Drømmer du om en kør-selv-ferie i Sverige og Finland? Så kan du med fordel overveje, at tage færgen fra Sverige til Finland.
Efter coronapandemien er det igen blevet uhyre populært, at tage på kør-selv-ferie i Europa. Det er da heller ikke så svært, at forstå hvorfor! Der findes nemlig et hav af gode og oversete oplevelser rundt omkring i Europa.
Sverige ligger nærmest i Danmarks baghave, så vores flotte naboland besøges selvfølgelig af rigtig mange danskere hvert eneste år.
Finland er derimod et meget mere overset land, der bestemt ikke får den opmærksomhed, som det burde. Det er virkelig ærgerligt, for Finland er fyldt med smuk natur, hyggelige byer og flotte gamle bygninger.
Hvis du drømmer om en bilferie i Sverige og Finland skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en miniguide til, hvordan du finder færgen fra Sverige til Finland.
Artiklen fortsætter under boksen.
Planlæg din tur til Sverige og Finland:
Bestil færge til Sverige og Finland (reklamelink) Bestil fly til Sverige og Finland (reklamelink) Bestil hotel i Sverige og Finland (reklamelink) Bestil biludlejning i Sverige og Finland (reklamelink) Bestil oplevelser i Sverige og Finland (reklamelink)
Tag færgen fra Sverige til Finland
Hvis du gerne vil sejle fra Sverige til Finland, kan du vælge mellem flere forskellige færgeselskaber. Du kan for eksempel sejle med Stena Line, Tallink og Viking Line.
Derudover kan du også sejle til og fra forskellige havne rundt omkring i Sverige og Finland. De mest populære ruter er dog fra Stockholm eller Kapellskär i Sverige til Helsinki eller Turku i Finland.
Bemærk, at Helsinki også går under navnet Helsingfors. Det er dermed den samme by med to forskellige navne. Helsingfors er blot det svenske navn for Finlands hovedstad.
Bestil færgen fra Sverige til Finland
Færgerne fra Sverige til Finland sejler ikke nødvendigvis hver dag. Det er derfor vigtigt, at du planlægger din færgetur i god tid på forhånd.
Priserne og tiderne på færgesejladserne afhænger i høj grad af dine præferencer og datoer. Hvis du vil ind på fastlandet i Finland, skal du dog forvente, at færgerne har en sejltid på helt op imod 20 timer.
Det lyder måske som en rigtig lang sejltur, men heldigvis er færgerne store og fyldt med faciliteter. Der er dermed rigtig mange ting at lave ombord – ligesom du kan bruge noget af tiden på, at sove i din kahyt.
Vil du gerne tage færgen fra Sverige til Finland? Så kan jeg især anbefale, at finde din færgetur fra Sverige til Finland her (reklamelink).
Min færgetur fra Sverige til Finland
I sommeren 2022 var jeg på kør-selv-ferie i Sverige og Finland med Lasse, mine forældre og deres hund, Marley. Vi tog selv færgen fra Sverige til Finland via forbindelsen fra Stockholm til Helsinki.
Mulighederne blev lidt begrænsede og dyrere af, at vi havde en hund med, da det ikke er alle færger der tillader hunde ombord.
Vi endte med at sejle med færgen, MS Amorella, der ejes af Viking Line. Færgeturen blev bestilt gennem Direct Ferries (reklamelink), hvor vi kom af med et par tusind kroner pr. par for færgen fra Sverige til Finland tur/retur.
Prisen inkluderede en bil pr. par samt en sovekabine uden vindue og med køjesenge. Mine forældre opgraderede dog deres kabine til en større kabine med dobbeltseng og eget toilet.
Deres opgraderede værelse var meget bedre end vores lille kabine under dækket. Det kan dermed være pengene værd, hvis du gerne vil sove bedre og have flere faciliteter!
Sejlturen fra Stockholm til Helsinki varede 16-17 timer pr. vej. Det var dermed en lang sejltur, men det gik faktisk utroligt hurtigt, fordi der netop var så mange faciliterer og ting at lave ombord på færgen.
Vi skulle besøge min storebror og hans kæreste, som bor i Helsinki. Vi valgte derfor at sejle direkte til Helsinki, men sejlturen fra Sverige til Turku i Finland er faktisk lidt kortere.
Det var alt i denne miniguide til, hvordan du tager færgen fra Sverige til Finland. Har du allerede sejlet fra Sverige til Finland? Hvis ja, hvad syntes du så om sejlturen? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Sverige og Finland:
• Hvor skal man bo i Stockholm?
• 22 Must-See Seværdigheder i Malmø
• 20 Gode Oplevelser i Helsinki
… Eller læs alle artikler fra Sverige eller Finland
Planlæg din tur til Sverige og Finland:
Bestil færge til Sverige og Finland (reklamelink) Bestil fly til Sverige og Finland (reklamelink) Bestil hotel i Sverige og Finland (reklamelink) Bestil biludlejning i Sverige og Finland (reklamelink) Bestil oplevelser i Sverige og Finland (reklamelink)
Skriv en kommentar