Hvor skal man bo på Bali - Rejs Dig Lykkelig

Hvor skal man bo på Bali?

Leder du efter de bedste steder at bo på Bali som turist? Så må du ikke glemme at tjekke denne guide til, hvor man skal bo på Bali, Indonesien.

Bali kaldes også for Gudernes Ø og er en fantastisk indonesisk ø, som er blevet uhyre populær de seneste år.

Her bliver du mødt af alt fra frodig natur, eksotiske omgivelser, grønne rismarker og brusende vandfald til hvide sandstrande, slumrende vulkaner, religiøse templer, autentiske byer og meget mere.

Ja, faktisk findes der vitterligt noget til enhver type rejsende! Det er også netop derfor, at den indonesiske ferieø er blandt de bedste rejsemål i Asien.

Uanset om det er din første eller tiende rejse til Bali, kan det være svært at finde ud af, hvor man skal bo. Det er netop derfor, at jeg har lavet denne guide til, hvor man skal bo på Bali som turist.

Inden du fortsætter, må du heller ikke glemme at læse min artikel om de bedste must-see seværdigheder på Bali.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Bali (reklamelink)

Bestil hotel på Bali (reklamelink)

Bestil aktiviteter på Bali (reklamelink)

 

Hvor skal man bo på Bali?


1. Seminyak: For førstegangsrejsende

Hvis du besøger Bali for første gang, bør du kraftigt overveje at bo i Seminyak. Den hippe badeby er et af de mest populære områder på øen, fordi den er beliggende lige ned til stranden og byder på et levende byliv.

Ikke nok med det, så ligger Seminyak også tæt på lufthavnen samt i kort afstand fra mange spændende attraktioner.

Seminyak kaldes ofte for Balis svar på Ibiza i Spanien og Miami Beach i USA. Byen emmer nemlig af en sofistikeret atmosfære, som tiltrækker jetsettere fra hele verden.

Her er der fyldt med smarte butikker, charmerende strandbarer, eksklusive natklubber, gode restauranter, trendy caféer og skønne sandstrande.

Der er også et bredt udvalg af luksuriøse overnatningsmuligheder med alt fra smarte resorts til lækre villaer. Hvis du bestiller i god tid er det endda muligt, at finde stilfulde overnatningssteder til rimelige priser.

Hvis du gerne vil bo i den hippe badeby, kan du med fordel kigge efter hoteller i Seminyak her (reklamelink).

Seminyak - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Kuta: For festaber, surfere og budgetrejsende

Kuta er beliggende lige syd for Seminyak og er nok den mest populære by på Bali. Det er her lufthavnen ligger, så mange vælger at bo i byen, fordi det er nemt samtidig med, at der er mange underholdningsmuligheder.

Som et resultat af byens store popularitet, skal du dog forberede dig på turister i massevis! Det er dermed ikke ligefrem en specielt autentisk by.

Kuta er især kendt for at være en festby med en hektisk, livlig og ungdommelig atmosfære. Her er der fyldt med pulserende barer og diskoteker, hvor festglade unge drikker og danser til den lyse morgen.

Udover fest, turister og unge mennesker, byder Kuta også på et stort udvalg af shoppingcentre, spisesteder og attraktioner.

Der er også fyldt med lange sandstrande, hvor havets bølger egner sig perfekt til surfing. Så hvis du er i tvivl om, hvor man skal bo på Bali for vilde fester og surfing, er Kuta et rigtig godt bud!

Du kan finde mange gode hoteller i Kuta her (reklamelink). Der findes alt fra billige hostels for budgetrejsende og backpackere til luksuriøse resorts for familier og par.


Læs også: Rejseguide til Bali

Kuta - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Canggu: For digitale nomader og cool omgivelser

Der hersker slet ingen tvivl om, at Canggu er et af de absolut bedste steder at bo på Bali! Den tilbagelænede og hippe surferlandsby er beliggende lidt nord for Seminyak og Kuta på øens sydvestlige kyst.

Byen er utroligt populær blandt digitale nomader og influencere, hvilket har medvirket til, at den er steget voldsomt i popularitet de seneste år.

Som et resultat heraf, er priserne er steget markant ligesom at der er kommet rigtig mange turister. Alligevel er der stadig en tilbagelænet, cool og afslappende atmosfære.

Her er der fyldt med trendy strandbarer, stilfulde natklubber, organiske caféer, smarte restauranter, hippe butikker og instagram-værdige overnatningssteder. Der er også mange dejlige sandstrande og utroligt gode surferforhold.

Canggu er altså den perfekte boheme-stranddestination på Bali for digitale nomader, influencere, surfere og unge mennesker.

Vil du gerne bo i den hippe surferlandsby? Så er der rig mulighed for, at finde et bredt og varieret udvalg af hoteller i Canggu her (reklamelink).

Hvor skal man bo på Bali - Canggu - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Amed: For dykkere

Er du i tvivl om, hvor man skal bo på Bali for at få gode dykkeroplevelser? Så er Amed et rigtig godt bud!

Amed er en kyststrækning på omkring 14 kilometer, som består af en lang række små fiskerlandsbyer. Det er beliggende på Balis nordøstlige kyst, som er et forholdsvist uopdaget hjørne af øen.

Området er især populært for dykkere, der gerne vil udforske de to skibsvrag ud for kysten. Udover dykning, er der også rigtig gode muligheder for snorkling.

Hvis du ikke er vild med oplevelser under havets overflade, kan du også besøge Mount Agung, som er Balis højeste vulkan. Der er desuden mange flotte strande, gode spisesteder og en tilbagelænet atmosfære.

Amed ligger et par timers kørsel fra lufthavnen, så det er ikke så turistet og kaotisk. Det betyder dog også, at det ligger langt væk fra mange af øens største seværdigheder.

Du kan med fordel kigge efter hoteller i Amed her (reklamelink). Der findes en del billige overnatningsmuligheder i rolige omgivelser.

Hvor skal man bo på Bali - Amed - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Attila TokolicsUnsplash

 

5. Ubud: For natur, kultur og yoga

Det er umuligt, at lave en rejseguide til hvor man skal bo på Bali uden at nævne Ubud. Ligesom mange andre, er vi også selv helt vilde med den magiske jungleby!

Ubud er Balis kulturelle, spirituelle og kreative centrum. Byen er beliggende i hjertet af øen – langt fra strande og hav. Ikke desto mindre, har det en fantastisk beliggenhed i forhold til andre oplevelser på øen.

Byen er omgivet af grønne risterrasser, majestæstiske templer, frodige jungle og brusende vandfald, som bare venter på at blive udforsket.

I Ubud bliver du mødt af en vaskeægte bohemelivsstil og afslappende atmosfære. Her er der fyldt med yogacentre, økologiske restauranter, helsebutikker, templer, markeder, gallerier og kunstbutikker.

Der hersker ingen tvivl om, at det er en fantastisk by med noget til de fleste rejsende! Den store popularitet betyder dog desværre også, at der kan være meget kaotisk og turistet.

Drømmer du om at holde ferie i Balis populære jungleby? Så kan du finde et bredt udvalg af gode hoteller i Ubud her (reklamelink).


Læs også: 16 Gode Oplevelser i Ubud

Ubud - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Sanur: For børnefamilier

Sanur er endnu en populær ferieby på Bali, som er beliggende i den sydlige ende af øen. Byen egner sig særdeles godt til børnefamilier såvel som ældre mennesker.

Her er der nemlig en langt mere afslappende atmosfære end i mange af de nærtliggende turistbyer. Den lange dejlige sandstrand er desuden utroligt børnevenlig, fordi vandet er lavvandet og beskyttet mod bølgerne.

Ikke nok med det, så byder Sanur også på en lang og hyggelig strandpromenade samt mange familievenlige aktiviteter.

Der er desuden et bredt og varieret udvalg af restauranter, caféer, barer og butikker, som henvender sig til turisterne. Fra Sanur kan du også nemt tage på sjove udflugter, herunder bådture til andre øer i nærheden.

Hvis du gerne vil overnatte i den dejlige ferieby, kan du finde mange gode hoteller i Sanur her (reklamelink).

Sanur - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Amit JancoUnsplash

 

7. Nusa Dua: For luksusrejsende

Leder du efter, hvor man skal bo på Bali for at få ultimativ luksus? Så bør du kraftigt overveje, at bo i Nusa Dua!

Nusa Dua er et lukket resortområde i den sydlige ende af øen med sikkerhedsvagter, velfriserede plæner, svajende palmer, rene sandstrande og rolige omgivelser. Her er der fyldt med store hoteller og luksuriøse resorts.

Det er udelukkende et turistområde, så her skal du ikke forvente, at opleve skyggen af det rigtige Bali og den indonesiske kultur.

Eftersom at det er ret isoleret område, er der heller ikke nem adgang til hovedområderne på øen. Det ligger dog kun omkring 20 minutters kørsel fra lufthavnen.

Nusa Dua er derimod det perfekte sted til ren afslapning i luksuriøse omgivelser. Her er der fyldt med gode sandstrande, børnevenlige aktiviteter, vandlande, golfbaner og gode muligheder for snorkling og vandsportsaktiviteter.

Det populære resortområde kunne dog i princippet ligge ethvert andet sted i verden. Du bør dermed kraftigt overveje, hvorvidt det er her du vil bo under din rejse til Bali.

Lyder de luksuriøse omgivelser som det perfekte valg for dig? Så findes der mange store og lækre hoteller i Nusa Dua her (reklamelink).

Hvor skal man bo på Bali - Nusa Dua - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Uluwatu: For surfere og strandelskere

Uluwatu ligger på den sydvestlige spids af Bukit-halvøen på Bali. Her bliver du mødt af et fantastisk klippefyldt landskab med dramatiske kalkstensklipper, smukke strande og flotte havudsigter.

I den trendy by er der en skøn tilbagelænet og lidt eksklusiv atmosfære. Hotellerne er ikke helt billige, men det er muligt, at finde budgetvenlige overnatningsmuligheder.

Uluwatu er især kendt for at være hjem til nogle af Balis smukkeste strande samt et af øens mest hellige templer. Det er desuden en utroligt populær destination på Bali for surfere, der flokkes hertil i højsæsonen.

Bemærk, at Uluwatu ligger ret isoleret i forhold til andre gode områder på øen. Det kan dermed være rimeligt tidskrævende, at nå frem til mange af Balis mest populære attraktioner.

Byens isolerede placering har dog også visse fordele. Det betyder nemlig, at der sjældent er så mange turister som ved andre steder i denne guide til, hvor man skal bo på Bali.

Hvis du gerne vil bo i den smukt beliggende by, kan du med fordel kigge efter hoteller i Uluwatu her (reklamelink).

Hvor skal man bo på Bali - Uluwatu - Rejs Dig Lykkelig

 

9. Sidemen: For naturelskere og autentisk balinesisk atmosfære

Hvis du er på udkig efter det mere autentiske Bali, kan det varmt anbefales at besøge Sidemen. På trods af at turisterne er begyndt at få øjnene op for området, er der stadig en utroligt rolig og autentisk landlig atmosfære.

Sidemen er et smukt område, som er beliggende centralt på Bali. Her er der fyldt med flotte grønne rismarker, traditionelle landsbyer, skjulte vandfald og lokale traditioner.

Der er ikke som sådan et byområde med en masse butikker og restauranter. Sidemen er nemlig nærmere et sted, hvor du for alvor kan slappe af og nyde naturen samt landsbylivet på Bali i rolige omgivelser.

Selvom at der endnu ikke er overturistet, er der alligevel mange gode hoteller og overnatningsmuligheder i Sidemen til billige priser.

Vil du gerne bo i det smukke, rolige og autentiske område? Så kan du finde mange lækre hoteller i Sidemen her (reklamelink).

Sidemen - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Niklas WeissUnsplash

 

Hvor skal man ellers bo på Bali?


Når du leder efter hvor man skal bo på Bali, bør du helt klart overveje nogle af ovennævnte steder. De byder hver især på vidt forskellige ting, så der er lidt til enhver type rejsende.

Hvis de ovennævnte steder alligevel ikke helt lyder som noget for dig, kan du også finde et par andre gode steder at bo på Bali herunder.

Jimbaran: En lille fiskerlandsby i den sydlige ende af øen, som er utroligt populær. Den er kendt for sin spektakulære hvide sandstrand, rolige omgivelser og gode fiskerestauranter.

Lovina: En by i det nordlige Bali, som især er kendt for sine mørke lavastrande og bådture med rig mulighed for, at spotte delfiner, der boltrer sig i havets blå bølger.

Munduk: En smuk lille bjerglandsby, som er beliggende i det fredelige højland i den nordlige ende af øen. Byen er omgivet af frodige jungle, grønne rismarker, kaffeplantager og vandfald.

Candi Dasa: En søvnig lille kystby i det østlige Bali, hvor der er en rolig og tilbagelænet atmosfære. Her er der rig mulighed for, at slappe af på de mørke lavastrande, gå ture og prøve snorkling.

Nusa Lembongan: En smuk bilfri ø, som kaldes for Balis lillesøster. Den ligger ca. 30 minutters sejlads fra Bali og har flot natur, gyldne strande og gode snorkling forhold.

Gili-øerne: En øgruppe som består af de tre små øer Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air. Paradisøerne ligger cirka en halvanden times sejlads fra Bali, men er bestemt et besøg værd!

Hvor skal man bo på Bali - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Lucija RosUnsplash

Det var alt i denne guide til, hvor man skal bo på Bali som turist. Har du allerede besøgt Bali? Hvis ja, hvilke områder var så dine favoritter? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Bali:

• De 25 Største Oplevelser på Bali

• Rejseguide til Bali

• De Bedste Rejsemål i Indonesien

… Eller læs alle artikler fra Bali eller Indonesien

Planlæg din rejse til Bali:

Bestil fly til Bali (reklamelink)

Bestil hotel på Bali (reklamelink)

Bestil aktiviteter på Bali (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *