Seværdigheder og Oplevelser i Paris - Rejs Dig Lykkelig

18 Must-See Seværdigheder i Paris

Leder du efter oplevelser i Paris? Der er simpelthen så mange sjove ting at lave! Glem ikke at tjekke denne guide til de bedste must-see seværdigheder i Paris.

Paris lever i dén grad op til sine kælenavne som byernes by og kærlighedens by. Den franske hovedstad har det hele – og endda mere til!

I Paris finder du uendeligt mange attraktioner, eventyrlige bydele, smuk arkitektur og imponerende kunst.

Du kan også finde et hav af charmerende caféer og blot nyde den fantastiske parisiske stemning.

Ja, man kan vist roligt sige, at Paris har noget til enhver smag!

Hvis du planlægger en rejse dertil, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en guide til de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Paris, Frankrig.

 

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Paris (reklamelink)

Bestil hotel i Paris (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Paris (reklamelink)

Bestil biludlejning i Paris (reklamelink)

Bestil oplevelser i Paris (reklamelink)

 

Seværdigheder og Oplevelser i Paris:


1. Eiffeltårnet

Eiffeltårnet er uden sammenligning den største af alle seværdigheder og oplevelser i Paris! Alle kender Eiffeltårnet, selv hvis de aldrig har været der.

Med en højde på 321 meter var det verdens højeste bygning ved åbningen i 1889. Du kan besøge tre forskellige etager ved hjælp af en elevator eller via trapperne op til de to nederste etager.

Fra toppen af Eiffeltårnet er der en enestående panoramaudsigt over Paris! På en klar dag kan du efter sigende se op til 67 kilometer væk.

Eiffeltårnet besøges af millioner mennesker årligt og køen er berygtet for at være afsindigt lang. Du kan risikere at stå i kø i timevis!

Derfor anbefaler jeg på det kraftigste, at springe køen over med forudbestilte billetter. Du kan finde billetter til Eiffeltårnet her (reklamelink).

Hver aften hver hele time tændes lysene i tårnet med et smukt lysshow. Det er noget af det, som du virkelig ikke må gå glip af i Paris!

Læs også: Guide til Eiffeltårnet

Eiffeltårnet -Rejs Dig Lykkelig

 

2. Trocadéro-haven

Trocadéro-haven hedder officielt Jardins du Trocadéro. Det er en stor åben plads og have med et skønt grønt område. Den blev anlagt til verdensudstillingen i 1937.

Det mest bemærkelsesværdige i haven er det store springvand. Det er nemlig den største fontæne i Paris og er smukt oplyst i aftentimerne.

Grunden til, at Trocadéro-haven er en af de største must-see seværdigheder i Paris skyldes dog ikke ovenstående. Det skyldes derimod, at haven ligger på modsatte bred af Seinen end Paris’ største vartegn.

Som et resultat heraf, får du en af de bedste udsigter til Eiffeltårnet herfra – hvis ikke den absolut bedste!

18 Must-see Seværdigheder i Paris - Trocadéro-haven - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Champs-Élysées

Avenue des Champs-Élysées er en 1,9 kilometer lang og verdensberømt boulevard i Paris.

Den er især kendt for sine svinedyre designerbutikker. Her kan du handle i butikker som Chanel, Gucci og Cartier.

Derudover er der også mange bilforretninger, fortovscaféer, teatre, sportsforretninger og meget mere. Det største kendetegn på boulevarden er den storslåede Triumfbue, som jeg nævner nedenfor.

Hvis du synes Champs-Élysées virker bekendt, skyldes det måske, at du har set boulevarden i Tour de France. Det er nemlig her cykelløbet afsluttes.

Læs også: Guide til Shopping i Paris

 

4. Triumfbuen

For enden af Champs Élysées står Triumfbuen, som du bare SKAL se!

Det imponerende bygningsværk blev opført af Napoleon som en hyldest til den franske hær. Under Triumfbuen ligger den ukendte soldats grav.

Her brænder der en evig flamme til minde om de faldne soldater under 1. verdenskrig. Den evige flamme vækkes til live hver aften kl. 18.30.

Nyd synet på afstand eller smut en tur op på toppen af Triumfbuen. Herfra er der en fantastisk udsigt over det omkringliggende område fra 50 meters højde!

Hvis du vil derop til billige penge, kan du med fordel købe disse topbedømte billetter til Triumfbuen (reklamelink).

Bemærk, at rundkørslen rundt om Triumfbuen ofte kaldes verdens travleste rundkørsel. Det er dermed en dårlig idé, at krydse vejen! Benyt i stedet den underjordiske passage for enden af Champs Élysées.

Læs også: 12 Fascinerende Udsigtspunkter i Paris

Triumfbuen -Rejs Dig Lykkelig

 

5. Louvre

Centralt i Paris ligger verdens største og mest kendte museum. Der er selvfølgelig tale om ingen ringere end Louvre! Det er især kendt for Leonardo da Vincis verdensberømte maleri af Mona Lisa.

Museet er inddelt i otte afdelinger. De byder hver især på alverdens malerier, skulpturer, antikviteter, kunsthåndværk og andet.

Louvre er faktisk så stort, at du umuligt kan nå, at se det hele på én enkelt dag. Rygtet siger, at hvis du kigger på hvert eneste kunstværk i seks sekunder, vil det tage dig over to uger at se hele museet!

Louvre er en af de mest velbesøgte oplevelser i Paris. Det er dermed en god idé, at forudbestille dine billetter.

På den måde, kan du undgå den lange kø ved indgangen. Jeg kan især anbefale disse ekstremt populære billetter til Louvre (reklamelink).

Louvre -Rejs Dig Lykkelig

 

6. Montmartre

I det 18. arrondissement i Paris finder du kunstnerkvarteret Montmartre, som er en stor attraktion i sig selv.

Mange beskriver Montmartre som det ægte Paris med kunstneriske sjæle, smukke bygninger, hyggelige fortovscaféer, brostensbelagte gader, snævre gyder og stejle trapper.

Ja, faktisk har verdensberømte kunstnere som Van Gogh, Picasso og Dali alle haft deres daglige gang i Montmartre.

Det er virkelig et utroligt smukt og charmerende område!

En af de bedste oplevelser i Paris er, at farer vildt i Montmartres smalle gader. Udforsk seværdigheder og ukendte steder, smag klassiske franske retter og nyd den ægte parisiske stemning!

Læs også: Guide til Bydele i Paris

 

7. Sacré Coeur

På Montmartres bakketop, højt over Paris, står Sacré Coeur. Det er en smuk katolsk kirke i hvide kalksten. Den stod færdig i 1914, men blev først indviet efter 1. verdenskrigs afslutning i 1919.

Den imponerende hvide kirke er uden tvivl en af de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Paris!

Tag trapperne op til kirken i 130 meters højde. Herfra er der en helt fantastisk panoramaudsigt over Paris.

Der er gratis entré til Sacré Coeur, som er utroligt smukt udsmykket. Mod betaling kan du også tage en tur op i kirkens kuppel, hvorfra der er en endnu bedre udsigt.

18 Must-see Seværdigheder i Paris - Sacre Coeur-Rejs Dig Lykkelig

 

8. Notre Dame

På øen Ile de la Cité i hjertet af Paris finder du Notre Dame, som er en af byens mest ikoniske seværdigheder. Den katolske domkirke og gotiske katedral er utroligt flot. Det er et sandt arkitektonisk vidunder!

Notre Dame blev oprindeligt færdigbygget i 1345 efter næsten 200 års arbejde. Det er dermed en af de ældste bygninger i Paris.

De fleste kender nok allerede Notre Dame fra filmen og romanen ”Klokkerne fra Notre Dame”.

Den verdensberømte katedral har desuden været benyttet til royale kroninger og begravelser af franske præsidenter. Det var blandt andet her Napoleon Bonaparte blev kronet.

En af de bedste ting at lave i Paris er, at nyde Notre Dames skønhed. Der er gratis entré, men det koster lidt at komme op i tårnet og ind i krypten.

Efter den voldsomme brand i 2019 var kirken lukket i mange år. Heldigvis, åbnede den dog endelig dørene for besøgende igen i december 2024.

Læs også: Rejseguide til Paris

Notre Dame -Rejs Dig Lykkelig

 

9. Musée d’Orsay

Er du det mindste interesseret i kunst? Så er Musée d’Orsay en af de oplevelser i Paris, som du absolut ikke må misse!

Museet ligger indeni en overdådig nedlagt stationsbygning. Den flotte bygning blev opført i forbindelse med Verdensudstillingen i 1900.

Musée d’Orsay indeholder verdens største samling af impressionistisk kunst, som primært består af fransk kunst fra 1848 til 1914.

Her finder du imponerende værker af store kunstnere, heriblandt Monet, Manet, Van Gogh og Gauguin. Vil du besøge museet? Så kan du med fordel bestille dine billetter til Musée d’Orsay her (reklamelink).

 

10. Sejltur på Seinen

Floden der løber gennem Paris hedder Seinen og er nærmest umulig, at undgå på din storbyferie i byernes by.

En sejltur på floden er en oplagt måde til, at opleve nogle af Paris’ største attraktioner. De fleste både sejler forbi Eiffeltårnet, Notre Dame, Louvre og andre must-see seværdigheder i Paris.

De klassiske sejlture varer som regel en times tid og inkluderer en audioguide.

Der findes også mange selskaber, som tilbyder aftensejlture. Her kan du spise en middag imens du nyder byens romantiske stemning. Se et stort og varieret udvalg af gode bådture i Paris her (reklamelink).

18 Must-see Seværdigheder i Paris - Sejltur på Seinen - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Moulin Rouge

Moulin Rouge betyder Den Røde Mølle og er stedet, hvor cancandansen blev født. Her er der blevet afholdt kabaretshows med letpåklædte kvinder, kostumer, dans, champagne og høj musik siden 1889.

Allerede kort efter åbningen blev Moulin Rouge hurtigt en stor inspirationskilde til lignende shows i resten af Europa.

Hvis du drømmer om en rejse tilbage i den parisiske historie, er Moulin Rouge en af de sjoveste oplevelser i Paris.

Her kan du opleve et ikonisk kabaretshow med alt hvad det indebærer. Vær dog opmærksom på, at det er en bekostelig affære!

Er du villig til, at spendere pengene og få en aften du aldrig glemmer ? Så kan du med fordel bestille denne populære billet til et Moulin Rouge show (reklamelink).

Moulin Rouge -Rejs Dig Lykkelig

 

12. Centre Pompidou

Der er mere end 250 museer i Paris! Derfor kan det vist roligt siges, at der er massere at vælge imellem!

Et af de mest populære museer er Centre Pompidou, som også byder på Musée National d’Art Moderne. Her gemmer der sig en af verdens førende udstillinger for moderne kunst.

Centre Pompidou er opkaldt efter Georges Pompidou, der engang var Frankrigs præsident.

Siden bygningen stod færdig i 1977 har den været meget omdiskuteret for sin specielle arkitektur.

Det kunne friste og sige, at den mest af alt ligner en byggeplads med stilladser og udvendige rør. Køn er den hvert fald ikke! Du kan købe billetter til Centre Pompidou her (reklamelink).

Læs også: Guide til Offentlig Transport i Paris

 

13. Tuileries-haverne

Tuileries-haverne eller Jardin des Tuileries er et skønt grønt åndehul i hjertet af Paris. Den store offentlige bypark strækker sig hele vejen fra Louvre til Place de la Concorde.

Det er et yndet sted at slappe af på en af parkens metalstole. Her er du nemlig omgivet af grønne plæner, farverige blomsterbede og sprudlende springvand.

Du kan også smutte en tur forbi Arc de Triomphe du Carrousel. Med en højde på 25 meter, er det den mindste af de tre triumfbuer i Paris.

En helt anden mulighed er, at tage en tur op i parkens pariserhjul. Herfra er der en god udsigt over storbyen.

18 Must-see Seværdigheder i Paris - Tuileries-haverne - Rejs Dig Lykkelig

 

14. Katakomberne

Katakomberne er et omfattende system af underjordiske gange, hvor væggene er dekoreret med kranier og knogler fra seks millioner skeletter.

Derfor er det ikke ligefrem en aktivitet for børn og sarte sjæle. Katakomberne er et resultat af forflyttelsen af skeletter fra de overfyldte kirkegårde i Paris i 1780’erne.

Det ligger i et gammelt kalkstensbrud. Her er der 300 kilometer af underjordiske gange.

Når det så er sagt, er det kun omkring 1,7 kilometer af dem, der er tilgængelige for offentligheden.

Selvom at det er en af de mest bizarre must-see seværdigheder i Paris, er det stadig et spændende sted at besøge. Du kan forudbestille billetter til Katakomberne her (reklamelink).

Katakomberne - Rejs Dig Lykkelig

 

15. Palais Garnier

Det gamle operahus i Paris kaldes Palais Garnier. Det er et af verdens mest berømte operahuse.

Den storslåede bygning blev indviet i 1875 og er et arkitektonisk mesterværk med en ekstravagant indretning udover det sædvanlige.

Ved indvielsen af det nye moderne operahus i Paris i 1989 blev Palais Garniers operaforestillinger forflyttet. Derfor kan du i dag primært kun se balletforestillinger i den gamle opera.

Der er også rig mulighed for, at udforske Palais Garnier på en rundtur i de ekstravagante omgivelser. Find et bredt udvalg af ture i Palais Garnier her (reklamelink).

 

16. Luxembourg-haven

Luxembourg-haven hedder officielt Jardin du Luxembourg og er beliggende i centrum af Paris.

Den store have blev oprindeligt anlagt af dronning Maria de Medicis i 1612. Den fungerede som en slotshave til Palais du Luxembourg.

Senere blev haven omdannet til en offentlig bypark. Det var/er til stor glæde for den parisiske befolkning.

I dag er Palais du Luxembourg-paladset hjem til det franske senat. Det er dermed en del af det franske parlament.

Udover det majestætiske palads er der også grønne plæner, farverige blomsterbede, sprudlende springvand og skulpturer af franske dronninger.

Derudover er der også mange sportsbaner og legepladser. Luxembourg-haven er altså en af de bedste oplevelser i Paris, hvis du trænger til at slippe lidt væk fra storbyens larm.

Luxembourg-haven - Rejs Dig Lykkelig

 


Must-See Seværdigheder uden for Paris:


17. Disneyland Paris

Lidt uden for Paris ligger Disneyland, som er en af de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Paris for børnefamilier.

Disneyland er Europas mest besøgte forlystelsespark og byder på et magisk univers for hele familien.

Her kan du prøve omkring 42 forlystelser, besøge Tornerose slottet, møde Disney karaktererne og se magiske shows.

Udover Disneyland Paris byder resortet også på Walt Disney Studios Park. Her kan du lære om skabelsen af film og tv-serier samt se underholdende shows.

Hvis du vil besøge Disneyland Paris kan du nemt finde busser og toge, der kører fra Paris og direkte til parkens indgang. Du kan finde billetter til Disneyland Paris her (reklamelink).

Jeg kan især anbefale denne 1-dags entrébillet til Disneyland Paris (reklamelink). Den er ekstremt populær!

Læs også: Guide til Disneyland Paris

Disneyland - Rejs Dig Lykkelig

 

18. Versailles Slottet

Château de Versailles er et kæmpestort og ekstravagant slot. Det er beliggende i forstaden, Versailles, lidt uden for Paris.

Det enorme slot på mere end 18.000 kvadratmeter blev bygget af Solkongen Ludvig d. 14 og stod færdig i 1682. I dag er det optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er blandt verdens mest overdådige slotte.

Det er dermed ikke uden grund, at Versailles er det største og mest berømte af alle slotte i Frankrig!

Det er omgivet af en imponerende og utroligt smuk barokhave. Her er der store grønne områder, springvand og statuer, som er nøje anlagt.

Versailles Slottet er uden tvivl en af de mest populære must-see seværdigheder og oplevelser i Paris og omegn. Det er simpelthen bare ét af de steder, som du ikke må gå glip af!

Det er heldigvis nemt, at komme til slottet ved hjælp af lyntoget fra Paris. Du kan se et enormt udvalg af billetter til Versailles Slottet her (reklamelink).

18 Must-see Seværdigheder i Paris - Versailles Slottet - Rejs Dig Lykkelig

 


Flere Gode Seværdigheder i Paris


Hvis du er interesseret i endnu flere spændene oplevelser i Paris, kan jeg også anbefale stederne på listen herunder.

Flere af stederne er ligeledes blandt de mest populære ting at lave og se i byernes by. De nåede bare ikke helt med i min guide til de allerbedste must-see seværdigheder i Paris.

Grande Arche: Byens nye triumfbue med en udsigtsplatform.

• Latinerkvarteret: Autentisk kvarter med hyggelige gader og et rigt forlystelsesliv.

• Pont Alexandre III: Ikonisk og meget smuk parisisk bro.

• Musée de l’Orangerie: Kunstgalleri med impressionistiske og post-impressionistiske værker.

• Jardin des Plantes: Frankrigs største botaniske have.

• Galeries Lafayette: Anerkendt kæde af stormagasiner.

• Hôtel des Invalides: Stort kompleks med museer og militærhistorie.

• Pantheon: Smuk bygning, der har hentet inspiration fra Pantheon i Rom.

• Sainte-Chapelle: Flot gotisk kapel fra det 13. århundrede.

• Le Marais: Historisk kvarter med en skøn og trendy atmosfære.

• Marsmarken: Stor offentlig park for foden af Eiffeltårnet.

• Claude Monets hus og have (50 km): Træd direkte ind i Claude Monets berømte åkandemalerier.

• Place des Vosges: Den ældste plads i hele Paris.

• Montparnasse-tårnet: Skyskraber med en fantastisk udsigt over byen.

• Rodin Museum: Elegant palæ med et kunstmuseum.

• Conciergerie: Gammelt fængsel og retsbygning, som i dag er et museum.

Læs også: 18 Ting du SKAL vide inden rejsen til Frankrig

18 Must-see Seværdigheder i Paris, Frankrig - Rejs Dig Lykkelig

 

Det var alt på min liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Paris, Frankrig.

Hvad er dine favoritoplevelser i Paris? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

 

Læs flere artikler fra Paris:

• Rejseguide til Paris

• Shopping Guide til Paris

• De Bedste Dagsture fra Paris

• De Bedste Rejsemål i Frankrig

… Eller læs alle artikler fra Paris eller Frankrig

 

Planlæg din rejse til Paris:

Bestil fly til Paris (reklamelink)

Bestil hotel i Paris (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Paris (reklamelink)

Bestil biludlejning i Paris (reklamelink)

Bestil oplevelser i Paris (reklamelink)

 

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *