Internationalt Kørekort i USA - Bestil kørekortet - Rejs Dig Lykkelig

Internationalt Kørekort i USA

Skal du på road trip i USA? Så skal du huske at tjekke op på reglerne for et internationalt kørekort i USA.

Hvis du planlægger en kør-selv-ferie i USA kan det være nødvendigt med et internationalt kørekort. Det gælder både når du skal leje en bil og når du skal køre rundt i landet.

Reglerne varierer dog meget fra stat til stat. Derfor er det langt fra alle stater, der har et krav om et internationalt kørekort. Hvis der ikke er et krav herom, kan du blot nøjes med at medbringe dit danske kørekort.

I min guide herunder kan du få et overblik over reglerne for, hvilket kørekort du skal have med. Husk også at læse min artikel om billeje i USA.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til USA (reklamelink)

Bestil hotel i USA (reklamelink)

Bestil biludlejning i USA (reklamelink)

Bestil oplevelser i USA (reklamelink)

 

Hvad er et internationalt kørekort?


Det internationale kørekort fungerer som et supplement til dit danske kørekort. Det indeholder en række forskellige sprog, herunder engelsk, som gør det muligt at forstå informationerne i andre lande.

Som et resultat heraf, er det altid en god idé at medbringe et internationalt kørekort på en rejse til USA.

Det består af en lille grå sammenklappelig papfolder. Indeni er dit rigtige kørekorts informationer oversat ligesom at der er et pasfoto af dig.

Eftersom at det internationale kørekort kun fungerer som en oversættelse, skal du huske dit danske kørekort som kan bekræfte ægtheden!

Internationalt Kørekort i USA - Rejs Dig Lykkelig

 

Er et internationalt kørekort nødvendigt i USA?


I de fleste stater i USA kan du blot nøjes med at medbringe dit danske kørekort. Det er også tilfældet hvis du f.eks. skal på det klassiske road trip i det vestlige i USA.

Når det så er sagt, er der visse stater hvor det er lovpligtigt at medbringe et internationalt kørekort.

Det er vigtigt, at være opmærksom på reglerne. Kortet skal nemlig både kunne fremvises til politiet og biludlejningsstedet. Hvis du ikke har de nødvendige dokumenter, kan du blive nægtet at få udleveret lejebilen.

I 2024 skal du medbringe et internationalt kørekort som supplement til dit danske kørekort i følgende stater:

• Alabama

• Alaska

• Arkansas

• Connecticut

• Delaware

• Georgia

Idaho

• Mississippi

• Montana

• Vermont

• Virginia

• Washington

I de resterende stater kan du sagtens nøjes med dit danske kørekort. Det er dog alligevel en god idé med en oversættelse på engelsk.

Det er både rart i tilfælde af uheld og hvis du bliver spurgt om ID. Det er nemlig ikke altid de har accepteret vores danske kørekort som billede-ID. Vores pas er dog altid gået an.

Hvis du bliver stoppet af politiet i stater, hvor du ikke skal have internationalt kørekort skal du heller ikke være nervøs.

Vi er selv blevet stoppet af politiet i Florida og Arizona. Begge gange skulle vi blot fremvise vores pas og danske kørekort. Herefter bad betjentene os bare om at oversætte vores danske kørekort.

 

Bestil et internationalt kørekort


Du kan bestille tid til at få et internationalt kørekort på Borger.dk. Herefter skal du møde personligt op til din tid på borgerservice i kommunen du har valgt.

Når du møder op på borgerservice skal du medbringe dit danske kørekort og et gyldigt pasfoto. I nogle kommuner kan du også få taget et pasfoto på stedet. Vær dog opmærksom på, at det koster ekstra.

Det internationale kørekort koster kun 30 kr. og er gyldigt i 1 år. Hvis du skal have taget et nyt pasfoto, skal du dog forvente en merpris på omkring 100 kr.

Bestil kørekortet - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt i min lille guide til et internationalt kørekort i USA med mange gode tips og praktiske informationer.

Har du allerede været i USA? I tilfælde heraf, havde du så brug for et internationalt kørekort? Skriv en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler om planlægning til USA:

• Billeje i USA: Vigtige ting du skal vide

• Kørsel i USA: Trafik- og Færdselsregler

Praktisk Huskeliste inden Rejsen til USA

Forløbet i Lufthavnen i USA

… Eller læs alle artikler fra USA

Planlæg din rejse til USA:

 Bestil fly til USA (reklamelink)

Bestil hotel i USA (reklamelink)

 Bestil biludlejning i USA (reklamelink)

 Bestil oplevelser i USA (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *