Populære Rejsedestinationer for Festlige Unge i Europa - Rejs Dig Lykkelig

8 Populære Rejsedestinationer for Festlige Unge

Drømmer du om en festlig charterrejse i Europa? Glem ikke at tjekke denne liste over de mest populære rejsedestinationer for festlige unge i Europa.

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og det er tid til at planlægge din sommerferie.

De fleste unge drømmer om en sommerferie med venner, sol, strand, drinks, musik og vilde fester… Men hvor skal du egentligt rejse hen, for at få en festlig sommerferie i Europa?

Hvis du er ung, elsker at rejse og feste, er du kommet til det helt rette sted! Her får du en liste over de mest populære rejsedestinationer for festlige unge i Europa.

 

Populære Rejsedestinationer for Festlige Unge:


1. Ibiza, Spanien

Det er simpelthen umuligt at lave en liste over de mest populære rejsedestinationer for festlige unge uden at nævne Ibiza. Den frodige lille spanske ø er kendt som hele Europas clubmekka med nogle af de vildeste fester på jorden.

Hver sommer valfarter kendisser og turister til øen for at opleve nogle af verdens største DJ’s optræde på nogle af verdens største og mest legendariske natklubber.

På Ibiza er der også rig mulighed for at slappe af på dejlige strande i trendy og luksuriøse omgivelser. Ibiza er ikke ligefrem et billigt rejsemål, så vær forberedt på at bruge en del penge på din ferie.

Find rejser til Ibiza (reklamelink)

Ibiza - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Sunny Beach, Bulgarien

Legendariske Sunny Beach i Bulgarien er en af de mest kendte festbyer blandt danske unge. Sunny Beach er kendt fra Tv-programmet ”Sommer i Sunny Beach”, hvor festglade unge tager på drukferie i Bulgarien.

En ferie i Sunny Beach byder på lækre sandstrande, solrigt vejr, billige priser, store diskoteker og vilde fester til den lyse morgen. Her smider unge mennesker som regel alle deres hæmninger og drikker sig i hegnet som aldrig før.

 

3. Magaluf, Spanien

Magaluf ligger på den spanske ferieø, Mallorca, og er endnu en af de mest populære rejsedestinationer for festlige unge. Magaluf kaldes også for mini Ibiza, fordi byen ligeledes er hjem til et verdensklassenatteliv, lækre hvide sandstrande og azurblåt hav.

Den legendariske bargade i Magaluf er omkring 1 kilometer lang og er hjem til mere end 60 barer, diskoteker og natklubber. Her kan du tage til vilde fester med verdensberømte DJ’s og danse til langt ud på natten.

Populære Rejsedestinationer for Festlige Unge i Europa - Magaluf - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Ayia Napa, Cypern

På den sydøstlige del af Cypern ligger feriebyen, Ayia Napa, som tiltrækker festglade unge fra hele Europa – og især Skandinavien. Ayia Napa var en af de første store festdestinationer i Europa og har sidenhen formået af bevare sin popularitet.

I Ayia Napa kan du nyde godt af et varmt klima, lange gyldne sandstrande og gode shoppingmuligheder til fornuftige priser. Om aftenen kan du slå dig løs på byens enorme udvalg af barer og natklubber med hvert deres tema.

 

5. Mykonos, Grækenland

En anden af de mest populære rejsedestinationer for festlige unge i Europa er den smukke græske ø, Mykonos. Øen er måske ikke så kendt blandt danske unge, men det er faktisk en af de mest berømte europæiske festøer.

På Mykonos starter festen allerede på strandbarerne om dagen, hvorefter den rykkes videre til øens mange natklubber efter mørkets frembrud. Her er der fyldt med vilde temafester, sjov underholdning og høj musik spillet af dj’s fra hele verden.

Mykonos - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Lloret de Mar, Spanien

Lloret de Mar ligger på Costa Brava-kysten i Spanien og er en livlig ferieby, som tiltrækker unge fra hele Europa. Her kan du slappe af på stranden om dagen og feste med vennerne om aftenen.

Hver aften (og nat) bliver den store boulevard i Lloret de Mar forvandlet til et kæmpestort festområde. Ja, faktisk er der mere end 100 barer, diskoteker og natklubber, som inviterer til de vildeste fester med store dansegulve, farverige barer og internationale DJ’s.

Populære Rejsedestinationer for Festlige Unge i Europa - Lloret de Mar - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Golden Sands, Bulgarien

Golden Sands er en dejlig ferieby i Bulgarien, som ligeledes byder et vildt natteliv. I dagtimerne kan du slappe af på de lange gyldne sandstrande, nyde det solrige vejr og prøve alverdens former for strand- og vandaktiviteter.

Når mørket falder på, forvandles Golden Sands til et vaskeægte festparadis med et stort udvalg af barer, diskoteker og natklubber. Her kan du feste og have det sjovt indtil den lyse morgen.

 

8. Alanya, Tyrkiet

Alanya er ikke bare en populær ferieby for familier, ældre og par, men også for unge mennesker. Ja, faktisk er det en af de mest populære rejsedestinationer for festlige unge i Europa.

I Alanya kan du slappe af på stranden eller ved swimmingpoolen om dagen, nyde godt af de fornuftige priser og tage på sjove udflugter. Efter mørkets frembrud vågner Alanyas natteliv for alvor op med alt fra intime barer til vilde natklubber i flere etager.

Populære Rejsedestinationer for Festlige Unge i Europa - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over de mest populære rejsedestinationer for festlige unge i Europa. Har du allerede besøgt nogle af stederne? Hvis ja, hvilken var så din favorit? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Find mere inspiration til rejsen:

• Charterferie i Europa: Hvor skal man rejse hen?

De Bedste Storbyer i Europa

• 12 af Europas Bedste Shoppingbyer

… Eller læs alle artikler med ferieinspiration

Planlæg din næste rejse:

 Bestil pakkerejse på Sunweb.dk (reklamelink)

Bestil fly på Momondo.dk (reklamelink)

Bestil biludlejning på Discovercars.dk (reklamelink)

Bestil oplevelser på GetYourGuide.dk (reklamelink)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.