvarer til færdiglavede retter såvel som krydderier, olier og meget mere.

 

8. Via Roma

Via Roma er endnu et af de bedste steder til shopping i Firenze. Den travle shoppinggade er beliggende centralt i byen og er fyldt med mærkevarerbutikker, som ligger i den dyre ende af prisskalaen.

De Bedste Steder til Shopping i Firenze - Via Roma - Rejs Dig Lykkelig

 

9. The Mall

The Mall ligger omkring 30 minutters kørsel fra Firenze og er et populært outletcenter med mange gode butikker. Her kan du finde store rabatter på mærker som Valentino, Balenciaga, Givenchy, Armani, Fendi, Moschino, Burberry og mange andre.



10. Via dei Calzaiuoli

Via dei Calzaiuoli er en 400 meter lang gågade, som forbinder Piazza del Duomo med Piazza della Signoria. Gaden er kendt som en af de mest elegante shoppinggader i Firenze og bugner med butikker.

I det brede udvalg af butikker kan du købe alt fra tøj, sko og tasker til make-up og accessoires til fornuftige priser. Der er også et stort udvalg af restauranter og caféer, hvor du kan tage en lille pause fra din shopping i Firenze.

De Bedste Steder til Shopping i Firenze - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over de bedste steder til shopping i Firenze. Hvad er dine favoritsteder til shopping i Firenze? Hvilke steder vil du helst besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Firenze:

… Eller læs alle artikler fra Firenze eller Italien

Planlæg din rejse til Firenze:

• Bestil fly til Firenze på Momondo.dk (reklamelink)

• Bestil biludlejning i Firenze på Discovercars.dk (reklamelink)

• Bestil oplevelser i Firenze på GetYourGuide.dk (reklamelink)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.