De Bedste Dagsture fra Krakow - Zakopane - Rejs Dig Lykkelig

De Bedste og Mest Populære Dagsture fra Krakow

Leder du efter gode udflugter og sjove dagsture fra Krakow? Glem ikke at tjekke denne liste med de bedste og mest populære dagsture fra Krakow, Polen.

Overalt i Krakow bliver du mødt af smuk arkitektur og spændende seværdigheder. Alligevel kan det være tiltrængt, at slippe lidt væk fra de store turistmængder i den charmerende polske storby.

Hvis du trænger til at slippe væk fra storbyen eller bare gerne vil opleve mere af Polen, skal du blive hængende her på rejsebloggen lidt endnu.

Her på siden har jeg nemlig samlet en liste over de bedste og mest populære dagsture fra Krakow, Polen.

Inden du fortsætter, må du heller ikke glemme at læse min artikel om de bedste must-see seværdigheder i Krakow.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Krakow (reklamelink)

Bestil hotel i Krakow (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Krakow (reklamelink)

Bestil biludlejning i Krakow (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Krakow (reklamelink)

 

De Bedste Dagsture fra Krakow:


1. Wieliczka-saltminen

Wieliczka-saltminen er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er en af de største oplevelser i Polen. Den ligger omkring 20 minutters kørsel fra Krakow og opleves bedst på en guidet halvdagstur.

Den nedlagte saltmine har udvundet salt i mere end 700 år. Det er dermed en af verdens ældste saltminer!

Gennem hundredvis af år har minearbejdere udhugget underjordiske tunneler, imponerende rum, kapeller og en yderst imponerende katedral.

De mange dekorative skulpturer, lysekroner og meget mere får det hele til, at ligne et stort kunstværk. Det er virkelig imponerende! Du kan finde et stort udvalg af ture til Wieliczka-saltminen her (reklamelink).

Wieliczka-saltminen - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Auschwitz-Birkenau

Den største af alle seværdigheder i Krakow og omegn er koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Den ligger omkring 70 kilometer fra Krakow, men kan nemt nås med offentlig transport eller på én af de mange dagsture fra byen.

Auschwitz-Birkenau var den største og mest berygtede koncentrations- og udryddelseslejr under nazisternes hærgen i 2. verdenskrig.

Fra 1941 til 1944 blev omkring 1,1 millioner fanger dræbt i lejren under et af de største massemord i historien.

Et besøg i lejren giver et unikt indblik i en af de mørkeste perioder i menneskehedens historie. Her kan du lære om 2. verdenskrig og de barske forhold, som fangerne levede under. Find ture til Auschwitz-Birkenau her (reklamelink).


Læs også: Guide til Auschwitz Koncentrationslejr

De Bedste Dagsture fra Krakow - Auschwitz - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Ojcow National Park

Ojcow National Park ligger omkring 21 kilometer nord for Krakow og er den mindste af Polens nationalparker. På trods af sin lille størrelse, er der alligevel utroligt smukt og naturskønt.

I parken bliver du mødt af rindende floder, frodige dale, dramatiske klipper, flotte kalkstensformationer og meget mere.

Nyd naturen, tag på vandreture, udforsk grotter og se gamle slotte. Du kan enten køre dertil selv eller tage på en ret dyr dagstur til Ojcow National Park (reklamelink).

De Bedste Dagsture fra Krakow - Ojcow National Park -Rejs Dig Lykkelig

 

4. Eagles’ Nest Trail

Eagles’ Nest Trail er en lang afmærket sti med 25 gamle middelalderborge. Området er meget smukt med grønne landskaber, gamle middelalderborge og slotsruiner.

Du kan desværre ikke nå, at se alle borgene på en enkelt dagstur. Du kan til gengæld nemt nøjes med, at udvælge et par stykker.

Det mest kendte slot på ruten er Ogrodzieniec Castle. Det ligger lidt over en times kørsel fra Krakow og er et ruineret middelalderslot fra det 14. århundrede.

Et andet populært slot er Pieskowa Skala, som er et flot gammelt renæssanceslot. Du kan evt. tage på denne dagstur til Eagles’ Nest (reklamelink). Hvis du har en bil, kan du også bare tage derhen på egen hånd.

Ogrodzieniec Castle - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Zakopane og Tatrabjergene

Zakopane er en charmerende lille bjerglandsby, som ligger for foden af Tatrabjergene i det sydlige Polen. Her er der en fantastisk atmosfære med små træhytter, gamle bygninger og romantiske gadelamper.

Om sommeren byder Zakopane på mindeværdige oplevelser med gode vandrestier og sjove udendørsaktiviteter i naturen.

Om vinteren er Zakopane derimod et oplagt sted til, at stå på ski. Ja, faktisk er det et af Polens førende skiområder!

I det sydlige Polen er der også et stort udvalg termiske bade, hvoraf det mest populære er Chochołowskie Termy (reklamelink). Du kan finde dagsture til Zakopane og Tatrabjergene her (reklamelink).

Zakopane - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Energylandia

Hvis du rejser med børn eller teenagere er Energylandia er en af de bedste dagsture og udflugter fra Krakow!

Dette er Polens største og bedste forlystelsespark med et stort udvalg af forlystelser og attraktioner til alle aldre.

Prøv vilde rutsjebaner, rolige karusseller eller andre spændende forlystelser. Du kan også opleve underholdende shows, prøve sjove spil eller bade i parkens store vandland. Køb billetter til Energylandia her (reklamelink).

Energylandia - Rejs Dig Lykkelig

 

Flere Gode Dagsture fra Krakow


Udover de nævnte dagsture fra Krakow, findes der selvfølgelig også mange andre udflugtsmuligheder.

Du kan f.eks. udforske nogle af Polens charmerende byer eller opleve flere flotte naturområder. For mere inspiration kan du med fordel læse denne artikel om de største oplevelser i Polen.

De Bedste Dagsture fra Krakow - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over de bedste og mest populære dagsture og udflugter fra Krakow, Polen.

Hvad er dine favoritsteder uden for Krakow? Hvilke steder drømmer du om at opleve? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Krakow:

• 25 Must-See Seværdigheder i Krakow

• Hvor skal man bo i Krakow?

• Krakow Shopping Guide

• Guide til Auschwitz Koncentrationslejr

… Eller læs alle artikler fra Krakow og Polen

Planlæg din rejse til Krakow:

Bestil fly til Krakow (reklamelink)

Bestil hotel i Krakow (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Krakow (reklamelink)

Bestil biludlejning i Krakow (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Krakow (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *