Vigtige ting du skal vide inden rejsen til Grækenland -- Rejs Dig Lykkelig

26 Vigtige ting du SKAL vide inden rejsen til Grækenland

Planlægger du en rejse til Grækenland? Husk at tjekke denne liste med de vigtigste ting du skal vide inden rejsen til Grækenland.

Uanset hvilket land du rejser til, er der altid kulturelle forskelle og lokale skikke, der fremstår anderledes end i Danmark. Det er selvfølgelig også tilfældet i Grækenland, som tiltrækker mange turister hvert eneste år.

Som et resultat heraf, er det vigtigt at forberede dig inden rejsen. På den måde, undgår du misforståelser og får forhåbentligt en helt fantastisk ferie.

Her får du en guide med vigtige ting du skal vide inden rejsen til Grækenland. Guiden dækker over alt fra rejsetips og praktiske informationer til uskrevne regler og facts.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil pakkerejse til Grækenland (reklamelink)

Bestil rejse til Grækenland (reklamelink)

Bestil fly til Grækenland (reklamelink)

Bestil hotel i Grækenland (reklamelink)

Bestil biludlejning i Grækenland (reklamelink)

 

Vigtige ting du SKAL vide inden rejsen til Grækenland:


1. Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Grækenland og Danmark er +1 time. De er dermed en time foran os – både i sommer- og vintertiden. Det betyder, at når klokken er 12.00 i Danmark er klokken 13.00 i Grækenland.

 

2. Grækenland er et mangfoldigt land

De fleste danskere rejser til Grækenland for, at besøge populære ferieøer som Kreta og Rhodos.

Det er ellers til trods for, at det græske øhav byder på tusindvis af øer, hvoraf 227 er beboede. På øerne bliver du mødt af lange kyststrækninger med en perlerække af dejlige sandstrande og turkisblåthav.

Grækenland er dog et mangfoldigt land, som byder på meget mere end blot øer. Her er der også pulserende storbyer, autentiske landsbyer og storslåede naturoplevelser.

Ikke nok med det, så har historiens vingesus sat sine dybe spor i landet. Overalt finder du historiske vartegn, kulturelle seværdigheder, gamle ruiner, fine kirker og lignende.

Vigtige ting du skal vide inden rejsen til Grækenland - Grækenland er et mangfoldigt land - Rejs Dig Lykkelig
Grækenland byder på meget mere end de typiske ferieøer, der tiltrækker turister i stor stil.

 

3. Der er ikke altid varmt

Det kan være svært at tro, men der er ikke varmt i Grækenland hele året rundt. I vintermånederne og om aftenen, kan der nemlig være ret så køligt!

Grækenland har et typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, våde vintre. Højsæsonen løber fra juni til august, hvor turisterne valfarter dertil.

I disse måneder kan temperaturen nemt snige sig op over 30 grader. I vintermånederne er det derimod ikke unormalt, at temperaturen kommer helt ned på omkring 10-15 grader i dagtimerne.

 

4. Tag dine forholdsregler

En vigtig ting du skal vide inden rejsen til Grækenland er, at de tørre somre desværre ofte resulterer i naturbrande. Det er derfor nødvendigt, at du altid tager dine forholdsregler og holder dig opdateret.

Som et resultat af varmen om sommeren, skal du også undgå dehydrering. Sørg for, at drikke masser af vand og søg ind i skyggen engang imellem.

Vær desuden opmærksom på risikoen for jordskælv i hele landet. Risikoen for at blive udsat for kriminalitet er derimod ret lav, men du bør ligeledes altid tage dine forholdsregler.

 

5. Valuta

I Grækenland er den officielle valuta Euro (EUR). Eftersom at Danmark kører fastkurspolitik på euroen, så er kursen på 1 euro altid omkring 7,5 danske kroner. I korte perioder kan der være lidt udsving, men kursen ændres ikke betydeligt.

Valuta - Rejs Dig Lykkelig
Ligesom i mange andre EU-lande, er euro den officielle valuta i Grækenland.

 

6. Betalingsmetoder i Grækenland

Du kan betale med kort de fleste steder i Grækenland. Det er faktisk ligefrem obligatorisk for alle butikker, restauranter og lignende, at accepterer kortbetaling.

Alligevel er der enkelte steder, som simpelthen ikke tager imod det alligevel, selvom det egentligt er mod loven. Det er især tilfældet i uafhængige butikker, afsidesliggende byer og uturistede områder.

For at undgå en træls situation, er det dermed altid en god idé, at have lidt kontanter på dig. Husk, at der er hævegebyrer og transaktionsgrænser i udenlandske hæveautomater.

 

7. Prisniveauet er lavere end i Danmark

Afhængig af hvilket område du opholder dig i, svinger prisniveauet i Grækenland meget. Priserne er steget en del siden landets økonomiske krise, men der er generelt set stadig billigere end i Danmark.

Der er dog ingen garanti for, at der er billigt i de populære turistområder. Her er priserne nemlig ofte skruet helt i vejret, så du sjældent får meget for pengene.

Vigtige ting du skal vide inden rejsen til Grækenland - Prisniveauet - Rejs Dig Lykkelig
Prisniveauet i Grækenland er generelt lavere end i Danmark, men der kan være dyrt i turistområderne.

 

8. De fleste taler engelsk

Det officielle sprog i Grækenland er græsk, men de fleste grækere i turistområderne kan engelsk. Alligevel kan det være en god idé, at lære et par simple græske ord såsom hej, farvel, tak, ja og nej.

Det er dog et utroligt svært sprog, så ingen bliver sur over, hvis du blot nøjes med at tale engelsk.

Grækerne er for øvrigt meget udtryksfulde, så de bruger ofte deres kropssprog og taler til tider lidt højt. Det er ikke ensbetydende med at de er vrede, men nærmere passionerede.

 

9. Drik vand fra vandhanen

Du kan som udgangspunkt sagtens drikke vandet direkte fra vandhanen i Grækenland. Det kan dog smage lidt mærkeligt, fordi det har en anden bakterieflora end i Danmark og har tilsat klor.

Hvis du ikke bryder dig om smagen, kan du heldigvis købe flaskevand alle vegne. For en sikkerhedsskyld, bør du undgå postevandet på mindre øer.

 

10. Toiletterne er gammeldags

En anden vigtig ting du skal vide inden rejsen til Grækenland er, at toiletbesøg ofte foregår på lidt gammeldags manér.

Landets kloaksystem er nemlig ikke specielt velfungerende. Det er ikke beregnet til, at der kommer toiletpapir i toilettet. Derfor er der ofte opsat spande ved siden af toiletterne, hvor du skal smide dit brugte papir ned i.

Mange toiletter på restauranter og barer mangler desuden toiletsæder, fordi de fleste græske kvinder står op under deres toiletbesøg.

Toiletterne er gammeldags - Rejs Dig Lykkelig
Kloakrørene i Grækenland er ikke specielt gode, så der må ikke smides toiletpapir i toilettet.

 

11. Flyvetid fra Danmark til Grækenland

Hvor lang tid det tager at flyve fra Danmark til Grækenland afhænger i høj grad af, hvor du rejser hen på ferie. Som udgangspunkt skal du forvente, at flyveturen tager et sted mellem 3-4 timer med direkte fly.

 

12. Maden er i verdensklasse

Det græske køkken er elsket af mange, fordi det består af en sund og frisk Middelhavskost. Retterne er enkle, men smager alligevel helt fantastiske!

Oliven, fetaost, solmodne tomater, tzatziki, moussaka, gyros, souvlaki og blæksprutte er bare nogle af de ting, der kendetegner det græske køkken. For ikke at forglemme drikkevarer som græsk kaffe, ouzo og velsmagende vine.

Jeg kan især anbefale, at nyde et måltid på en lokal taverna. Her kan du med fordel bestille Mezé, som groft sagt er Grækenlands svar på tapas.

Vigtige ting du skal vide inden rejsen til Grækenland - Maden er i verdensklasse - Rejs Dig Lykkelig
Det græske køkken er præget af en sund, enkel og velsmagende middelhavskost.

 

13. Grækerne spiser sent

Ligesom i de andre sydeuropæiske lande, starter de deres dag sent i Grækenland. Det er medvirkende til, at de generelt spiser meget senere end i de vestlige lande.

Morgenmad er ikke rigtig en ting i Grækenland. De lokale spiser ofte bare en snack eller drikker lidt kaffe om formiddagen.

De spiser som regel deres frokost fra omkring klokken 14.00. Deres aftensmad kan derimod nemt først være fra klokken 21.00 eller endda senere. Så hvis en restaurant har mange gæster tidligt, er det formentligt en turistfælde.

Det er heller ikke unormalt, at grækerne sidder på en restaurant i flere timer. De kan nemt være ude til sent på natten, fordi de går så sent i seng.

 

14. Drikkepenge er ikke påkrævet

I Grækenland er der ikke noget decideret krav om at give drikkepenge. Alligevel forventes det ofte i turistområderne, da grækernes lønninger er meget lave.

Hvis servicen har været god, er det god stil, at give 10-15 procent af regningens pris i drikkepenge på restauranter. Sørg dog altid for, at tjekke regningen inden. Der kan nemlig allerede være pålagt servicegebyrer.

Det er også meget værdsat, at give lidt drikkepenge til rengøringspersonale, piccoloer, taxachauffører og lignende. Det er dog ligeledes ikke et krav.

Læs også: Guide til drikkepenge i Grækenland

Drikkepenge er ikke påkrævet - Rejs Dig Lykkelig
Du behøver ikke give drikkepenge, men det er alligevel god stil at give lidt for god service.

 

15. Husk det blå sygesikringskort

Eftersom at Grækenland er en del af EU, kan du bruge det blå sygesikringskort i landet. Hvis du ikke allerede har et aktivt kort, kan det bestilles gratis på borger.dk.

Det blå sygesikringskort giver adgang til behandling på lige fod med landets borgere. Det er dog sjældent gratis, at benytte sundhedsvæsnet i udlandet. Hvis de lokale betaler for sundhedsydelser, skal du det også.

I tilfælde af uheld, er det derfor vigtigt med en rejseforsikring. Den kan nemlig dække udgifterne til lægebehandlinger, hjemtransport og mere.

 

16. Demonstrationer sker ofte

Grækere er generelt meget venlige og gæstfrie, men de er også temperamentsfulde. Mange lokale er utilfredse med politikkerne, som ikke rigtigt lytter til dem. Som et resultat heraf, er der ofte demonstrationer og strejker.

De fleste demonstrationer finder sted i Athen, men de kan også sagtens foregå andre steder i landet. De er som regel fredelige, men der kan opstå tumult.

For en sikkerhedsskyld, bør du aldrig tage del i urolighederne. Sørg altid for, at holde god afstand til det hele.

 

17. Nødnumre

I tilfælde af uheld, er det vigtigt at have styr på de forskellige nødnumre i Grækenland. Du kan få et hurtigt overblik over de vigtigste telefonnumre her:

• Alarmcentral: 112

• Politi: 100

• Turistpoliti: 171

• Ambulance: 166

• Brandvæsen: 199

Vigtige ting du skal vide inden rejsen til Grækenland - Nødnumre - Rejs Dig Lykkelig
Det kan være en god idé, at skrive nødnumrene ned, så du har dem lige ved hånden.

 

18. Vær opmærksom på åbningstiderne

Ligesom i de fleste andre middelhavslande, er der også siesta i Grækenland. Derfor har mange butikker og spisesteder lukket fra omkring klokken 14.00 til 17.00. Det kan dog også sagtens være tidligere eller senere.

Under siesta spiser grækerne ofte frokost, slapper af og hviler sig inden de skal tilbage på arbejde igen.

Mange virksomheder og butikker har desuden lukket om søndagen, fordi det anses som en hviledag. Derudover lukker en del butikker også tidligt på bestemte ugedage.

Grækenlands største turistområder plejer dog ikke, at være synderligt påvirket af lukketider. Her holder mange butikker og spisesteder åbent det meste af tiden.

 

19. Væbn dig med tålmodighed

En anden vigtig ting du skal vide inden rejsen til Grækenland er, at du skal væbne dig med tålmodighed. Eftersom at det er et middelhavsland, foregår alt nærmest bare i et langsomt tempo.

Grækerne har en meget afslappet tilgang til livet og tager hver ting til sin tid. Du kan derfor komme til, at vente meget længe på alt fra restauranter til offentlig transport.

De går ikke specielt meget op i punktlighed, så det er mere reglen end undtagelsen, at de kommer for sent til det meste.

Væbn dig med tålmodighed - Rejs Dig Lykkelig
I Grækenland har de lokale rigtig god tid, så det er med at huske tålmodigheden.

 

20. Grækenland er ikke så handicapvenligt

Grækenland er desværre ikke det mest handicapvenlige land. Der er heldigvis blevet lavet store forbedringer de seneste år, men alligevel er der en del udfordringer for kørestolsbrugere.

Mange byer er præget af stejle gader, brosten og trapper. Fortovene er ofte enten i dårlig stand eller pakket med biler, så det er svært at komme frem i kørestol.

Heldigvis, har de store forbedringer på populære rejsemål gjort det nemmere, at besøge øer såsom Kreta og Rhodos.

 

21. Telefoni og internet

Hvis du skal ringe til telefonnumre i Danmark, skal du tilføje 0045 foran nummeret. Hvis du derimod skal ringe fra Danmark til Grækenland, skal du tilføje 0030 foran nummeret.

Der er trådløst WiFi på de fleste hoteller, caféer og restauranter i Grækenlands turistområder. Det kan enten benyttes gratis eller mod betaling.

Når du rejser inden for EU-landende, kan du desuden benytte dele af dit mobilabonnement gratis. Der er dog ofte begrænsning på eksempelvis mobildataen. Husk at undersøge det inden, så du undgår en kæmpe efterregning.

 

22. Pas på i trafikken

Grækerne er elendige bilister, så det kan være meget farligt i trafikken. Deres korte temperament, manglende tålmodighed og forhastede beslutninger, får dem ind i mellem til at tage lidt for mange chancer.

De kører ofte som gale, bliver sure, køre over for rødt, holder ikke tilbage for fodgængere, laver hasarderede overhalinger og meget mere.

Ikke nok med det, så er vejene ofte i dårlig stand med ødelagte områder, smalle og svingende gader, dramatiske bjergveje og skarpe sving.

Det er dermed ikke helt uden grund, at Grækenland har et meget højt antal dødsulykker i trafikken. Overvej nøje, hvorvidt du har lyst til at køre selv og pas på inden du passerer en gade – også selvom der er rødt for bilisterne.

Vigtige ting du skal vide inden rejsen til Grækenland - Pas på i trafikken - Rejs Dig Lykkelig
Grækerne kører helt vildt, så det kan være ret dramatisk at færdes på vejene.

 

23. Påklædning i kirker og klostre

En anden god ting du skal vide inden rejsen til Grækenland er, at størstedelen af befolkningen er medlem af den græskortodokse kirke.

Det har ingen betydning i ferieområderne, men det er til gengæld vigtigt med en anstændig påklædning på religiøse steder. Så hvis du skal besøg en kirke eller et kloster, skal kvinder såvel som mænd dækker skuldre og knæ.

I nogle kirker kan der desuden være krav om, at kvinder skal dække deres hår med et tørklæde.

 

24. Der er mange hjemløse dyr

Der er desværre rigtig mange hjemløse dyr i Grækenland. Det er dermed ikke unormalt, at støde på hjemløse hunde eller katte i gadebilledet.

Det kan være utroligt hårdt og hjerteskærende, at være vidne til! Der findes efterhånden en del centre, som tager sig af de stakkels dyr. Hvis du vil hjælpe dem, kan du eventuelt tilbyde en hånd eller give en donation.

Hjemløse dyr - Rejs Dig Lykkelig
Der er virkelig mange hjemløse hunde og katte overalt i Grækenland.

 

25. Drik alkohol med måde

Et andet anbefalelsesværdigt rejsetip til Grækenland er, at drikke alkohol med måde. De lokale forventer nemlig, at du stadig opfører dig anstændigt, selvom du er fuld og har drukket meget alkohol.

Hvis du mister kontrollen og begynder at irriterer andre, kan grækerne sagtens finde på, at ringe til politiet. Det er virkelig ikke en situation, som du har lyst til at være en del af!

Når det så er sagt, er de ikke så strikse i de gængse turistområder. Alligevel er det en god idé, at drikke med måde for en sikkerheds skyld.

 

26. Rygning i Grækenland

I Grækenland ryger en stor del af befolkningen. Du bliver derfor ikke jaget vildt, hvis du besøger landet som ryger.

Det er ikke længere tilladt, at ryge indendørs på hoteller, restauranter, caféer og lignende. Du må dog stadig gerne ryge udendørs de fleste steder. Cigaretter kan blandt andet købes i kiosker, minimarkeder og tobaksbutikker.

Vigtige ting du skal vide inden rejsen til Grækenland - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Cristina GottardiUnsplash

Det var alt i denne guide til vigtige ting du skal vide inden rejsen til Grækenland. Kender du andre gode og praktiske rejsetips til Grækenland?

Skriv gerne en kommentar længere nede på siden, så du kan hjælpe andre med at få den mest fantastiske rejse.

Læs flere artikler fra Grækenland:

• De Bedste Rejsemål i Grækenland

• Find Billige Pakkerejser til Grækenland

• Guide til Drikkepenge i Grækenland

… Eller læs alle artikler fra Grækenland

Planlæg din rejse til Grækenland:

Bestil pakkerejse til Grækenland (reklamelink)

Bestil rejse til Grækenland (reklamelink)

Bestil fly til Grækenland (reklamelink)

Bestil hotel i Grækenland (reklamelink)

Bestil biludlejning i Grækenland (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *