De Bedste Rejsemål i Polen - Gdansk - Rejs Dig Lykkelig

De Bedste Rejsemål i Polen

Planlægger du en rejse til Polen? Så skal du tjekke min liste med de bedste rejsemål i Polen.

Polen er efterhånden blevet et populært rejsemål for mange danskere.

Her venter der fantastisk natur, kulturelle storbyer, charmerende middelalderbygninger, historiske seværdigheder, gode madoplevelser og meget mere.

Med sin placering i Østeuropa er Polen desuden kendt for sine billige priser og store gæstfrihed. Alt dette ligger endda i en overskuelig afstand fra Danmark.

Har du planer om en rejse til Polen? Så har du måske svært ved, at beslutte dig for hvor du skal tage hen? Det er netop derfor, at jeg har lavet denne guide til de bedste rejsemål i Polen.

Bemærk, at destinationerne på listen ikke står i en bestemt rækkefølge. Glem heller ikke at læse min artikel om gode oplevelser i Polen.

 

De Bedste Rejsemål i Polen:


Inden vi springer ud i, hvor du skal opholde dig i Polen, er jeg simpelthen nødt til lige at nævne nogle gode bookingsider.

Jeg har nævnt nogle stykker i boksen herunder. Det er alle sammen sider, som jeg også selv flittigt benytter på mine mange rejser i Europa og resten af verden.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Polen (reklamelink)

Bestil hotel i Polen (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Polen (reklamelink)

Bestil biludlejning i Polen (reklamelink)

Bestil oplevelser i Polen (reklamelink)

Nå, men nok om det for nu! Nu har du fået et par anbefalinger til gode sider, som du med fordel kan benytte til at booke din rejser. Lad os springe ud i min guide til de bedste rejsemål i Polen.

 

1. Poznan

Poznan er en af Polens mest oversete destinationer. Og det er virkelig en skam!

Storbyen er hjem til omkring 533.000 indbyggere. Det er dermed den femte mest folkerige by i Polen.

Den ligger i den vestlige del af Polen og er faktisk én af landets ældste byer. I centrum bliver du mødt af en smuk gammel markedsplads, der er omgivet af huse opført i en imponerende arkitektur.

Poznan er især et oplagt rejsemål for studerende. Det er nemlig her du finder Polens tredjestørste universitet samt et vigtigt akademisk center.

Du kan med fordel kigge efter pakkerejser til Poznan her (reklamelink).

Er pakkerejser ikke noget for dig? Så kan du også finde et stort udvalg af hoteller i Poznan her (reklamelink).

Poznan - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Krakow

Et af de bedste rejsemål i Polen er uden tvivl Krakow. Det er også en af de mest populære storbyer i Europa til en miniferie.

Den tidligere hovedstad er i dag kendt som Polens kulturelle centrum og næststørste by.

I Krakow mødes du af alverdens historiske attraktioner og smukke bygninger, der tilsammen skaber en nærmest magisk stemning.

Her kan du opleve UNESCO seværdigheder, lære om 2. verdenskrigs rædsler, besøge gamle kongeslotte, møde Wawel-dragen og meget mere.

Du kan også nemt tage på udflugter til kendte steder i Polen, såsom Wieliczka Saltminen og Auschwitz Koncentrationslejren. Der findes mange gode pakkerejser til Krakow her (reklamelink).

Vil du hellere selv bestille tingene separat? Så kan du også finde hoteller i Krakow her (reklamelink).

 

Læs også: 25 Must-See Seværdigheder i Krakow

De Bedste Rejsemål i Polen - Krakow - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Zakopane og Tatrabjergene

Zakopane er en charmerende bjerglandsby. Den er blandt de bedste rejsemål i Polen for naturelskere og skisportsudøvere.

Byen er beliggende for foden af Tatrabjergene. Det er en bjergkæde, som udgør en naturlig grænse mellem Polen og nabolandet Slovakiet.

De omkringliggende Tatrabjerge er en del af Tatra National Park, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Inde i parken kan du finde flere af Polens populære skisportssteder, rislende vandløb, dramatiske vandfald og dybe bjergsøer.

Den største bjergsø i parken er Morskie Oko imens det højeste vandfald er Wielka Siklawa waterfall. Du kan også besøge mere end 600 huler, hvoraf det længste og dybeste hulesystem er Wielka Sniezna.

Lyder det som noget for dig? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Zakopane her (reklamelink).

Zakopane - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Warszawa

Et andet af de bedste rejsemål i Polen er Warszawa. Byen har været landets pulserende hovedstad siden 1596.

Warszawa blev nærmest jævnet med jorden under 2. verdenskrig. Ja, faktisk blev næsten 85 procent af byen ødelagt af nazisterne.

Heldigvis, er den gamle bydel i Warszawa blevet genopbygget. Derfor fremstår den i dag så original som overhovedet muligt.

Warszawa er fyldt med kontraster og en turbulent historie, der for alvor kommer til udtryk i arkitekturen. Her kan du både se gamle kommunistiske blokke, moderne skyskrabere, neoklassiske paladser og gotiske kirker.

Warszawa er generelt en levende by i konstant rivende udvikling. Det er dermed et af de bedste rejsemål i Polen, hvis du er på udkig efter en oplevelsesrig ferie.

Hvis Polens hovedstad lyder som den perfekte destination for dig, kan du finde pakkerejser til Warszawa her (reklamelink).

En helt anden mulighed er, at kigge efter hoteller i Warszawa her (reklamelink).

 

Læs også: De Største Oplevelser i Polen

De Bedste Rejsemål i Polen - Warszawa - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Torun

Torun ligger ved Wisla-floden.

Byen er nok mest kendt som fødestedet for Nicolaus Copernicus. Han er en verdensberømt astronom og matematiker fra det 15. århundrede.

Torun er én af de ældste byer i Polen. Den blev nemlig ikke ødelagt under 2. verdenskrig. Som et resultat heraf, er der stadig en overflod af originale gamle middelalderbygninger og en rig historie.

Alt dette har medvirket til, at Toruns historiske centrum har fået en velfortjent plads på UNESCOs verdensarvsliste.

Torun bliver desuden ofte kaldt for ”Nordens Krakow”, og er en skøn og livlig studieby. Find hoteller i Torun (reklamelink).

Torun - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Gdansk

Listen over de bedste rejsemål i Polen er selvfølgelig ikke komplet uden at nævne Gdansk. Den historiske storby er ikke bare den største i det nordlige Polen, men også landets største havneby.

Gdansk har haft en stor historisk betydning. Den har nemlig spillet en vigtig rolle under 2. verdenskrig.

Byen blev genopbygget efter krigen. Heldigvis, har den formået at bibeholde sin middelalderlige charme med smalle brostensgader og smukke gamle bygninger.

Der er også et stort udvalg af små caféer, restauranter og butikker. Det er virkelig en fantastisk og billedskøn storby!

Du kan finde et bredt og varieret udvalg af gode pakkerejser til Gdansk her (reklamelink).

Derudover kan du også finde mange fine hoteller i Gdansk her (reklamelink).

De Bedste Rejsemål i Polen - Gdansk - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Sopot

I nærheden af Gdansk finder du Sopot, der er en dejlig lille bade- og kurby ved det Baltiske Hav (Østersøen).

Byen er omgivet af bakkede skovområder på den ene side. På den anden side er der til gengæld kilometervis af lange sandstrande.

Der er også et stort antal feriesteder, hvilket gør det til et populært rejsemål i Polen i sommermånederne.

Udover at slappe af og nyde de naturskønne omgivelser må du heller ikke glemme, at smutte forbi strandens lange træmole. Det er nemlig den længste i Europa!

Du kan også besøge den livlige gågade, Monte Casino Street, og den skæve bygning, Krzywy Domek. Se efter de bedste hoteller i Sopot her (reklamelink).

Sopot - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Wroclaw

Wroclaw er Polens fjerdestørste by. Det er uden tvivl endnu et af de bedste rejsemål i Polen!

Byen er beliggende på adskillige øer, der er forbundet til hinanden med et stort antal smukke broer. Alt dette er medvirkende til, at den ofte kaldes for ”Polens Venedig”.

Gennem tiden har Wroclaw været styret af mange forskellige herredømme.

Officielt har byen faktisk kun været en del af Polen siden afslutningen af 2. verdenskrig i 1945.

De mange kulturer har i dén grad sat sit præg på storbyen, som byder på en mangfoldig arkitektur. Med sine mange storslåede historiske bygninger, er det én af de smukkeste byer i Polen.

Du kan finde pakkerejser til Wroclaw her (reklamelink).

Vil du hellere planlægge på egen hånd? Så kan du også kigge efter hoteller i Wroclaw her (reklamelink).

 

Læs også: 11 Sjove Oplevelser i Wroclaw

De Bedste Rejsemål i Polen - Wroclaw - Rejs Dig Lykkelig

 

Opsummering af de bedste rejsemål i Polen


Vi har nu været inde på mange af de bedste rejsemål i Polen. Når det så er sagt, er der også mange andre steder, som du med fordel kan besøge på din ferie!

Her i guiden har jeg blot nævnt nogle af de bedste og mest populære byer og destinationer.

Hvad er dit favoritrejsemål i Polen? Hvilke steder drømmer du mest om at besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

 

Læs flere artikler fra Polen:

4 Fantastiske Byer i Polen

De Største Oplevelser i Polen

• Huskeliste til kør-selv-ferien i Europa

… Eller læs alle artikler fra Polen

 

Planlæg din rejse til Polen:

Bestil fly til Polen (reklamelink)

Bestil hotel i Polen (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Polen (reklamelink)

Bestil biludlejning i Polen (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Polen (reklamelink)

 

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

kommentarer