De Bedste Steder til Shopping i København - Rejs Dig Lykkelig

De Bedste Steder til Shopping i København

Leder du efter shopping i København? Glem ikke at tjekke denne guide med en liste over de bedste steder til shopping i København.

Ligesom i enhver anden storby, finder du selvfølgelig også et stort udvalg af gode steder til shopping i København. Den danske hovedstad byder på alt fra shoppingcentre og stormagasiner til shoppinggader og markeder, der er spredt udover hele byen.

Hvis du leder efter shopping i København, skal du blive hængende her på siden lidt endnu. Her får en guide med en liste over nogle af de bedste steder til shopping i København.

 

De Bedste Steder til Shopping i København:


1. Strøget

Strøget ligger i indre København og strækker sig hele vejen fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Med en længde på 1,1 kilometer er det én af Europas længste gågader. Det er også netop derfor, at Strøget er blandt de absolut bedste steder til shopping i København.

I den østlige ende i retning mod Kongens Nytorv, finder du alle de eksklusive butikker som Gucci, Prada, Louis Vuitton og Hermés. I den vestlige ende i retning mod Rådhuspladsen, finder du derimod mere budgetvenlige butikker som H&M, Zara og Vero Moda.

Strøget - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Torvehallerne

Torvehallerne er Københavns lækreste madmarked. Her finder du omkring 60 boder, der sælger alverdens smagfulde delikatesser af højeste kvalitet.

I Torvehallerne bliver du mødt af udsøgte smagsoplevelser og himmelske dufte, der sætter gang i alle sanserne. Køb alt fra friskbrygget kaffe, duftende te, stærke whiskyer og eksotiske krydderier til nybagt brød, friske fisk, smagfulde urter og oste.

 

3. Fisketorvet

Ved havnefronten tæt på centrum finder du Fisketorvet, der er et af Danmarks største shoppingcentre. Her er der omkring 120 butikker og restauranter med et bredt udvalg af varer og produkter. Der er også en stor biograf, som viser de nyeste film.

Uanset om du leder efter tøj, sko, tasker, elektronik eller legetøj, kan du finde det hele på Fisketorvet. Og det bedste af det hele? Du behøver slet ikke gå udenfor, hvis vejret er dårligt! Fisketorvet er uden tvivl et af de bedste steder til shopping i København.

 

4. Læderstræde

Læderstræde er en gammel havnegade i det indre København. Her er der en hyggelig atmosfære med gammel arkitektur og små specialforretninger, der sælger unikke produkter samt håndlavede smykker og keramik. Læderstræde byder desuden også på mange hyggelige caféer og spisesteder.

Specialforretninger - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Latinerkvarteret

Latinerkvarteret ligger i det indre København og bliver også kaldt for Pisserenden. Det lyder måske ikke ligefrem indbydende, men det er faktisk et yderst charmerende område.

I området omkring Larsbjørnsstræde og Studiestræde, finder du nogle af byens bedste genbrugs- og vintagebutikker. Der er også mange små trendy butikker med et stort udvalg af tøj, sko, tasker og smykker. Latinerkvarteret er helt klart et af de bedste steder til alternativ shopping i København.

 

6. Field’s

Field’s er Danmarks største shoppingcenter og byder på mere end 140 butikker og restauranter. Her finder du et stort udvalg af butikker med alt fra danske til internationale brands.

Sving kreditkortet i H&M, Zara, Søstrene Grene, Deichmann, Hunkemöller, Monki, Name it, Matas, Normal og mange andre butikker. Du kan også smutte en tur forbi Bilka, Jysk eller Magasin. Hvis sulten melder sig undervejs, er det et must at besøge centrets Food Lounge.

 

7. Værnedamsvej

Værnedamsvej er en hyggelig lille shoppinggade i København, der forbinder Vesterbro og Frederiksberg. Her emmer der af en parisisk stemning og franske fornemmelser med charmerende fortovscaféer, små specialbutikker og lidt tøjbutikker. Læn dig tilbage på én af de mange caféer og nyd stemningen.

De Bedste Steder til Shopping i København - caféer - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Jægersborggade

Jægersborggade ligger på Nørrebro, der er et hipt og multikulturelt kvarter i København. Gaden er kendt som én af de mest trendy i hovedstaden og er fyldt med små kunstgallerier, specialforretninger, vintagebutikker og økologiske delikatessebutikker.

På Jægersborggade finder du desuden et stort udvalg af gode spisesteder med alt fra Michelin restauranter til trendy grød-restauranter. Du må heller ikke glemme at smutte en tur forbi Elmegade og Nørrebrogade, der også er beliggende på Nørrebro.

 

9. Magasin Du Nord

Et andet af de bedste steder til shopping i København er Magasin Du Nord, der ligger ved Kongens Nytorv. Det historiske stormagasin ligger i en smuk parisisk inspireret bygning og dækker over fem etager med alverdens modebrands.

Magasin Du Nord sælger alt fra modetøj og skønhedsprodukter til boligindretning og livstilsprodukter. I kælderen er der desuden et spændende madmarked med alverdens delikatesser. Du kan også besøge den øverste etage, der byder på flere gode spisesteder.

 

10. Frederiksberg Centret

I hjertet af Frederiksberg ligger Frederiksberg Centret, der er et yderst populært shoppingcenter i København. Det moderne shoppingcenter byder på 90 butikker fordelt på flere etager med alt fra danske til internationale brands. Der er noget til enhver smag, hvilket gør det til et af de bedste steder til shopping i København.

De Bedste Steder til Shopping i København - Rejs Dig Lykkelig


Det var alt på denne liste over de bedste steder til shopping i København. Hvad er dine favoritsteder til shopping i København? Hvilke af stederne vil du helst svinge kreditkortet? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra København og Sjælland:

… Eller læs alle artikler fra København eller Danmark

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.