De bedste rejsemål i Kroatien - www.rejsdiglykkelig.dk

De Bedste Rejsemål i Kroatien

Planlægger du en rejse til Kroatien? Så er du simpelthen nødt til at tjekke denne artikel med de bedste rejsemål i Kroatien.

Kroatien er et fantastisk rejsemål med lange smukke kyststrækninger og en barsk natur, der bare venter på at blive udforsket.

Kroatien bliver desværre ofte overset til fordel for andre populære rejsemål i Europa såsom Spanien, Frankrig, Italien og Tyrkiet.

Det er virkelig ærgerligt, for Kroatien er et mangfoldigt land med noget til enhver type rejsende.

En rejse til Kroatien byder på uspoleret natur, skønne strande med krystalklart vand, historiske seværdigheder, charmerende byer og udsøgte madoplevelser. Dertil er der en utroligt venlig befolkning og billige priser.

Her finder du de perfekte ingredienser til en skøn og mindeværdig ferie i Europa! Følg med og få et overblik over de bedste rejsemål i Kroatien.

Bedste rejsemål i Kroatien - Rejsdiglykkelig.dk

 

De Bedste Rejsemål i Kroatien:


1. Hvar

Den mest populære ferieø i Kroatien hedder Hvar. Øen er af flere omgange blevet kåret til, at være en af verdens smukkeste øer.

Hvar tiltrækker berømtheder og turister fra hele verden. Det skyldes bl.a. øens mange olivenlunde, vinplantager, lavendelmarker – og ikke mindst solskinstimer.

Øens hovedby hedder Hvar by og oser af charme med sine gamle bygninger, havepromenade og tilbagelænede atmosfære.

Hvis Hvar lyder som et godt rejsemål i Kroatien for dig, så sejler der færger fra Split til Hvar flere gange i døgnet. Du kan finde mange gode hoteller på Hvar her (reklamelink).


Læs også: Top 10 Naturoplevelser i Kroatien

 

2. Dubrovnik

Dubrovnik er en meget smuk kystby, som i dén grad kan beskrives som en sand perle ved Adriaterhavet. Det er en ekstremt populær feriedestination i Kroatien, fordi der er noget til enhver smag.

Den charmerende gamle bydel er et absolut must-see. Glem ikke at besøge den velbevarede bymur, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Dubrovnik, havet og de omkringliggende øer.

Du kan finde et bredt udvalg af pakkerejser til Dubrovnik her (reklamelink). Ellers kan du finde mange gode hoteller i Dubrovnik her (reklamelink).

 

3. Zagreb

Zagreb er ikke bare Kroatiens hovedstad, men også landets største by. Den charmerende storby bliver desværre ofte overset til fordel for ferieområderne langs Kroatiens kyststrækning.

Det er virkelig ærgerligt, for Zagreb har SÅ meget at byde på! Her er der fyldt med gamle middelalderbydele, snævre gader, hyggeligt fortovscaféer, historiske bygninger, idylliske parker og smuk arkitektur.

Zagreb er altså en meget charmerende hovedstad, som du bestemt ikke bør på glip af under din ferie i Kroatien. Find hoteller i Zagreb her (reklamelink).

Bedste rejsemål i Kroatien - Zagreb - Rejsdiglykkelig.dk

 

4. Pula

Pula er den største by på halvøen Istrien, som er et yderst populært rejsemål i Kroatien. Her bliver du mødt af rigtig mange solskinstimer og en charmerende gammel bymidte.

Byen er især kendt for at være hjem til en af Europas bedst bevarede amfiteatre. Det benyttes i dag til koncerter og forestillinger. Pula byder desuden på mange spændende og historiske seværdigheder, der bare venter på at blive udforsket.

Du kan finde pakkerejser til Pula her (reklamelink). Hvis du hellere vil planlægge rejsen selv, kan du også finde hoteller i Pula her (reklamelink).

 

5. Split

Split er den næststørste by i Kroatien og har en perfekt beliggenhed lige ud til Adriaterhavets blå bølger.

Den gode placering giver dig mulighed for, at nyde en fantastisk ferie i Kroatien. Her kan du ligge på stranden om formiddagen og gå på opdagelse i byens pulserende gader om eftermiddagen.

I Split finder du ikke kun mange spændende seværdigheder, men også gode dagsture til populære udflugtsmål i Kroatien.

Du bør især ikke gå glip af byens hyggelige havnepromenade og den gamle bydel med brobelagte gader. Find et bredt udvalg af pakkerejser til Split her (reklamelink) eller find hoteller i Split her (reklamelink).

 

6. Brac

Brac er en af Kroatiens største øer og kan prale af, at være hjem til den mest berømte strand i hele Kroatien. Stranden hedder Zlatni Rat, men kaldes ofte bare for Golden Horn og ligger ca. 2 kilometer fra havnebyen Bol.

Udover stranden er øen nok mest kendt for sit hvide marmor, der er blevet brugt til at bygge Det Hvide Hus i Washington D.C.

Derudover byder Brac også på en rig historie, hyggelige byer, smukke olivenlunde og meget mere. Find hoteller på Brac her (reklamelink).

Brac - Rejsdiglykkelig.dk

 

7. Rovinj

Et andet af de bedste rejsemål i Kroatien er Rovinj, som er beliggende på den Istriske halvø ved Adriaterhavet. Det er en meget charmerende gammel by, hvor pastelfarvede huse står side og side direkte ud til havet.

Det er ikke tilladt at køre bil i Rovinj. Det gør bestemt heller ikke noget, da det bare bidrager til en endnu hyggeligere stemning.

Der er en afslappende stressfri atmosfære i Rovinj, som nærmest giver en følelse af, at være rejst tilbage i tiden. Du kan finde hoteller i Rovinj her (reklamelink).

 

8. Zadar

Zadar er beliggende i Dalmatien og er endnu en smuk kystby i Kroatien. Her kan du udforske en imponerende historie med forskellige herskere og mindesmærker fra Romerriget.

Zadar byder på rigtig mange spændende historiske seværdigheder, men der er også en del moderne attraktioner rundt omkring i byen.

Der findes et fint udvalg af gode pakkerejser til Zadar her (reklamelink). Ellers kan du også finde et bredt udvalg af hoteller i Zadar her (reklamelink).

 

9. Pag

Pag er Kroatiens femtestørste ø, og er nok mest kendt for sin specielle og dyre ost af samme navn. Øen er dog også kendt for at være en af de største og vildeste fest-øer i Europa.

Hvis du er til fest og farver, skal du besøge stranden Zrce. Stranden er kendt for sine vilde fester, gode underholdning og høje musik hele sommeren.

Det er dermed det perfekte rejsemål i Kroatien, hvis du har planer om at feste hele natten lang. Find hoteller på Pag her (reklamelink).


Læs også: 8 Rejsedestinationer for Festlige Unge

Bedste rejsemål i Kroatien - Pag - Rejsdiglykkelig.dk

 

10. Porec

Porec er en smuk gammel romersk by med brostensgader, små torve og en tilbagelænet stemning. Byen er især kendt for sine gode hoteller og billige priser.

Glem ikke at besøge byens gamle romanske basilika, der er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste! Du kan med fordel kigge efter hoteller i Porec her (reklamelink).

 

11. Krk

Krk er beliggende i det nordlige Adriaterhav og er den største ø i Kroatien. Denne naturskønne og frodige ø er helt klart blandt de bedste rejsemål i Kroatien!

Her finder du lange grus-strande, smukke naturområder og gamle charmerende byer med snoede gader og hyggelige torve. Den største by på Krk hedder Malinska og byder bl.a. på en hyggelig gammel bydel.

Hvis Krk lyder som noget for dig, kan du finde mange gode hoteller på Krk her (reklamelink).

 

12. Rijeka

Rijeka er den tredjestørste by i Kroatien og er en pulserende havneby med landets vigtigste havn.

Det er ikke ligefrem den mest turistprægede by, men det er netop noget af det, der er så fantastisk ved Rijeka. Det giver dig nemlig muligheden for, at få et meget bedre indblik i den kroatiske dagligdag.

I Rijeka finder du et par kulturelle og historiske seværdigheder, uspolerede sandstrande og flere gode shoppingmuligheder.

Hvis du drømmer om at besøge Kroatiens øer, kan du hoppe på færgen fra Rijeka til Krk, Rab og andre populære øer i Kroatien. Find hoteller i Rijeka her (reklamelink).

Rijeka - Rejsdiglykkelig.dk

Det var alt på denne liste over de bedste rejsemål i Kroatien. Hvad er dit favoritrejsemål i Kroatien? Hvilke steder drømmer du om at besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Kroatien:

• Gode Campingområder i Kroatien

• Top 10 Naturoplevelser i Kroatien

… Eller læs alle artikler fra Kroatien

Planlæg din rejse til Kroatien:

Bestil fly til Kroatien på Momondo.dk (reklamelink)

Bestil hotel i Kroatien på Hotels.com (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Kroatien på Sunweb.dk (reklamelink) og TripX.dk (reklamelink)

Bestil biludlejning i Kroatien på Discovercars.dk (reklamelink)

Bestil oplevelser i Kroatien på GetYourGuide.dk (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *