Drikkepenge i Tyrkiet - Rejs Dig Lykkelig

Drikkepenge i Tyrkiet: Hvor meget skal man give i drikkepenge?

Planlægger du en rejse til Tyrkiet? Glem ikke at tjekke denne guide med alt du skal vide om drikkepenge i Tyrkiet.

Drikkepenge er et af de evige spørgsmål på enhver rejse… For hvor meget skal man egentligt give i drikkepenge? Det afhænger naturligvis af, hvilke serviceydelser du får samt serviceniveauet heraf.

Hvis du planlægger en rejse til Tyrkiet, skal du blive hængende her på siden lidt endnu. Her får du en guide med alt du skal vide om drikkepenge i Tyrkiet.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af din rejse:

Bestil pakkerejse til Tyrkiet (reklamelink)

Bestil hotel i Tyrkiet (reklamelink)

Bestil fly til Tyrkiet (reklamelink)

Bestil biludlejning i Tyrkiet (reklamelink)

Bestil oplevelser i Tyrkiet (reklamelink)

 

Drikkepenge i Tyrkiet – Generelle Tips


Det er ikke obligatorisk at give drikkepenge i Tyrkiet. Alligevel forventer mange ansatte i servicefaget at få drikkepenge for en god service. Mindstelønnen er meget lav, så drikkepenge udgør som regel en stor del af deres indkomst.

Drikkepenge hedder bahşiş på Tyrkisk og bør kun gives, hvis servicen har været god. Det bedste er at betale med Tyrkiske Lira, som er den lokale valuta. Du kan også betale med Euro og Dollars, så længe det er med sedler – og IKKE mønter.

Sørg altid for at have kontanter på dig, som du kan give i drikkepenge. Hvis du betaler med kreditkort, er det nemlig sjældent muligt at tilføje et ekstra beløb til regningen.

Generelle Tips - Rejs Dig Lykkelig

 

Drikkepenge på Restauranter i Tyrkiet


En god tommelfingerregel er at tilføje 10 procent af regningens beløb i drikkepenge på restauranter, caféer og barer. Hvor meget du bør give i drikkepenge, afhænger dog i høj grad af, hvilket spisested du vælger.

Hvis du f.eks. spiser en let frokost på en uformel café, kan du sagtens nøjes med at give 5 procent i drikkepenge. Hvis du derimod spiser en middag på en formel restaurant, er det normalt at give 10-15 procent i drikkepenge.

På nogle restauranter tilføjer de selv et servicegebyr til regningen. Hvis dette er tilfældet, behøver du ikke betale ekstra i drikkepenge, da det allerede er inkluderet i prisen.


Læs også: 24 Vigtige ting du SKAL vide inden rejsen til Tyrkiet

 

Drikkepenge til Stuepiger


Husk altid for at give drikkepenge til stuepigen, som rengør dit hotelværelse. De får som regel ekstremt lave lønninger, selvom de arbejder hårdt. Hvis du giver en god portion drikkepenge, kan du næsten være stensikker på, at få en ekstraordinær service.

Det er normalt at give stuepigen 2-5 TRY pr. dag eller 10 TRY pr. person pr. uge. Efterlad drikkepengene på sengen, så stuepigen er sikker på, at det er til hende.

Drikkepenge i Tyrkiet - Drikkepenge til Stuepiger - Rejs Dig Lykkelig

 

Drikkepenge til Piccoloer


Piccoloer er en sjældenhed i Tyrkiet, men hvis der en på dit hotel, er tommelfingerreglen at give 2-3 TRY pr. taske/kuffert. Bemærk at du først skal først piccoloen drikkepenge efter han har båret din bagage på plads.

 

Drikkepenge til Receptionister


Det er ikke obligatorisk at give drikkepenge til receptionister. Hvis du får en ekstraordinær god service, er det alligevel værdsat at give lidt drikkepenge til receptionen. Hvor meget du skal give, afhænger udelukkende af serviceniveauet og hvor meget du vil give i påskønnelse.


Læs også: 13 Gode grunde til at du skal besøge Tyrkiet

 

Drikkepenge til Taxichauffører i Tyrkiet


Taxichaufførerne i Tyrkiet forventer ikke drikkepenge, da de kører med faste priser. Hvis du gerne vil give lidt, kan du eventuelt runde beløbet op eller bede taxichaufføren om at beholde byttepengene.

Når du skal køre med taxi i Tyrkiet, er det vigtigt at være opmærksom på svindel. Husk altid at aftale prisen inden køreturen – eller vær sikker på, at taxameteret fungerer optimalt.

Hvad skal man give taxichauffører - Rejs Dig Lykkelig

 

Drikkepenge til Turguider i Tyrkiet


Hvis du skal på en guidet tur, behøver du heller ikke give drikkepenge. Hvis turguiden har været ekstraordinær god, kan du selvfølgelig altid give lidt. Du kan eventuelt give 10 procent af turens pris, men mindre kan altså også gøre det.

 

Drikkepenge til Frisører og Hamams


Når du skal til frisøren i Tyrkiet, behøver du ikke give drikkepenge. Alligevel er det endnu engang værdsat at give lidt. Hvis servicen har været god eller du har fået en større behandling, kan du eventuelt tilføje 10 procent af regningens beløb i drikkepenge.

I hamams (tyrkiske bade) forventer de derimod at få drikkepenge. Når du tager afsted, er det ikke unormalt, at de nærmest står i kø for at sige farvel til dig. Her er det meget normalt at give 10-15 procent af regningens beløb i drikkepenge.

Drikkepenge i Tyrkiet - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt i denne guide til drikkepenge i Tyrkiet. Kender du andre gode tips til drikkepenge i Tyrkiet? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden, så du kan hjælpe andre med at få den bedst mulige ferie.

Læs flere artikler fra Tyrkiet:

• 24 Vigtige ting du SKAL vide inden rejsen til Tyrkiet

• 13 Gode grunde til at besøge Tyrkiet

• De Bedste Rejsemål i Tyrkiet

… Eller læs alle artikler fra Tyrkiet

Planlæg din rejse til Tyrkiet:

Bestil pakkerejse til Tyrkiet på Sunweb.dk (reklamelink)

Bestil fly til Tyrkiet på Momondo.dk (reklamelink)

Bestil hotel i Tyrkiet på Hotels.com (reklamelink)

Bestil biludlejning i Tyrkiet på Discovercars.com (reklamelink)

Bestil oplevelser i Tyrkiet på GetYourGuide.dk (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *