Leder du efter de bedste steder at bo i London som turist? Glem ikke at tjekke denne guide til, hvor man skal bo i London, England.
Hvor skal man bo i London? Det kan være utroligt svært at finde ud af, hvor det er bedst at bo i London som turist.
London er kæmpestor! Ja, faktisk er det en af Europas største byer. Det er dermed ikke helt ligegyldigt, hvor du vælger at bo under din storbyferie. Hvis du bor i det forkerte område, kan du nemt ende med at bruge timevis af din ferie på Londons offentlig transport.
Heldigvis, er der hjælp på vej! Her får du en guide til, hvor man skal bo i London som turist. Inden du fortsætter, må du heller ikke glemme at læse min artikel med must-see seværdigheder i London.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af din rejse:
Bestil fly til London (reklamelink) Bestil pakkerejse til London (reklamelink) Bestil oplevelser i London (reklamelink)
Generelle tips til hvor man skal bo i London
Der er ikke som sådan et decideret centrum i London. Seværdighederne er spredt udover hele byen og uanset hvor du bor, er du nødt til at benytte offentlig transport. Det er dermed altid en god idé, at finde et hotel i nærheden af en metrostation.
Eftersom at der ikke er et decideret centrum, er der heller ikke ét enkelt sted, som er det absolut bedste sted at bo i London. Hvert område har sin helt egen stil, charme og unikke særpræg.
Hvor det er bedst at bo i London, afhænger altså i høj grad af, hvad du gerne vil have ud af din storbyferie.
Læs også: London Bucketlist: 60+ Oplevelser i London
Hvor skal man bo i London?
1. Covent Garden: For førstegangsrejsende
Covent Garden ligger i West End, der er Londons største og vigtigste teater- og underholdningsområde. Det betragtes af mange som centrum af London.
Hvis du gerne vil bo i hjertet af London, er Covent Garden det helt rette sted at bo! Her er du i gåafstand til mange af byens største seværdigheder og shoppinggader. Det er desuden et meget trygt område, da der altid er mange mennesker.
Der hersker altså ingen tvivl om, at Covent Garden er et af de bedste steder at bo i London for førstegangsrejsende. Vær dog opmærksom på, at områdets store popularitet også afspejler sig i hotelpriserne, der ligger i den høje ende.
2. Soho: For festaber
Soho ligger ligeledes i West End og er dermed også et meget centralt område i den britiske hovedstad. Det er et af de mest trendy områder i London og er især kendt for sit livlige natteliv.
Hvis du er i tvivl om, hvor man skal bo i London for at opleve nattelivet, bør du altså helt klart overveje Soho. Her er der fyldt med barer, pubber, natklubber, teatre, restauranter, butikker og livemusik. Soho er desuden centrum for Londons LGBT-samfund.
3. Mayfair: For luksusdyr
Mayfair er endnu et populært område i West End. Det er kendt for at være et af de mest eksklusive kvarterer i London med elegante huse, luksuriøse hoteller, formelle gourmetrestauranter og dyre designerbutikker.
Det er desuden et meget smukt og romantisk kvarter med charmerende gader, gamle huse og hyggelige restauranter. Mayfair er bestemt ikke et kvarter for budgetrejsende, men nærmere for dem der er på udkig efter romantik og luksus.
Udover Mayfair er nærliggende Belgravia og Knightsbridge også to meget luksuriøse og eksklusive kvarterer i London.
4. South Bank: For sightseeing
På den sydlige bred af Themsen-floden ligger South Bank, som er en rigtig god base for sightseeing. Det er beliggende centralt i London og ligger i gåafstand til flere af byens største seværdigheder.
South Bank byder desuden på rigtig gode transportforbindelser, så du hurtigt kan komme rundt i byen. Derudover er området også hjem til store attraktioner som London Eye, Tate Modern og The Shard.
I South Bank har du nem adgang til et stort udvalg af gode spisesteder, hyggelige barer, livlige markeder og flotte udsigter. Ulemperne ved at bo i området er til gengæld, at der er rigtig mange mennesker og dårlige shoppingmuligheder.
5. City of London: For topattraktioner
City of London betragtes som det absolutte centrum i London og er hjem til flere store seværdigheder. Det er bl.a. her du finder Tower of London og Saint Paul’s Cathedral. Der er også mange gamle pubber, gode spisesteder, butikker og markeder.
Kvarteret er desuden kendt som Londons finansielle centrum og er et forretningsdistrikt med moderne højhuse, men også historiske bygninger. City of London har en rigtig god placering og ligger i gåafstand til mange af byens største attraktioner.
6. Kensington og South Kensington: For familier
Hvis du leder efter hvor man skal bo i London med sin familie, bør du kraftigt overveje Kensington eller South Kensington. De to kvarterer ligger side om side syd for Hyde Park og er utroligt familievenlige.
Kensington og South Kensington består af to charmerende rolige områder med et stort udvalg af museer, skønne parker og gode legepladser. Det ligger et stykke væk fra mange af Londons største seværdigheder, men heldigvis er der gode transportforbindelser.
7. Paddington: For budgetrejsende
Paddington ligger lige nord for Hyde Park og er et af de bedste steder at bo i London, hvis du rejser på et budget. Her er der et stort udvalg af billige selvstændige hoteller, men også lidt dyrere kædehoteller.
Der er ikke så mange seværdigheder i Paddington, men du er alligevel i gåafstand til Oxford Street og Hyde Park. Det er desuden nemt at komme rundt til resten af London med offentlig transport.
Paddington er altså et af de bedste steder at bo i London, hvis du gerne vil bo billigt, men samtidig ikke vil være for langt væk fra de største attraktioner.
8. Camden Town: For lokal stemning
Camden Town er en meget speciel og anderledes bydel i det nordlige London. Her bliver du mødt af et råt og farverigt bybillede med graffiti, usædvanlige butikker, spændende markeder, hipstercaféer, natklubber og barer med livemusik.
Der er en helt speciel – og ret usædvanlig – lokal stemning i Camden Town. Det ligger langt fra Londons hovedattraktioner, men er alligevel et rigtig godt sted at bo for backpackeres og unge mennesker.
Bemærk at området IKKE egner sig til børnefamilier. Der kan nemlig være lidt utrygt efter mørkets frembrud.
Læs også: Rejseguide til London
9. Notting Hill: For romantiske par
Notting Hill er et smukt og roligt område, som især er kendt for filmen af samme navn. Overalt i bydelen bliver du mødt af charmerende gader, ikoniske farverige byhuse, antikbutikker, retrobarer og små caféer.
Hver lørdag afholdes der desuden et stort antikmarked på den farverige og livlige gade, Portobello Road. Notting Hill ligger lidt væk fra det centrale London, men byder til gengæld på en skøn, rolig og romantisk atmosfære.
10. Chelsea: For fashionistas
Hvor skal man så bo i London, hvis man elsker shopping og mode? Her er Chelsea en rigtig god valgmulighed! Selvom at det er et af de fornemmeste områder i London, er priserne på hotelovernatninger alligevel fornuftige.
Chelsea er desuden et roligt, sikkert og meget børnevenligt område, hvilket også har tiltrukket et par verdensberømte kendisser. Overalt bliver du mødt af billedskønne gader, der er fyldt med eksklusive butikker, fornemme restauranter og anerkendte gallerier.
11. Shoreditch: For unge hipsters
Shoreditch er en trendy og kunstnerisk bydel i det østlige London. Det er et af de bedste steder at bo i London for unge hipsters, der elsker gadekunst, vintagebutikker, udendørs markeder og hipsterbarer.
Det er desuden et budgetvenligt område med mange billige restauranter og hoteller. Shoreditch er også kendt for sit vilde natteliv, som er blandt Londons bedste. Det er dermed IKKE en bydel, der anbefales for børnefamilier.

Det var alt i denne guide til, hvor man skal bo i London som turist. Har du allerede besøgt London? Hvis ja, hvilke områder var så dine favoritter? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra London:
• 18 Must-See Seværdigheder i London
• London Bucketlist: 60+ Oplevelser i London
• Guide til Offentlig Transport i London
… Eller læs alle artikler fra London eller England
Planlæg din storbyferie i London:
Bestil fly til London (reklamelink) Bestil pakkerejse til London (reklamelink) Bestil biludlejning i London (reklamelink) Bestil oplevelser i London (reklamelink)
Skriv en kommentar