De bedste rejsemål i Tyrkiet - Rejs Dig Lykkelig

De Bedste Rejsemål i Tyrkiet

Leder du efter de bedste rejsemål til din næste ferie i Tyrkiet? Glem ikke at tjekke denne artikel med de absolut bedste rejsemål i Tyrkiet.

Tyrkiet er en ekstremt populær rejsedestination! Landet er nemlig placeret lige dér, hvor to vidt forskellige verdener mødes.

Det er her Europa møder Asien, østen møder vesten og nyt møder gammelt i en fantastisk kulturel sammensmeltning.

Tyrkiet har noget til enhver type rejsende. Det gælder uanset om du er på udkig efter dejlige badebyer med solgaranti eller kulturelle storbyer med mindeværdige oplevelser.

Har du har svært ved, at vælge mellem de mange destinationer i Tyrkiet? Så skal du blive hængende lidt endnu! Her får du nemlig en liste over de absolut bedste rejsemål i Tyrkiet.

 

De Bedste Rejsemål i Tyrkiet:


1. Alanya

Hvert år valfarter tusindvis af turister til Alanya, som er en af de mest populære badebyer i Tyrkiet. Her ligger store ferieresorts og hoteller side om side med lange hvide sandstrande med solgaranti året rundt.

Alanya er mest kendt for sin tilbagelænede feriestemning. Det er dog også en pulserende turistby med et bredt udvalg af oplevelser.

Kulturelle seværdigheder, spændende udflugter, gode shoppingmuligheder, et vildt natteliv og udsøgte madoplevelser… Alanya har det hele!

Det er altså slet ikke så svært at forstå, hvorfor Alanya er et populært rejsemål i Tyrkiet. Du kan finde alt hvad hjertet begærer i en perfekt kombination af strand- og byliv i smukke omgivelser.

Lyder det som det perfekte sted for dig? Så kan du med fordel kigge efter rejser til Alanya her (reklamelink).

Alanya - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Side

Midtvejs mellem Alanya og Antalya ligger den charmerende ferieby Side, som ligeledes er blandt de bedste rejsemål i Tyrkiet.

Side blev grundlagt for omkring 2.000 år siden. Det er dermed én af Tyrkiets ældste byer.

Her er det et must, at udforske områdets imponerende oldtidsruiner, der vidner om byens storhedstid. Glem heller ikke, at opleve nogle af byens spændende kulturelle seværdigheder.

Der er generelt en skøn feriestemning i Side. Overalt i byen er der gode sandstrande og et stort udvalg af butikker, markeder, restauranter og barer.

På mange punkter, kan Side bedst beskrives som en slags miniudgave af Alanya, hvilket bestemt ikke gør byen mindre populær! Find rejser til Side her (reklamelink).

De bedste rejsemål i Tyrkiet - Side - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Antalya

Antalya er den største by på Tyrkiets sydkyst. Det er dermed den tyrkiske rivieras pulserende hovedby.

Mange turister overser Antalya, når de lander i byens lufthavn. De fleste drager straks videre mod Side, Alanya, Kemer og andre populære badebyer. Det er virkelig ærgerligt, for Antalya har SÅ meget at byde på!

Selvom at det først og fremmest er en storby er der også rig mulighed for, at nyde strandlivet. Overalt i byen hersker der en skøn autentisk tyrkisk stemning.

Er du interesseret i hyggelige restauranter, gode shoppingmuligheder, vilde bargader, kulturelle seværdigheder eller børnevenlige forlystelser? Så kan du finde det hele i Antalya– og der er endda meget af det!

Der er ikke så mange charterrejser dertil fra Danmark, men du kan måske finde lidt rejser til Antalya her (reklamelink).

De bedste rejsemål i Tyrkiet - Antalya - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Kemer

Kemer er en idyllisk badeby. Den er beliggende for foden af de grønne Taurusbjerge i naturskønne omgivelser.

Her bliver du mødt af en afslappende og fredelig atmosfære, der skaber de perfekte rammer for en idyllisk ferie. Der er rig mulighed for, at koble helt af fra hverdagen imens du bare nyder livet til fulde.

De rolige omgivelser har gjort Kemer til et af de bedste rejsemål i Tyrkiet for børnefamilier, men også for voksne uden børn.

I Kemer kan du nyde tilværelsen på byens strande eller gå en tur på den populære havn. Du kan også nemt tage på en udflugt til den nærliggende storby, Antalya. Find rejser til Kemer (reklamelink).

De bedste rejsemål i Tyrkiet - Kemer - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Kappadokien

Kappadokien minder på ingen måder om de andre områder på listen. Ikke desto mindre, er det et af de steder, som du bare skal besøge mindst én gang i livet!

I Kappadokien bliver du mødt af et eventyrligt månelignende landskab, der er skabt af flere store vulkanudbrud og jordskælv. Det er et sandt naturvidunder, som endda er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Naturens magiske hånd er medvirkende til, at der er fyldt med underjordiske byer, grottekirker, klippehoteller, fe skorsten og meget mere.

Der findes flere forskellige byer i Kappadokien, men den mest populære er Göreme. De fleste turister bruger et par dage i området, hvorefter de vender tilbage til Tyrkiets badebyer.

Du kan eventuelt bestille en udflugt til Kappadokien gennem dit rejsebureau eller hotel. Ellers kan du også finde et hotel i Kappadokien her (reklamelink).

De bedste rejsemål i Tyrkiet - Kappadokien - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Marmaris

Et andet populært rejsemål i Tyrkiet er Marmaris, som er en moderne badeby i smukke omgivelser.

Marmaris er beliggende i en naturskøn bugt og er omgivet af grønne bjerge. Det giver alt sammen et utroligt smukt og nærmest eksotisk udtryk til byen.

Marmaris byder ikke ligefrem de bedste strande i Tyrkiet. Alligevel er de fantastiske omgivelser medvirkende til, at Marmaris er et vaskeægte ferieparadis med alt hvad der ellers hører til.

Når du holder ferie i Marmaris er der rig mulighed for, at komme i feriestemning på den lange strandpromenade.

Du kan også besøge den populære havn og den gamle bydel. Glem heller ikke, at tage på shopping i den overdækkede basar eller feste på den livlige og berømte bargade.

Lyder Marmaris som den perfekte destination for dig? Så kan du finde mange gode rejser til Marmaris her (reklamelink).

Marmaris - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Bodrum

Bodrum er en af tyrkernes egne foretrukne feriebyer. Den er smukt beliggende på en naturskøn halvø ud til Middelhavet. Her er den omkranset af høje bjerge og fantastiske kyststrækninger.

I Bodrum er det et must, at besøge den gamle bydel, marinaen og de børnevenlige strande. Der er også mange butikker, markeder, restauranter, barer og diskoteker.

Bodrum er generelt lidt mere eksklusivt end mange af de andre populære rejsemål i Tyrkiet på listen.

Priserne afspejler sig desværre også herefter! Det betyder altså, at det er lidt dyrere at bo i Bodrum end i for eksempel Alanya. Find rejser til Bodrum (reklamelink).

De bedste rejsemål i Tyrkiet - Bodrum - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Istanbul

Det er umuligt, at lave en liste over de bedste rejsemål i Tyrkiet uden at nævne Istanbul. Med mere end 15 millioner indbyggere, er det ikke bare Tyrkiets, men også Europas største by!

I Istanbul kan du virkelig opleve, hvordan to forskellige verdener mødes. Det er præcis her Europa møder Asien i en perfekt sammensmeltning af gammelt og nyt.

Her kan du opleve alt fra storslåede moskeer, gamle kirker og eksklusive paladser til kæmpestore shoppingcentre, hyggelige parker og betagende udsigtspunkter.

Hvis du har en mellemlanding i Istanbul, kan jeg kraftigt anbefale et par dage i byen. Istanbul er nemlig meget imponerende og byder på alt det, som du overhovedet kan forbinde med en storbyferie.

Vil du gerne opleve den mægtige storby? Så kan du med fordel kigge efter pakkerejser til Istanbul her (reklamelink).

Istanbul - Rejs Dig Lykkelig

 

9. Kusadasi

Et andet skønt sted i Tyrkiet er Kusadasi. Feriebyen er beliggende ved Middelhavet og byder på en idyllisk og afslappende feriestemning.

Her kan du finde en charmerende gammel bydel, historiske seværdigheder og lange sandstrande.

I den gamle bydel og på den hyggelige havnepromenade ligger restauranter, barer og natklubber side om side.

Der er desuden et bredt udvalg af butikker og markeder. Hvis du trænger til flere spændende oplevelser, kan du også tage på mange gode udflugter fra byen. Find rejser til Kusadasi her (reklamelink).

De bedste rejsemål i Tyrkiet - Kusadasi - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over de bedste rejsemål i Tyrkiet. Hvad er dine favorit rejsemål i Tyrkiet? Hvilke byer drømmer du om at besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Tyrkiet:

• 13 Gode grunde til at besøge Tyrkiet

Vigtige ting du SKAL vide inden rejsen til Tyrkiet

• Drikkepenge i Tyrkiet: Hvor meget skal man give?

… Eller læs alle artikler fra Tyrkiet

Planlæg din rejse til Tyrkiet:

Bestil pakkerejse til Tyrkiet (reklamelink)

Bestil hotel i Tyrkiet (reklamelink)

Bestil fly til Tyrkiet (reklamelink)

Bestil biludlejning i Tyrkiet (reklamelink)

Bestil oplevelser i Tyrkiet (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *