London Bucketlist 60+ oplevelser i London - Rejs Dig Lykkelig

London Bucketlist: 60+ Oplevelser i London

Planlægger du en rejse til London? Glem ikke at tjekke denne ultimative London Bucketlist med mere end 60 spændende oplevelser i London.

London er en af de mest populære storbyer i verden og byder på noget for enhver type rejsende. Uanset om det er din første eller tiende tur til London, kan du altid finde nye spændende oplevelser i storbyen.

Med så mange spændende seværdigheder og oplevelser i London, kan det være svært at få et overblik over, hvad du skal se på din tur.

Hvad skal du egentligt opleve, og hvad må du absolut ikke gå glip af i London? Hvor skal du shoppe? Og hvor skal du overhovedet spise i London?

Alt det kan du få svar på i denne London Bucketlist med mere end 60 mindeværdige oplevelser i London, England.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til London (reklamelink)

Bestil hotel i London (reklamelink)

Bestil pakkerejse til London (reklamelink)

Bestil oplevelser i London (reklamelink)

London Bucketlist; 60+ oplevelser i London - Palace of Westminster - Rejs Dig Lykkelig

 

Indhold på siden

Klassiske must-see seværdigheder i London:


1. Udforsk Houses of Parliament

Et af de største vartegn i London hedder formelt Palace of Westminster og er den britiske regerings mødested.

Det er et must at se Houses of Parliament udefra, men vidste du at du også kan komme indenfor? Tag med på en guidet tur og udforsk nogle af de mere end 1.000 rum.

2. Tag en selfie foran Big Ben

Det verdensberømte klokketårn hedder officielt Elisabeth Tower. De fleste kalder det dog Big Ben, fordi det er navnet på den største klokke inde i tårnet.

Big Ben er et af verdens mest berømte vartegn, så du kan simpelthen ikke have været i London uden at tage en selfie foran klokketårnet.

3. Nyd synet af Tower Bridge

Den ikoniske bro er endnu en vigtig seværdighed i London, der bør være på enhver førstegangsbesøgendes London Bucketlist.

Hvis du ikke er bange for højder, kan du besøge de to øverste gangbroer med et glasgulv. Her kan du bogstaveligtalt stå med vejen og Themsen-floden under dine fødder.

4. Tag på picnic i Hyde Park

Den største og mest populære park i London er Hyde Park, som er en skøn oase midt i storbyen.

Parken er perfekt til gåture og en picnic i grønne omgivelser. Glem ikke at hilse på de mange søde små egern og fugle, der bor rundt omkring i Hyde Park.

5. Vink til Dronningen på Buckingham Palace

Dronning Elizabeth II’s officielle residens er selvfølgelig en af de ting, som du ikke må gå glip af i London!

Hvis du er heldig, ser du måske endda Dronningen kigge ud ad sit vindue. På bestemte tidspunkter af året, kan du komme på en guidet rundtur i udvalgte selskabsrum på slottet

London Bucketlist; 60+ oplevelser i London - Buckingham Palace - Rejs Dig Lykkelig

6. Besøg Westminster Abbey

En anden klassisk seværdighed i London er Westminster Abbey, der er en af Englands ældste kirker og optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Den har været centrum for store begivenheder, herunder Dronning Elizabeth II’s kroning samt Pris William og Kate Middletons bryllup. Køb billetter til Westminster Abbey (reklamelink).

7. Træd tilbage i tiden i Tower of London

Tower of London er en tidligere kongebolig, der er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Slottet har haft rigtig mange funktioner igennem sin mere end 900 år lange historie.

Udover et museum, er det også her du finder kronjuvelerne, der er Storbritanniens mest dyrebare skat. Køb billetter til Tower of London (reklamelink).

8. Besøg Saint Paul’s Cathedral

Saint Paul’s Cathedral er en gammel og meget smuk domkirke, der er blandt Nordeuropas største kirker.

Kirken har været centrum for store kongelige begivenheder såsom Prins Charles og Prinsesse Dianas bryllup samt Dronning Elizabeth II’s jubilæum. Køb billetter til Saint Paul’s Cathedral (reklamelink).

9. Tag en tur i London Eye

Det store pariserhjul ved Themsen er Europas højeste pariserhjul og byder på en fantastisk udsigt fra toppen.

Det er en af de mest ikoniske seværdigheder i London. Det er dermed rimeligt dyrt for en 30 minutters tur. Køb billetter til London Eye (reklamelink).

10. Hils på løverne og Lord Nelson på Trafalgar Square

Den store åbne plads er omgivet af smukke bygninger, museer og gallerier. Vink op til Lord Nelson på toppen af en høj søjle, tag et billede foran én af de store løver eller find den mindste politistation i Storbritannien.

11. Bliv forblændet af lysene på Piccadilly Circus om aftenen

Denne rundkørsel forbinder nogle af de travleste gader i London og er som regel proppet med mennesker.

Det er her du finder alle de store neonreklamer, der lyser om kap. Du skal dog ikke forvente, at det er noget lig med Times Square i New York.

London Bucketlist; 60+ oplevelser i London - Piccadilly Circus - Rejs Dig Lykkelig

 

Ikoniske oplevelser i London:


12. Hop på en metro i London Underground

En af de absolut mest obligatoriske oplevelser i London er en tur med metroen. Det er desuden den nemmeste og hurtigste måde, at komme rundt i byen på.

Systemet kan være svært at forstå i starten, men det er faktisk slet ikke så slemt efter et par gange. For at få bedre styr på metroen, kan jeg anbefale at hente appen Tube Map.

13. Tag et billede foran en rød telefonboks.

Du kan nærmest ikke have været i London uden, at tage et obligatorisk billede af en rød telefonboks.

De fleste telefonbokse fungerer faktisk stadig, så hvorfor ikke prøve at ringe fra én af dem? Et billede foran en rød telefonboks bør være på enhvers London Bucketlist.

14. Kør med en rød dobbeltdækkerbus

En af de mest ikoniske kendetegn i London er de røde dobbeltdækkerbusser, som er berømte i hele verden.

Hvis du vil have den bedste udsigt undervejs, skal du prøve på, at få en plads forrest på det øverste dæk. Køb billetter til hop-on hop-off busser i London (reklamelink).

15. Oplev London på en bådtur

En anden populær oplevelse, der bør være på enhver turists London Bucketlist, er en sejltur på Themsen.

Der findes mange forskellige bådture, men de fleste sejler forbi flere af de største seværdigheder i London. Se et stort udvalg af bådture i London (reklamelink).

16. Se et show i Londons West End

Londons teaterdistrikt er kendt for sine mange teatre med nogle af verdens bedste musicals, forestillinger og balletter. Hvis du er bare lidt interesseret i liveshows, bør et show i West End helt klart være på din London Bucketlist.

17. Kør med en Black Cab

De gamle sorte taxier er endnu et ikonisk symbol på London. Du skal dog være opmærksom på, at det er en meget dyr transportform.

Hvis du ikke gider bruge penge på det, kan du jo også bare nøjes med, at tage et billede foran en af taxierne.


Læs også: Rejseguide til London

Kør med en Black Cab - Rejs Dig Lykkelig

 

De bedste museer i London:


18. Lær om historien på British Museum

British Museum er et af verdens største og vigtigste museer med mere end 7 millioner genstande fra hele verden.

Fordyb dig i menneskehedens historie gennem millioner af år, nærstuder egyptiske mumier, græske skulpturer og meget mere.

19. Bliv inspireret i Victoria and Albert Museum

Det verdensledende museum indenfor kunst og design, byder på verdens største samling af dekorativ kunst med mere end 2 millioner genstande. Det er et yderst interessant museum, som burde være på din London Bucketlist.

20. Gå på opdagelse i Tate Modern

Englands nationale museum for moderne kunst er det mest besøgte moderne kunstmuseum i verden.

Her kan du gå på opdagelse i den store bygning og se udstillinger med  bemærkelsesværdigt moderne kunst.

21. Bliv klogere på videnskaben i Science Museum

Det populære teknologi- og videnskabsmuseum er et interaktivt museum, der gør det sjovt at lære for alle personer uanset alder. Hvis du rejser med børn i London, er Science Museum en sjov oplevelse til din London Bucketlist.

22. Kig på kunst i National Gallery

Dette store kunstmuseum fortjener en plads på enhver kunstelskers London Bucketlist, fordi det er et af de mest populære museer i verden.

Museet har en imponerende samling med mere end 2.300 malerier, der er malet af store kunstnere såsom Monet, Rembrandt, Van Gogh og Picasso.

23. Mød dinosaurerne på Natural History Museum

Natural History Museum er et af de mest populære museer i London med mere end 80 millioner genstande.

Museet er især kendt for sine imponerende dinosaurskeletter, men du kan også opleve et simuleret jordskælv, millioner af insektarter, farvestrålende diamanter og meget mere.

London Bucketlist; 60+ oplevelser i London - Natural History Museum - Rejs Dig Lykkelig

 

Shopping i London:


24. Slip din indre shopaholic fri på Oxford Street

Den 2,5 kilometer lange handelsgade er en af de vigtigste indkøbsgader i London og byder på mere end 300 internationale og lokale butikker. Det er uden tvivl et oplagt sted at besøge, hvis du elsker at shoppe.

25. Tag på vinduesshopping i Harrods

Harrods er et berømt stormagasin, der er kåret til at være verdens bedste luksuriøse stormagasin.

Med sine 7 etager og 330 forskellige afdelinger siges det, at være Europas største stormagasin. Priserne i Harrods er skyhøje, så derfor nøjes mange turister med, at vinduesshoppe i de ekstravagante omgivelser.

26. Sving guldkortet i Regent Street

Vidste du, at du kan besøge verdens første shoppinggade lige her i London? Den luksuriøse shoppinggade er hjem til flere store flagskibsbutikker fra anerkendte brands såsom Burberry og Apple.

Hvis du rejser med børn i London må du heller ikke glemme, at besøge Hamleys, som er verdens største og ældste legetøjsbutik.


Læs også: London Shopping Guide

Regent Street - Rejs Dig Lykkelig

 

Markeder i London:


27. Spis dig gennem Borough Market

Borough Market er Londons ældste madmarked og er yderst populært! Det byder på mere end 100 boder, der sælger alt fra friske råvarer til lækre færdigretter.

Hvis sulten melder sig under din sightseeing i London, bør du helt klart lægge vejen forbi Borough Market.

28. Besøg Old Spitalfields Market

Dette er endnu et overdækket marked i London, der er et besøg værd. Her kan du købe masser af billigt og lækkert street food i madboderne, men du kan også købe tøj, tasker, accessoires osv.

29. Nyd maden på Camden Market

I Camden Town som er en meget speciel og anderledes bydel i London, finder du Camden Market.

Det består af flere markeder, der er slået sammen og sælger alverdens street food, som er blandt det bedste i London. Der er også et utal af butikker som sælger tøj, sko, souvenirs og meget mere.

30. Bliv betaget af Leadenhall Market

Leadenhall Market er et yderst charmerende overdækket marked. Det kan dateres helt tilbage til 1300-tallet og er dermed et af de ældste markeder i London.

Hvis du er Harry Potter-fan er det et oplagt sted at besøge, da Leadenhall Market faktisk har været med i den første Harry Potter film.

London Bucketlist; 60+ oplevelser i London - Leadenhall Market - Rejs Dig Lykkelig

 

Mad- og drikkeoplevelser i London:


31. Drik traditionel eftermiddagste

En af de mest obligatoriske britiske oplevelser i London er, at drikke eftermiddagste med alt hvad der ellers hører til.

Den gamle britiske tradition stammer tilbage fra 1800-tallet, og bør være et must på enhver turists London Bucketlist!

32. Spis karry på Brick Lane

Hvis du er vild med indisk mad og karryretter er du simpelthen nødt til, at besøge Brick Lane. Her er der et utal af indiske restauranter, som er kendte for, at have nogle af de bedste karryretter i verden.

33. Prøv en fuld engelsk morgenmad

Du må ikke glemme, at starte mindst én af dine dage i London med en fuld engelsk morgenmad. Retten består typisk af æg, bacon, pølser, bønner, champignoner, tomat og toastbrød.

34. Spis Fish and Chips

Når du besøger London må du selvfølgelig ikke glemme, at smage traditionel britisk mad. En af de mest typiske britiske retter er fish and chips, som du kan finde på restauranter og pubber overalt i byen.

35. Drik en fadøl på en britisk pub

Når du besøger London er du simpelthen også nødt til, at besøge en traditionel britisk pub mindst én gang på turen!

Der findes bogstaveligtalt tusindvis af pubber i London, så jeg kan roligt sige, at der er rigeligt at vælge imellem.

Drik en fadøl på en pub - Rejs Dig Lykkelig

 

Slotte i London:


36. Besøg Prins William og Kate Middleton i Kensington Palace

Den officielle residens for Prins William og Kate Middleton har også været hjem til Prinsesse Diana og andre unge royale.

Besøg slottets ekstravagante statsrum eller læg vejen forbi det smukke Kensington Palace Gardens. Køb billetter til Kensington Palace (reklamelink).

37. Tag en tur ud til Hampton Court Palace

Dette tidligere kongelige palads ligger lidt udenfor byen, men er alligevel en stor turistattraktion i London.

Slottet er mere end 500 år gammelt og har blandt andet været hjem til Englands mest berygtede konge, Henry VIII. Køb billetter til Hampton Court Palace (reklamelink).


Læs også: 12 Fortryllende Slotte i London

London Bucketlist; 60+ oplevelser i London - Hampton Court Palace - Rejs Dig Lykkelig

 

De bedste udsigter i London:


38. Nyd Londons bedste udsigt fra The Shard

Med sine 95 etager og en højde på cirka 310 meter, er The Shard den højeste skyskraber i hele Vesteuropa.

Mod betaling kan du komme op på observationsdækkene på etage 68, 69 og 71, hvorfra der er en helt fantastisk udsigt over London. Køb billetter til The Shard (reklamelink).

39. Svæv over Themsen i Emirates Air Line Cable Car

Hop på svævebanen, der krydser Themsen-floden og nyd udsigten over London fra oven. Det er ikke ligefrem den bedste udsigt i London, men det er en sjov oplevelse med en god udsigt undervejs.

40. Kravl op i Monument to the Great Fire of London

Monument to the Great Fire of London blev bygget som et evigt minde om den altødelæggende brand der hærgede i London i 1666.

Hvis du vil have en god udsigt over London, kan du kravle op ad de 311 trappetrin til toppen af monumentet.

41. Bliv imponeret af Sky Garden

Sky Garden er Londons højest beliggende offentlige have og er placeret i en skyskraber i 155 meters højde. Her kan du sidde i græsset omgivet af planter imens du nyder en betagende 360-graders panoramaudsigt over London.

Det er uden tvivl en af de bedste gratis oplevelser i London! Vær dog opmærksom på, at du skal bestille billetter til Sky Garden på forhånd.


Læs også: 14 Smukke Udsigtspunkter i London

London Bucketlist; 60+ oplevelser i London - Sky Garden - Rejs Dig Lykkelig

 

I fodsporene på kendte skikkelser i London:


42. Slip din indre troldmand fri i Warner Bros Studio

Lidt udenfor London ligger Warner Bros Studio, der står bag ’The Making of Harry Potter. Her kan du komme bag kameraet og få et helt unikt indblik i skabelsen af Harry Potter.

Det er en oplevelse, der bør være på enhver Harry Potter fans London Bucketlist. Køb billetter til Warner Bros Studio (reklamelink).

43. Besøg Shakespeare’s Globe Theater

Hvis du er fan af William Shakespeare skal du huske, at lægge vejen forbi Shakespeare’s Globe Theater.

Det skal forestille en rekonstruktion af det oprindelige teater i London, hvor mange af Shakespeare’s største værker blev opført. Køb billetter til Shakespeare’s Globe Theater (reklamelink).

44. Følg i The Beatles fodspor på Abbey Road

Hvis du er fan af the Beatles er du nødt til, at have Abbey Road på din London Bucketlist. Følg i the Beatles fodspor og genskab det verdenskendte billede, hvor de krydser fodgængerfeltet på Abbey Road.

Husk at være opmærksom på bilisterne, der nok ikke er lige så begejstrede for denne turistattraktion i London. Udover fodgængerfeltet er der desværre ikke så meget andet, at lave i området.

45. Lær om 2. Verdenskrig i Churchill War Rooms

Udforsk de underjordiske rum og labyrinten af tunneler, hvorfra den tidligere premierminister Churchill og hans ansatte planlagde, hvordan de skulle vinde 2. verdenskrig.

I bunkeren under Londons gader, gemte hundredvis af mennesker sig i sikkerhed fra nazisternes luftangreb.

46. Se den magiske indgang til Hogwarts Express på Platform 9¾

Hvis du er en ægte Harry Potter-fan er det et must, at besøge Platform 9¾. Den er placeret på King’s Cross Station og er en af de mest populære Harry Potter-oplevelser i London. Der ligger endda en troldmands-souvenirbutik i nærheden.

47. Tag med på en Jack the Ripper Tour

Lær mere om et af de mørkeste kapitler i Londons historie ved, at detalge i en Jack the Ripper Walking Tour.

Mysteriet om den verdensberømte seriemorder, Jack the Ripper, er stadig ikke løst den dag i dag. Køb billetter til Jack the Ripper Tour (reklamelink).

48. Besøg Sherlock Holmes Museum

Hvis du er fan af den berømte detektiv Sherlock Holmes, kan du med fordel tilføje museet på 221b Baker Street til din London Bucketlist.

Museet er meget småt og køen er som regel meget lang, men du får til gengæld et helt unikt indblik i historien bag Sherlock Holmes.

Sherlock Holmes Museum - Rejs Dig Lykkelig

 

Populære gader og områder i London:


49. Gå en tur på The Mall

En af de mest berømte gader i London er The Mall, som fører op til Buckingham Palace. Gaden skal forestille, at ligne en rød løber og er altid proppet med mennesker ved royale begivenheder.

50. Bliv underholdt på Leicester Square

Denne plads kan vist roligt kaldes en turistfælde med masser af menneskemylder, billetkontorer, biografer og restauranter. Glem ikke at besøge M&M’s World, der er den eneste M&M’s butik i hele Europa.

51. Nyd stemningen i Chinatown

Londons Chinatown ligger omkring Gerrard Street og er en anderledes kulturel oplevelse i London. Området er ikke specielt stort, men er alligevel et besøg værd.

Oplev den fantastiske stemning, besøg en af de små souvenirbutikker og spis på en af de gode kinesiske restauranter.

52. Se gadekunstnerne i Covent Garden

Dette gammeldags indendørs marked er fyldt med små butikker, restauranter og barer. Der er en skøn atmosfære og det er bestemt ikke unormalt, at støde på et par underholdende gadekunstnere i området.

53. Bliv betaget af farverne ved Neal’s Yard

Denne farverige lille gyde er yderst charmerende og er perfekt til et Instagram-billede. Hvis du trænger til at slappe lidt af i benene, er der også flere små barer og caféer at vælge imellem.

54. Besøg Carnaby Street

Denne gamle historiske gågade er yderst charmerende og har indtaget en plads på mange turisters London Bucketlist.

Her finder du et utal af designerbutikker og restauranter. Du må heller ikke glemme, at besøge stormagasinet Liberty London samt spiseområdet Kingly Court.

55. Gå en tur ned ad Portobello Road i Notting Hill

I området Notting Hill som er kendt fra filmen af samme navn, er der fuld af farverige huse. Portobello Road er den mest farverige og livlige gade, især om lørdagen, hvor det ugentlige antikmarked afholdes.

London Bucketlist; 60+ oplevelser i London - Notting Hill - Rejs Dig Lykkelig

 

Andre sjove oplevelser til din London Bucketlist:


56. Overvær Changing of the Guard

En af de helt store oplevelser i London er helt klart, at overvære vagtskiftet foran Buckingham Palace.

Ceremonien afholdes kun på udvalgte dage, så husk at tjekke Changing the Guard’s hjemmeside inden du tager derhen. Der er ofte rigtig mange mennesker, så husk at komme i god tid.

57. Nyd stilheden i Kew Gardens

Lidt udenfor London ligger Kew Gardens, der siges at være en af de vigtigste botaniske haver i verden.

Den store have er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og er en skøn oase med masser af forskellige plantearter. Køb billetter til Kew Gardens (reklamelink).

58. Få et glimt af Downing Street

En af de mest berømte gader i London er Downing Street, der er den britiske regerings hovedkvarter. Nr. 10 er det officielle residens for premierministeren imens nr. 11 er residens for finansministeren.

Der er dog ekstremt meget sikkerhed i området, så du kan kun få et glimt af den berømte gade på afstand.

59. Gå hele vejen over O2 Arena

Vidste du, at det er muligt at gå hele vejen over den store O2 underholdningsarena i London? Up at the O2 er en 90 minutters tur, der tager dig fra den ene ende af arenaen til den anden.

Udsigten undervejs på turen siges, at være helt fantastisk. Køb billetter til O2 Arena i London (reklamelink).

60. Led efter de charmerende Mews-gader

Overalt i London kan du finde de charmerende og historiske Mews-gader, der er en slags gårdsplads omgivet af gamle stalde.

I gamle dage boede de ansatte til de nærliggende palæer i lejligheder ovenover staldende. I dag er husene på Mews-gaderne blevet eksklusive boliger, der er millioner af kroner værd.

61. Hæng ud med berømtheder på Madame Tussauds

Madame Tussauds i London er det originale af koncernens voksmuseer. Det er hjem til mere end 300 naturtro voksfigurer af berømtheder og royale fra hele verden. Køb billetter til Madame Tussauds (reklamelink).

62. Gå over Millennium Bridge

Millennium Bridge er en speciel bro med en helt unik arkitektur. Den åbnede i år 2000 og er sidenhen blevet en halvstor turistattraktion.

Broen krydser smukt Themsen og byder på en god udsigt til Tower Bridge og Saint Paul’s Cathedral. Millennium Bridge er blevet meget populær efter, at have medvirket i en scene i én af Harry Potter filmene.

London Bucketlist; 60+ oplevelser i London - Millennium Bridge - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne London Bucketlist med mere end 60 spændende oplevelser i London. Hvor mange af oplevelserne, har du krydset af på din London Bucketlist? Hvad er dine favoritoplevelser i London?

Læs flere artikler fra London:

18 Must-See Seværdigheder i London

London Shopping Guide

18 Oplevelser i London for Børn og Teenagere

Guide til Offentlig Transport i London

… Eller læs alle artikler fra London eller England

Planlæg din storbyferie i London:

Bestil fly til London (reklamelink)

Bestil hotel i London (reklamelink)

Bestil pakkerejse til London (reklamelink)

Bestil biludlejning i London (reklamelink)

Bestil oplevelser i London (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *