18 Must See Seværdigheder og Oplevelser i London - Rejs Dig Lykkelig

18 Must-See Seværdigheder og Oplevelser i London

Leder du efter sjove ting at lave i London? Glem ikke at tjekke min liste med de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i London.

London er et af verdens mest populære rejsemål, og det er slet ikke så svært, at forstå hvorfor!

Den pulserende storby ligger kun en kort flyvetur fra Danmark – og vupti, pludselig står du midt i de travle gader.

Den britiske forfatter Samuel Johnson sagde engang “Hvis man er træt af London, er man træt af livet, for i London er der alt, hvad livet kan byde på”. Han havde fuldstændig ret, for London har noget til enhver smag.

Her finder du nogle af verdens største museer, kendte seværdigheder, udsøgte madoplevelser, uendelige shoppingmuligheder og en spændende historie.

Den britiske hovedstad fik allerede en stor plads i mit rejsehjerte efter det første besøg i byen.

Planlægger du en tur dertil? Så skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en liste med de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i London.

Læs også: London Bucketlist: 60+ Ting at lave i London

18 Must See Seværdigheder og Oplevelser i London - Rejs Dig Lykkelig

Seværdigheder og Oplevelser i London:


Inden vi springer ud i det, vil jeg lige hurtigt nævne et par gode bookingsider.

Det er alle sammen sider, som jeg også selv benytter flittigt på mine mange rejser. Du kan se dem i boksen herunder.

Bemærk, at alle nedenstående links her i boksen er reklamelinks.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til London

Bestil hotel i London

Bestil pakkerejse til London

Bestil aktiviteter i London

Har du planer om, at opleve mange af Londons attraktioner? Så er det værd at overveje, hvorvidt du måske har brug for et London Pass (reklamelink).

 

1. Big Ben

Det verdensberømte klokketårn er selvfølgelig et absolut must-see! Du kan simpelthen ikke have været i London uden at opleve det imponerende vartegn. Den er nærmest indbegrebet af byen!

Mange tror fejlagtigt, at klokketårnet hedder Big Ben. Det er dog faktisk kun den største klokke inde i tårnet, som hedder Big Ben.

Klokketårnets officielle navn er Elizabeth Tower, men det er nu altså alligevel nemmere bare at kalde den for Big Ben.

 

2. London Eye

London Eye er det store pariserhjul ved Themsen og er ligeledes blandt de bedste oplevelser i London.

London Eye er 135 meter højt og var faktisk verdens højeste pariserhjul indtil 2006. I dag er det stadig kendt som Europas højeste pariserhjul.

Fra toppen kan du nyde byens næsthøjeste udsigtspunkt – kun overgået af The Shard. På en klar dag, kan du efter sigende se op til 40 kilometer væk!

En tur i det berømte pariserhjul tager omkring 30 minutter. Der er dermed masser af tid til, at nyde den enestående panoramaudsigt.

Køen er berygtet for, at være MEGET lang. Det er derfor en god idé, at forudbestille en fast track billet til London Eye (reklamelink). Bemærk, at fast track-muligheden skal tilføjes i bestillingen.

18 Must See Seværdigheder og Oplevelser i London - London Eye - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Borough Market

Borough Market er et vaskeægte madmekka. Her er der mere end 100 forskellige boder, som sælger alt fra friske råvarer til færdiglavede retter.

På markedet kan du købe alt fra fisk, kød, ost, brød og grøntsager til take away såsom thaimad og mexicansk mad.

Udvalget er enormt! Du bør ikke snyde dig selv for, at smage den udsøgte mad og nyde stemningen.

Det er en stor oplevelse i sig selv, at gå rundt mellem de farverige boder og nyde duften af den krydrede mad fra gryderne.

 

4. Tower Bridge

Tower Bridge er et af Londons største vartegn samt én af verdens mest berømte broer. Inde i de imponerende brotårne ligger Tower Bridge Exhibition.

Her kan du lære om broens historie og se de originale dampmaskiner, som styrede broen i gamle dage.

Det er ikke ligefrem den mest spændende udstilling, men du kan med fordel tage elevatoren op til toppen af broen.

Elevatoren fører dig op i 42 meters højde over Themsen-floden. Herfra er der en fantastisk udsigt over London!

De to gangbroer indeholder hver især et stykke med glasgulv, hvor du kan se direkte ned på vejen og floden under dig. Det er en grænseoverskridende og sjov aktivitet, som er alle pengene værd!

På trods af, at det er ganske sikkert at gå på glasset, er det nok ikke én af de bedste oplevelser i London for folk med højdeskræk.

Læs også: 14 Smukke Udsigtspunkter i London

18 Must See Seværdigheder og Oplevelser i London - Tower Bridge - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Piccadilly Circus

Piccadilly Circus er kendt for at være Londons hjerte – og byens svar på Times Square i New York.

Det er her alle de store neonreklamer lyser om kap! Du skal dog ikke forvente, at det er i samme grad som på Times Square.

Piccadilly Circus er generelt en travl plads med masser af liv og underholdning. Det trafikerede lyskryds ved siden af pladsen forbinder mange af Londons store gader såsom Regent Street og Piccadilly.

Storbystemningen kan for alvor mærkes, når du står og er omgivet af store neonreklamer, tæt trafik, menneskemylder og gadekunstnere.

 

6. Tower of London

Tower of London har spillet en stor rolle i den engelske historie. Det har både fungeret som kongebolig, fængsel, henrettelsessted, zoologisk have, skattekammer og meget mere.

Borgen har en alder på cirka 900 år. Det er dermed det ældste palads, fængsel og fæstning i hele Europa.

Som et resultat heraf, er den optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Når du besøger borgen er det som at træde tilbage i historien. Tilbage til en tid med magt, vold og tortur. En af de mest populære udstillinger er kronjuvelerne, som er Storbritanniens dyrebareste skat.

Er du bare lidt interesseret i Englands historie? Så er det en af de bedste seværdigheder for dig! Køb billetter til Tower of London her (reklamelink).

Tower of London - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Oxford Street

Oxford Street strækker sig over 2,5 kilometer og er en af Londons vigtigste handelsgader. Her bliver du mødt af et vaskeægte shoppingmekka med mere end 300 butikker.

De mange butikker består hovedsageligt af store internationale butikskæder. Der er dog også mange mindre specialbutikker.

På Oxford Street er der noget for alle – uanset budget og smag. Det er hvert fald nemt, at bruge mange timer på den populære shoppinggade.

Har du kun mulighed for én enkelt shoppingtur under din storbyferie? Så bør du helt klart overveje, at gøre det på Oxford Street!

Læs også: London Shopping Guide

 

8. Palace of Westminster

Palace of Westminster bliver også kaldt for Houses of Parliament. Det huser nemlig den britiske regering.

Med mere end 1000 imponerende rum, er Parlamentet én af de største gotiske bygninger i verden. Hvis du vil opleve nogle af de mange rum, er der guidede rundture på udvalgte dage.

En guidet rundtur i parlamentet er nok mest en af de bedste oplevelser i London for dig, hvis du er meget interesseret i politik.

Palace of Westminster er egentligt mest bare et must-see udefra. Den gotiske bygning er nemlig yderst imponerende og troner smukt over Themsen-floden.

18 Must See Seværdigheder og Oplevelser i London - Palace of Westminster - Rejs Dig Lykkelig

 

9. Madame Tussauds

Madame Tussauds er et voksmuseum med mere end 300 naturtro voksfigurer af berømte og kongelige fra hele verden.

Her kan du hænge ud med Barack Obama, One Direction, Michael Jackson, Prinsesse Diana, Justin Bieber, Hitler og mange flere berømtheder.

Udover voksfigurer byder museet bl.a. også på et uhyggeligt rædselsrum med torturinstrumenter og berygtede mordere såsom Jack the Ripper.

Du kan også tage på en taxatur gennem Londons historie og se en Marvel Super Heroes 4D film.

Londons Madame Tussauds er den originale og åbnede for mere end 200 år siden – bare på en anden adresse. Det er uden tvivl en af de bedste seværdigheder og oplevelser i London!

Du kan med fordel købe billetter til Madame Tussauds her (reklamelink).

Læs også: Oplevelser i London for Børn og Teenagere

 

10. British Museum

British Museum er et af de største og vigtigste museer i verden. Her kan du fordybe dig i menneskehedens historie gennem millioner af år.

Museet er virkelig enormt! Det har en imponerende samling på mere end 7 millioner genstande fra alle klodens kontinenter.

Gallerierne er opdelt i forskellige temaer. Her kan du både opleve egyptiske mumier, græske skulpturer og meget mere.

British Museum er helt klart et besøg værd – også selvom du måske ikke plejer at være interesseret i museer.

Det bedste af det hele er, at entréen er gratis. Det samme er tilfældet ved mange andre populære museer i London. Så hvorfor ikke give det et forsøg?

18 Must See Seværdigheder og Oplevelser i London - British Museum - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Westminster Abbey

Westminster Abbey er en af Englands vigtigste kirker, så du må virkelig ikke gå glip af den!

Den storslåede kirke har været centrum for store kongelige begivenheder, såsom Prins William og Kate Middletons bryllup.

Mange berømte og kongelige englændere er desuden begravet og mindet derinde.

Kirken er meget smuk indeni. Den er fyldt med store malerier, tekstiler og vigtige skulpturer.

Den gotiske kirke er næsten 1.000 år gammel og er selvfølgelig optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Du kan købe billetter til Westminster Abbey her (reklamelink). Gider du ikke se den indeni? Så bør du som minimum se den udenpå.

 

12. Hyde Park

Hyde Park er Londons mest populære park. Den fungerer som et skønt åndehul midt i storbyens larm og støj.

Parken er forbundet med Kensington Gardens, som ligger på den anden side af søen, The Serpentine.

De to parker udgør tilsammen én af verdens største byparker! Det er faktisk Londons svar på Central Park i New York.

Hyde Park byder på mange arrangementer året rundt. Her kan du bl.a. opleve Winter Wonderland, koncerter og forestillinger.

Der er desuden et rigt dyreliv, så du vil med garanti møde søde små egern eller fugle, som bor i parken.

Læs også: 11 Skønne Parker i London

Must see seværdigheder og oplevelser i London - Hyde Park - Rejs Dig Lykkelig

 

13. Harry Potter og Warner Bros. Studios

Warner Bros Studios står bag Harry Potter-filmene.

Det er dermed én af de bedste oplevelser i London, hvis du er fan af den populære troldmand.

Her får du muligheden for, at komme bag kameraet og træde ind i de berømte filmkulisser, hvor du kan lære om skabelsen af Harry Potter.

Under dit besøg kan du få en køretur i den originale Hogwarts Express og gå gennem Storsalen. Du kan også opleve Dumbledores kontor, prøve simulatorer, møde magiske skabninger og meget mere.

Det er altså slet ikke så svært at forstå, hvorfor Warner Bros Studios er blandt Londons mest populære seværdigheder!

Vær opmærksom på, at du SKAL bestille billetterne online på forhånd. Jeg kan især anbefale disse topbedømte billetter til Warner Bros. Studios (reklamelink).

 

14. Saint Paul’s Cathedral

St. Paul’s Cathedral er en smuk domkirke. Den er mere end 300 år gammel og er en af Nordeuropas største kirker.

Her har mange store kongelige begivenheder fundet sted. Den har bl.a. fungeret som scene for Prins Charles og Prinsesse Dianas bryllup samt nu afdøde Dronning Elizabeth II’s jubilæum.

Mange berømtheder er desuden begravet i kirkens krypt, som også er fyldt med mindesmærker til ære for helte.

Vil du gerne have en god udsigt over kirken? Så kan jeg varmt anbefale, at tage gåturen over Millennium Bridge fra den anden side af Themsen-floden.

Fra broen er der en helt fantastisk udsigt over kirkens enorme kuppel! Du kan købe billetter til St. Paul’s Cathedral her (reklamelink).

Saint Paul’s Cathedral - Rejs Dig Lykkelig

 

15. Themsen

Themsen er den store flod, som løber tværs gennem London. Det er dermed næsten umuligt, at undgå floden under din storbyferie.

Du kommer helt sikkert forbi den, men husk også at stoppe op og nyd udsigten over vandet for en stund.

Det er meget populært, at tage på en bådtur på Themsen. Fra vandkanten kan du nemlig opleve London på en helt ny måde.

Der findes mange forskellige bådture, men de fleste sejler forbi Big Ben, London Eye og mange andre store seværdigheder og oplevelser i London.

Du kan finde et stort udvalg af gode bådture i London her (reklamelink).

 

16. Buckingham Palace

Buckingham Palace er den britiske monarks officielle residens.

Her har der boet mange kongelige! Det var også Dronning Elizabeth II’s bolig frem til hendes død for et par år siden.

Derfor er det selvfølgelig også en af de oplevelser, som du bare ikke må misse i London!

I løbet af sommeren og sensommeren er det muligt, at komme ind på Buckingham Palace og se slottets selskabsrum.

Et af de helt store højdepunkter ved Buckingham Palace er vagtskiftet, Changing the Guard. Det finder sted foran slottet på udvalgte dage kl. 11.00. Du kan se tiderne for vagtskiftet her.

Læs også: 12 Fortryllende Slotte i London

Must see seværdigheder og oplevelser i London - Buckingham Palace - Rejs Dig Lykkelig

 

17. Trafalgar Square

Trafalgar Square er en stor åben plads. Det er omgivet af smukke bygninger og museer.

Pladsen fungerer som et fantastisk og fuldstændig oplagt mødested i London. Det ligger nemlig super centralt!

På Trafalgar Square står der bl.a. en stor søjle med Lord Nelson på toppen. Derudover byder pladsen også på springvand, massevis af duer og forskellige former for underholdning fra gadekunstnere.

Der afholdes desuden ofte spændende arrangementer. Trafalgar Square er et besøg værd, hvis du alligevel har planer om at se National Gallery.

 

18. Natural History Museum

Det naturhistoriske museum i London har mere end 80 million genstande. Det er især kendt for sine dinosaurskeletter.

Natural History Museum er et super spændende museum, hvor du bl.a. kan se et fossil fra en Tyrannosaurus Rex.

Du kan også opleve et simuleret jordskælv, millioner af insektarter, farvestrålende diamanter, lære om jordens naturlige kræfter og meget mere.

Natural History Museum er uden tvivl en af de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i London. Det er et af byens mest populære museer – og så er entréen endda gratis!

Vær blot opmærksom på, at det koster lidt, at se udvalgte udstillinger. Der er dog heldigvis masser af ting at se, uden at betale en rød øre.

Læs også: 16+ Gratis Oplevelser i London

Natural History Museum - Rejs Dig Lykkelig

 

Ofte stillede spørgsmål:


Hvad er top 10 seværdighederne i London?

Der findes rigtig mange fantastiske ting at give sig til i London.

Hvis du vil have en top-10 over nogle af de mest ikoniske attraktioner i London, kan du se dem herunder i en vilkårlig rækkefølge.

• Big Ben

• Palace of Westminster

• London Eye

• Tower Bridge

• Buckingham Palace

• Westminster Abbey

• British Museum

• Tower of London

• Hyde Park

• Borough Market

 

Hvad skal man se i London gratis?

Der er heldigvis rigtig mange gode gratis oplevelser i London. Nogle af de bedste er de ikoniske seværdigheder, gratis museer, parker og byvandringer.

Du kan med fordel læse min artikel om gratis oplevelser i London her. Artiklen indeholder et bredt og varieret udvalg af spændende ting at lave uden at bruge en krone.

 

Hvad skal man lave i London med børn?

Det er ikke helt uden grund, at London er en af de bedste storbyer i Europa. Her er der ikke bare verdensberømte attraktioner og gratis oplevelser, men også mange sjove ting at lave for børn og teenagere.

Mangler du inspiration? Så kan du få et overblik i min artikel om gode oplevelser i London for børn og teenagere.

 

Hvad er London mest kendt for?

London er mest kendt for verdensberømte vartegn som Big Ben og London Eye. Englands hovedstad er også utroligt kendt for sine ikoniske røde telefonbokse, røde dobbeltdækkerbusser og sorte taxier.

 

Hvor mange dage skal man bruge i London?

Det er nemt, at bruge lang tid i London! Eftersom at byen kun ligger en kort flyvetur fra Danmark, kan du dog også sagtens blot nøjes med et par dages storbyferie.

Hvis det er din første rejse dertil, bør du som minimum tilbringe 3-4 hele dage på at udforske storbyen. På 3-4 dage kan du nemlig nå, at få en god fornemmelse af byen og se mange af de mest ikoniske attraktioner.

 

Hvor skal man bo i London?

London er en kæmpestor europæisk storby, så det er ikke helt ligegyldigt, hvor du vælger at bo. Der findes mange gode områder, herunder Covent Garden, City of London, South Bank, Kensington og mange andre.

Du kan læse min guide til de bedste steder at bo i London her. Guiden kan helt sikkert hjælpe dig med, at finde ud af, hvilket område du skal booke et hotel i.

18 Must See Seværdigheder og Oplevelser i London - Rejs Dig Lykkelig

 

Afsluttende tanker


Det var alt her i min guide med en liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i London.

Hvad er dine favoritoplevelser i London? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

 

Læs flere artikler fra London:

Rejseguide til London

14 Smukke Udsigtspunkter i London

12 Fortryllende Slotte i London og Omegn

De 12 Bedste Dagsture fra London

… Eller læs alle artikler fra London eller England

 

Bemærk, at alle nedenstående links her i boksen er reklamelinks.

Planlæg din storbyferie i London:

Bestil fly til London

Bestil hotel i London

Bestil pakkerejse til London

Bestil biludlejning i London

Bestil aktiviteter i London

 

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *