Guide til Offentlig Transport i Paris - Regionale toge - Rejs Dig Lykkelig

Guide til Offentlig Transport i Paris

Har du styr på, hvordan du skal komme rundt i Paris? Glem ikke at tjekke denne guide til offentlig transport i Paris, Frankrig.

Paris har et omfattende og velfungerende transportsystem, der hurtigt og nemt transporterer dig rundt i storbyen. Du kan sagtens opleve mange af de største seværdigheder i Paris til fods. Hvis du derimod gerne vil spare tid eller udforske udkanten af byen, er det en god idé at benytte offentlig transport i Paris.

På trods af at det er nemt og hurtigt at benytte offentlig transport i Paris, kan det stadig være en stor mundfuld i starten. Det kræver virkelig at du holder tungen lige i munden og undersøger tingene grundigt. Når du først har fået det lært, er det til gengæld supernemt.

Hvis du planlægger en tur til Paris, hvor du skal benytte offentlig transport, skal du blive hængende her på siden lidt endnu. Her får du en guide til offentlig transport i Paris med alle de informationer du har brug for.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af din rejse:

Bestil fly til Paris (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Paris (reklamelink)

Bestil biludlejning i Paris (reklamelink)

Bestil oplevelser i Paris (reklamelink)

 

Offentlige transportmidler i Paris


Metro

Metroen i Paris er én af verdens travleste og mest effektive metrosystemer med 16 linjer og mere end 300 stationer. De forskellige linjer er hver især markeret med et nummer og en farve, således det er nemt at skelne imellem dem.

Indgangen til metrostationerne i Paris er som regel markeret med et stort ”M”. På stationerne er der desuden skiltet med navnet på endestationerne, så du er sikker på at bevæge dig i den rigtige retning. Metroerne kører hver dag fra omkring kl. 05.30 til kl. 01.15 (kl. 02.15 på lørdage, søndage og helligdage).

Metroen er uden tvivl den nemmeste og hurtigste måde, at komme rundt med offentlig transport i Paris. De afgår som regel med få minutters mellemrum og kører i transportzone 1 og 2, der dækker hele den indre by. Bemærk at det er en god idé at undgå myldretiden omkring kl. kl. 08.00-10.00 og 17.00-20.00.

Guide til Offentlig Transport i Paris - Metro - Rejs Dig Lykkelig

 

RER-toge

RER er en forkortelse for Réseau Express Régional og består af eksprestoge, der både kører i centrum og i forstæderne. Du kan f.eks. benytte RER-togene til at komme fra Paris centrum til Disneyland, Versailles og Charles de Gaulle Airport.

Selvom at RER-togene er adskilt fra metroen, er der alligevel flere stationer, der forbinder dem med hinanden. Det er derfor vigtigt at du ikke kommer til at forveksle dem med hinanden. RER-togene har ikke så mange stoppesteder og er dermed ofte meget hurtigere end metroerne.

RER-togene kører på et transportsystem med 5 linjer og mere end 250 stationer. De forskellige linjer hedder henholdsvis A, B, C, D og E. Linjenumrene er markeret inde i en farvet cirkel på togene ligesom der også ofte er en blå cirkel med bogstaverne ”RER”. Køretiderne for eksprestogene varierer, men de kører som regel hver dag fra omkring kl. 06.00 til omkring kl. 00.45.

Bemærk at det kan være langt mere forvirrende at benytte RER-toge fremfor metroer i Paris. Du er ofte nødt til at skifte tog undervejs samtidig med at togene kører i 8 forskellige transportzoner. Hvis du ikke har styr på zonerne og mangler billetter til de rigtige zoner, risikerer du at få en bøde.


Læs også: Rejseguide til Paris

Guide til Offentlig Transport i Paris - RER-toge - Rejs Dig Lykkelig

 

Busser

Den mest behagelige form for offentlig transport i Paris er de offentlige busser, der er blevet forbedret betydeligt de seneste år. Der er bl.a. kommet elektroniske skærme op ved mange af busstoppestederne, så du nemt kan få et overblik over, hvornår den næste bus ankommer. Derudover er busserne også den mest handicapvenlige form for offentlig transport i Paris.

Det kan være svært at finde busstoppestederne i Paris, men der findes faktisk hundredvis af dem, som er spredt ud over hele byen. Busstoppestederne består enten af glas eller en simpel pæl med et skilt. Inde i bussen skal du vise buschaufføren din billet eller validerer den i én af automaterne.

Bussernes køretider varierer afhængig af de forskellige linjer, men de fleste busser kører mandag til lørdag fra kl. 07.00 til 20.30. De fleste store buslinjer kører dog endnu længere tid. Du skal desuden være opmærksom på at mange buslinjer ikke kører på søndage og helligdage.

 

Noctilien

Selvom at størstedelen af den offentlige transport i Paris ikke kører i de sene aften/nattetimer, er der stadig rig mulighed for at kommer rundt i den franske hovedstad. Noctilien er nemlig en natbusservice, der kører dagligt fra omkring kl. 00.30 til kl. 05.30.

Noctilien består af 47 linjer, der kører rundt i det centrale Paris og forstæderne. De afgår som regel hvert 15.-30. minut. Du kan genkende busserne ved at kigge efter et ”N” efterfulgt af deres sædvanlige linjenummer. Natbusserne er uden tvivl en oplagt mulighed for offentlig transport i Paris, hvis du er en natteravn.

 

Transilien-toge

Transilien-toge er regionale toge, der forbinder den franske hovedstad med en lang række områder i hele regionen Ile-de France. Netværket af regionale toge består af 8 linjer, der hedder henholdsvis H, J, K, L, N, U, P og R.

De regionale toge stopper ved næsten 400 stationer og ligner meget RER-Togene, selvom de ikke kører i Paris’ centrum. Der er dermed ikke så mange turister, der benytter sig af Transilien-togene. Det kan ofte bedst betale sig at benytte metroen til offentlig transport i Paris.

Regionale toge - Rejs Dig Lykkelig

 

Hop-on Hop-off busser

En helt anden måde at komme rundt i Paris på, er ved at hoppe på en hop-on hop-off bustur. Her kommer du rundt til mange af de største seværdigheder i Paris samtidig med at du lærer om de mange steder undervejs. Du kan med fordel købe billetter til denne populære hop-on hop-off bustur i Paris (reklamelink).

 

Sporvogne

Sporvognene i Paris forsvandt oprindeligt i det 19. århundrede, men blev genetableret i nyere tid, fordi der pludselig blev behov for mere offentlig transport i Paris. I dag findes der 10 sporvognlinjer, som primært kører i forstæderne og den ydre del af byen.

Du kommer med stor sandsynlighed ikke til at benytte sporvogne – medmindre du bor meget langt fra centrum. Hvis du skal med en sporvogn, kan du benytte den samme slags billetter som til metroen. Du kan genkende de forskellige sporvogne ved, at de hver især har deres eget linjenummer og farve. Derudover er der en cirkel med et ”T” indeni.

Guide til Offentlig Transport i Paris - Sporvogne - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Aurelien ChateaudonUnsplash

 

Billetter til offentlig transport i Paris


Du kan købe billetter ved billetautomaterne på alle metro- og togstationer, der alle sammen har mulighed for engelsk sprog. Billetautomaterne er som regel nemme at finde, fordi de er lysegrønne. Du kan også købe billetter i tobakskiosker med et grønt metro-skilt. Hvis du skal med en bus, kan du desuden købe en busbillet af buschaufføren.

Prisen for en enkeltbillet (t+ ticket) er 1,90 Euro og kan benyttes til metroer, RER-toge, busser og sporvogne i transportzone 1 og 2. Det kan ofte bedre betale sig at købe en pakke med ti billetter til 16,90 Euro. Hvis du skal på en længere tur med offentlig transport i Paris, er det ofte bedre at købe mere specifikke billetter til formålet.

 

Tips til offentlig transport i Paris


  • Hvis du kun opholder dig i centrum af Paris, kan du sagtens gå rundt mellem mange seværdigheder. Du skal dog forvente at du spilder meget tid på at gå rundt fremfor at tage offentlig transport.
  • Hvis du ikke bor i centrum af Paris, er det en god idé at bo i nærheden af en metrostation.
  • Husk altid at stemple og validerer din billet, således at du undgår en bøde.
  • Du kan finde et gratis metrokort ved informationsbåsene på metrostationerne.
  • Du kan få et meget bedre overblik over metroen i Paris ved at hente denne app med et kort over metroen i Paris.
  • Den mest handicapvenlige form for offentlig transport i Paris er de offentlige busser, der som regel har ramper osv.

Tips - Rejs Dig Lykkelig


Det var alt i denne guide til offentlig transport i Paris. Har du allerede været på storbyferie i Paris? Hvis ja, benyttede du dig så af offentlig transport i Paris? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Paris:

… Eller læs alle artikler fra Paris eller Frankrig

Planlæg din rejse til Paris:

Bestil fly til Paris (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Paris (reklamelink)

Bestil biludlejning i Paris (reklamelink)

Bestil oplevelser i Paris (reklamelink)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *