Leder du efter de bedste ting at lave under din ferie i Tyrkiet? Så bør du virkelig ikke gå glip af borgen i Alanya.
Jeg har efterhånden besøgt Borgen i Alanya mange gange. Det er nemlig et skønt sted, som du absolut ikke må gå glip af under din ferie i den populære tyrkiske badeby!
Det er ikke bare byens største vartegn, men også en af de største must-see seværdigheder.
Den gamle borg er beliggende på toppen af klippehalvøen. Den troner højt over resten af byen og tilbyder en spektakulær udsigt.
Ikke nok med det, så kan du også se frem til et spændende indblik i områdets historie og kultur.
Den bedste måde, at komme derop på er helt klart ved hjælp af den moderne svævebane. Den er faktisk en hel oplevelse i sig selv!
Vil du gerne besøge det ikoniske område? Så har jeg lavet denne artikel om Borgen i Alanya plus svævebanen.

Historien om Borgen i Alanya
Alanyas Borg hedder officielt Alanya Kalesi og er en historisk borg med en lang og spændende historie.
Her har der været pirater, sultaner, krigere, fanger, romerske herskere og meget andet.
Borgens nuværende form stammer helt fra den seljukiske periode i det 13. århundrede. Der er dog fundet rester af endnu ældre byggeri, herunder fra romertiden.
Den ligger på klippehalvøen centralt i byen. Her er den placeret i en højde på 250 meter over havets overflade.
Borgen er omgivet af en imponerende ringmur på omkring 6,5 kilometer med op til 140 vagttårne. Indenfor murene er der fyldt med ruiner, historiske bygninger, gamle forsvarsværker og små gader.

Udsigten fra klippehalvøen
En af de største grunde til, at mange turister besøger borgen er faktisk slet ikke på grund af historien. Det er derimod på grund af den fantastiske panoramaudsigt derfra.
Fra toppen kan du nemlig se udover meget af byen, Middelhavet, strandene og Taurus-bjergene.
Der er især smukt ved solnedgang, når solen langsomt dykker ned over det tyrkiske feriemekka. Af selvsamme grund, er det et utroligt populært tidspunkt til, at tage derop.
Hvis du ankommer sidst på dagen, kan du både nyde udsigten i dagslys, under solnedgang og efter mørkets frembrud.

Besøg Borgen i Alanya
Der findes flere forskellige muligheder for, at besøge Alanyas Borg.
Jeg har selv benyttet mig af både svævebanen, gåben, lejebil og taxi. Efter at have prøvet svævebanen er jeg dog helt klart mest tilhænger af, at tage svævebanen derop og herefter gå ned derfra igen.
Du kan også hoppe på bus nr. 4, som fører dig op til borgen.
Vær opmærksom på, at det er hårdt, at gå hele vejen derop. Vejen er stejl, og der er ofte ekstremt varmt i de høje temperaturer.
Hvis du derimod benytter transportmidler som bus, taxi eller svævebanen derop, kan du til gengæld nemt gå ned derfra igen. Det er noget jeg varmt vil anbefale, for det er virkelig en smuk tur!
Undervejs går du på snoede gader, som er fyldt med gamle huse, boder, restauranter og de fineste panoramaudsigter.
Det er gratis, at se meget af borgen. Du skal dog betale en entré for, at opleve den indre og mest centrale del.

Svævebanen i Alanya
Som nævnt ovenfor, vil jeg kraftigt anbefale, at du tager svævebanen (Alanya Teleferik) op til borgen.
Den moderne svævebane åbnede i 2017 og blev lynhurtigt en af de mest populære seværdigheder og oplevelser i Alanya.
Den blev bygget som et transportmiddel til, at fragte turister fra Kleopatrastranden til Borgen. Nu er den tilmed blevet en stor turistattraktion i sig selv.
Kabelbanen strækker sig over cirka 900 meter og har en stigning på et par hundrede meter.
Turen varer kun omkring 5 minutter, men undervejs mødes du af storslåede udsigter over Alanya, bugten og Taurus-bjergene.

Jeg har selvfølgelig også selv prøvet den, og må bare sige, at det var det hele værd! Turen var nemlig både smuk, nem og bekvem.
Du kan enten købe en enkelt tur eller en billet tur/retur. De fleste køber billetten tur/retur, men du får altså bare den største oplevelse ved, at du kun køber billetten til turen derop og herefter går ned derfra igen.
Du bør dog kun vandre ned derfra, hvis du har en nogenlunde fysisk form. Når det så er sagt, kræver det heller ikke helt vildt meget.
Jeg er eksempelvis heller ikke selv trænet længere, men kan altså sagtens tage gåturen ned uden besvær.

Praktiske tips og informationer
Til sidst her i min guide til Borgen i Alanya og svævebanen, vil jeg lige komme med lidt praktiske tips og informationer.
Du kan få et hurtigt overblik over vigtige ting du skal vide på listen herunder.
Meget af borgen fungerer som et slags gratis frilandsmuseum. Den indre del har dog en indgangspris på 35 TL pr. person.
Tur/retur billetter til svævebanen koster 500 TL pr. person imens en envejsbillet selvfølgelig er billigere.
Åbningstiderne varierer meget og afhænger i høj grad af sæsonen.
Ankom kort før solnedgang, så du får den smukkeste udsigt.
Planlæg at bruge 2-3 timer på, at tage svævebanen og udforske området ved borgen.
Hvis du vil gå derop, skal du forvente at gåturen i sig selv tager omkring 1 time, som skal lægges oveni tidsforbruget.
Der er lidt boder, caféer, restauranter og minimarkeder i området.
Tag gode sko på, da der er mange trapper og ujævne stier.

Afsluttende tanker
Det var alt her i min artikel med en guide til Borgen og Svævebanen i Alanya.
Borgen er et skønt sted! Jeg er selv meget glad for, at besøge den under mine ferier i den tyrkiske ferieby. Det er nærmest blevet helt obligatorisk, at den altid lige skal aflægges et besøg.
Svævebanen er også en rigtig god oplevelse! Den har helt klart tilføjet noget ekstra til byen.
Har du allerede besøgt Borgen? I tilfælde heraf, har du så også prøvet svævebanen? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Alanya:
• 22 Seværdigheder du skal opleve i Alanya
• 24 Ting du SKAL vide inden rejsen til Tyrkiet
… Eller læs alle artikler fra Alanya eller Tyrkiet
Bemærk, at alle links i denne boks er reklamelinks.
Planlæg din rejse til Alanya:
Bestil fly til Alanya Bestil hotel i Alanya Bestil pakkerejse til Alanya Bestil biludlejning i Alanya Bestil oplevelser i Alanya




Skriv en kommentar