Har du planer om at besøge Tysklands næststørste by? Så må du ikke glemme, at læse min artikel om historiske Speicherstadt i Hamborg.
Speicherstadt er et gammelt pakhusdistrikt, som er blandt de største must-see seværdigheder i Hamborg.
Her kan du tage på en rejse tilbage i tiden, opleve smuk arkitektur og udforske en masse attraktioner.
Jeg har været i Hamborg adskillige gange, så jeg har selvfølgelig også oplevet det flotte pakhusdistrikt. Derfor har jeg lavet en lille guide til Speicherstadt, så du nemt kan besøge området under din storbyferie.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til Hamborg (reklamelink) Bestil hotel i Hamborg (reklamelink) Bestil pakkerejse til Hamborg (reklamelink) Bestil biludlejning i Hamborg (reklamelink) Bestil oplevelser i Hamborg (reklamelink)
Historien om pakhusdistriktet
Speicherstadt blev bygget fra 1883 til 1927 og er verdens største pakhusdistrikt. Det er præget af en smuk arkitektur med røde murstensbygninger, rolige kanaler, gamle jernbroer og smalle gader.
I gamle dage fungerede Speicherstadt som et toldfrit område, hvor den vigtigste transportvej var kanalerne.
Fra kanalerne blev værdifulde varer fragtet direkte fra skibene og ind i de høje pakhuse.
De vigtigste handelsvarer var kaffe, te, kakao, krydderier, tobak og orientalske tæpper, der skulle opbevares ved kontrollerede temperaturer.
De store røde pakhuse er opført i en imponerende gotisk stil med mange detaljer. De står ovenpå en lang række tømmerpælefundamenter, der er lavet af egetræ.
Meget af området blev beskadiget under 2. verdenskrig. Heldigvis, er det sidenhen genopbygget i sin oprindelige byggestil. Derfor har det også været beskyttet som et historisk monument siden 1991.
Speicherstadt i dag
I dag er Speicherstadt optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det er nemlig et enestående eksempel på industrialiseringens arkitektur og byplanlægning.
Derudover fungerer det også som et symbol på Hamborgs historie som handelsby såvel som et kulturelt centrum.
Som et resultat heraf, er det en af de vigtigste og mest populære seværdigheder i Hamborg. Distriktet tiltrækker rigtig mange turister hver eneste dag, der kommer for at opleve det unikke område.
Speicherstadt er utroligt smuk om dagen, men det er mindst lige så smukt om aftenen. Jeg kan derfor kraftigt anbefale, at opleve det både i dagtimerne og aftentimerne.
Oplevelser i Speicherstadt
Når du besøger Speicherstadt er du simpelthen nødt til, at gå en tur rundt i de smalle gader! Beundr arkitekturen, nyd udsigten til kanalerne, sug atmosfæren ind og forestil dig livet i gaderne i gamle dage.
Hvis du trænger til en pause undervejs på din sightseeing, er der heldigvis også en del restauranter og caféer.
Speicherstadt er et populært turistmål, så der er selvfølgelig også en overflod af attraktioner i distriktet. Jeg har samlet en liste over nogle af de bedste her:
Havnekrydstogt: Det er utroligt populært, at tage på en havnerundfart på kanalerne (reklamelink), så du kan opleve området fra vandsiden.
Miniatur Wunderland: Hovedattraktionen er Miniatur Wunderland, der er verdens største modeljernbane.
Speicherstadtmuseum: Her kan du lære mere om Speicherstadts historie gennem interaktive udstillinger.
Spicy’s Gewürzmuseum: Et anderledes museum med fokus på urter og krydderier samt dyrkningen heraf.
Hamburg Dungeon: Tag på en uhyggelig rejse gennem de mørkeste perioder i Hamborgs historie. Køb billetter til Hamburg Dungeon (reklamelink).
Dialoghaus Hamburg: Et dialoghus, hvor du får slukket for nogle af dine sanser og skal begå dig som f.eks. blind eller døv.
Deutsches Zollmuseum: Det tyske toldmuseum er beliggende i en gammel toldbygning og fortæller om beskatning.
Kaffeemuseum Burg: Lær om kaffens historie og produktion. Du kan selvfølgelig også drikke en kop kaffe i caféen.
Det var alt i min guide til Speicherstadt. Den har forhåbentligt givet dig et bedre overblik over det historiske distrikt.
Har du allerede besøgt Hamborg? Hvis ja, hvad syntes du så om byen? Og hvad glæder du dig mest til, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Hamborg:
• 24 Must-See Seværdigheder i Hamborg
• Oplevelser i Hamborg for Børn og Teenagere
… Eller læs alle artikler fra Hamborg eller Tyskland
Planlæg din tur til Hamborg:
Bestil fly til Hamborg (reklamelink) Bestil hotel i Hamborg (reklamelink) Bestil pakkerejse til Hamborg (reklamelink) Bestil biludlejning i Hamborg (reklamelink) Bestil oplevelser i Hamborg (reklamelink)
Skriv en kommentar