Rejseguide til Paris - Notre Dame - Rejs Dig Lykkelig

Rejseguide til Paris

Planlægger du en storbyferie i Paris? Glem ikke at tjekke denne rejseguide til Paris med mange gode tips og praktiske informationer.

Paris er Frankrigs hovedstad og er hjem til mere end 2 millioner indbyggere. Overalt i byen summer der af liv med eventyrlige bydele, charmerende gader, smuk arkitektur, ikoniske vartegn, spændende seværdigheder og imponerende kunstværker. Der er virkelig en fantastisk parisisk stemning i byernes by.

Uanset om du trænger til en storbyferie med familien, vennerne eller kæresten, er Paris det perfekte valg. Inden du tager afsted, er det dog vigtigt at du har styr på alt det praktiske. Det er netop derfor jeg har lavet denne komplette rejseguide til Paris med alt fra seværdigheder og shopping til bydele og offentlig transport.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af din rejse:

Bestil fly til Paris (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Paris (reklamelink)

Bestil biludlejning i Paris (reklamelink)

Bestil oplevelser i Paris (reklamelink)

Rejseguide til Paris - Rejs Dig Lykkelig

 

Hvornår er det bedst at besøge Paris?


Du kan sagtens besøge Paris hele året rundt, men det er vigtigt at du er opmærksom på vejret. Selvom at vejret svinger meget fra sommer til vinter, er der alligevel noget magisk over hver eneste årstid i den franske hovedstad. Du kan få et overblik over de forskellige sæsoner herunder.

Forår

I forårsmånederne fra marts til maj ligger temperaturen som regel på 12 grader i marts og stiger langsomt til omkring de 20 grader i maj. Vejret kan være meget uforudsigeligt, så det er vigtigt at du husker en paraply og regntøj.

Et af de bedste tidspunkter til at besøge Paris er i maj, hvor temperaturen er behagelig og planterne begynder at blomstre. Selvom at vejret er solrigt, er der dog stadig risiko for lidt regn. Der er desuden ikke så mange mennesker ved turistattraktionerne og priserne er som regel billigere end i højsæson.

Sommer

I sommermånederne fra juni til august svinger temperaturen i Paris som regel på mellem 20-25 grader i dagtimerne. Det er den tørreste og varmeste tid på året, så der er kun en lille risiko for regn og overskyet vejr. Sommermånederne er dog også det mest populære og dyre tidspunkt at besøge Paris. Så hvis du ikke gider store menneskemængder, lange køer og dyre priser, skal du undgå sommermånederne.

Efterår

I efterårsmånederne fra september til november ligger temperaturen som regel på omkring 21 grader i september og falder langsomt til omkring 11 grader i november. Vejret kan være uforudsigeligt og der er generelt meget vådt og blæsende.

På trods af det uforudsigelige vejr, er september et af de bedste tidspunkter til at besøge Paris. Temperaturen er stadig behagelig og vejret er ikke nær så dramatisk som senere på efteråret. Der er ikke så mange turister som i sommermånederne, priserne falder og hele byen er dækket af farverige efterårsfarver.

Vinter

I vintermånederne fra december til februar er det ikke unormalt at temperaturen ligger på mellem 5-8 grader i dagtimerne. Det er dermed vigtigt at du husker varmt tøj til når du skal udforske Paris. Det kan være lidt gråt og trist, men hvis du besøger den franske hovedstad i december er hele byen lyst smukt op med fortryllende julelys. Priserne er som regel billige i vintermånederne samtidig med at der kun er få turister.Rejseguide til Paris - Hvornår er det bedst at besøge Paris - Rejs Dig Lykkelig

 

 

Hvor mange dage skal man bruge i Paris?


Hvis du vil have en god fornemmelse af den franske hovedstad, er det en god idé at bruge mindst tre dage i Paris. På tre dage kan du nå at se mange af de største must-see seværdigheder og udforske lidt af de vigtigste bydele. Hvis du derimod gerne vil mere i dybden med Paris, er det oplagt at bruge en hel uge på at udforske byen.

 

Hvordan kommer man til Paris?


Der findes mange forskellige muligheder for at komme fra Danmark til Paris. Alligevel er der ingen tvivl om, at der er nogle rejseformer der klart foretrækkes fremfor andre.

Fly

Det er uden tvivl mest eftertragtet og fordelagtigt at flyve til Paris. Det kræver kun en kort flyrejse og vupti, så befinder du dig pludselig i byernes by. Derudover er det også den mest behagelige rejseform. Der findes mange prisvenlige og direkte flyafgange fra Danmark til Paris (reklamelink), hvor flyvetiden kun er på lidt over 3 timer.

Bil

Du kan også vælge at tage køreturen i bil fra Danmark til Paris, men du skal være opmærksom på, at det er en MEGET lang køretur. Ifølge Google Maps tager det mindst 10,5 timer fra den danske grænse, men du skal huske at medregne pauser. Det kan dermed hurtigt ende med at tage mange flere timer end først beregnet.

Tog og bus

Den billigste måde at komme til Paris på, er ved at hoppe på et tog eller en bus. Selvom at det er den billigste løsning, kan jeg bestemt ikke anbefale at tage tog eller bus hele vejen fra Danmark til Paris. Det er en meget lang rejse, som kræver at du skifter transportmiddel flere gange undervejs. Det er altså både ekstremt tidskrævende og forvirrende.

Hvordan kommer man til Paris - Rejs Dig Lykkelig

 

Hvor skal man bo i Paris?


Paris er opdelt i 20. arrondissementer (bydele), der er nummeret i en slags spiral med de laveste tal tættest på centrum. Mange af de største seværdigheder ligger i det 1. til det 8. arrondissement. Der findes tusindvis – og atter tusindvis – af hoteller i Paris, så du skal ikke være bange for, at du ikke kan finde et sted at overnatte. Herunder får du et overblik over nogle af de bedste områder at bo i Paris.

Le Marais

Le Marais ligger i det 3. og 4. arrondissement i hjertet af Paris og er nok det absolut bedste sted at bo i Paris under din storbyferie. Det er et trendy og historisk område med en charmerende parisisk stemning, et væld af seværdigheder og et godt natteliv. Hvis du vil bo centralt og være tæt på det hele, er det altså her du skal bo.

Montmartre

Montmartre ligger i det 18. arrondissement og er et af de mest populære steder at bo i Paris, selvom at det ligger langt fra byens andre seværdigheder. Montmartre er et budgetvenligt område i Paris samtidig med at det er et af de mest romantiske områder i storbyen.

Saint Germain

Saint Germain er beliggende i det 6. arrondissement centralt i Paris og byder på en fantastisk parisisk stemning. Her er der fyldt med restauranter, caféer, butikker, kunstgallerier og museer. Det er et oplagt sted at bo i Paris, hvis du er på familieferie eller romantisk weekend.

Latinerkvarteret

Latinerkvarteret ligger i det 5. arrondissement og er et godt og billigt alternativ til førnævnte Saint Germain. Her er der stadig en parisisk stemning, men stemningen er langt mere tilbagelænet. Området er især kendt for sine mange studerende og byder på et rigt forlystelsesliv, en spændende historie og smuk arkitektur.

1. arrondissement

Det 1. arrondissement er hjertet af Paris og er ét af de dyreste og mest luksuriøse områder i den franske hovedstad. Det er altså ikke her du skal bo, medmindre du har guld i lommerne. I det 1. arrondissement er du tæt på det hele og kan opleve en overflod af verdensberømte seværdigheder med alt fra Louvre til Jardin des Tuileries.


Læs også: Bydele i Paris: Beskrivelse af de 20 arrondissementer
Læs også: De bedste steder at bo i Paris som turist

Hvor skal man bo - Rejs Dig Lykkelig

 

Hvordan kommer man rundt i Paris?


Paris har et omfattende og velfungerende transportsystem, der hurtigt og nemt transporterer dig rundt i storbyen. Du skal dog være opmærksom på, at du sagtens kan opleve mange af de største seværdigheder i Paris til fods. Herunder får du et lille udpluk af de mest populære transportmidler for turister i Paris.

Metro

Metroen i Paris er én af verdens travleste og mest effektive metrosystemer. Det er uden tvivl den nemmeste og hurtigste måde, at komme rundt med offentlig transport i Paris. Metroerne afgår som regel med få minutters mellemrum og kører i transportzone 1 og 2, der dækker hele den indre by.

RER-toge

RER-toge er et system af eksprestoge, der både kører i centrum og forstæderne. De kører bl.a. forbi Charles de Gaulle Airport, Disneyland og Versailles uden for byen. RER-togene har ikke så mange stoppesteder og er dermed ofte meget hurtigere end metroerne. Det kan dog være langt mere forvirrende at benytte dem.

Busser

Den mest behagelige form for offentlig transport i Paris er de offentlige busser, der kører rundt over hele byen. Der findes hundredvis af stoppesteder, så det burde ikke være noget problem at finde et busstoppested i nærheden af dig. Du skal dog være opmærksom på at mange busser i Paris kun kører fra mandag til lørdag.


Læs også: Guide til Offentlig Transport i Paris

Rejseguide til Paris - Hvordan kommer man rundt i Paris - Rejs Dig Lykkelig

 

Hvad skal man opleve i Paris?


Paris er spækket med verdensberømte seværdigheder, der ligger spredt udover hele byen. Du kan gå på opdagelse i alt fra ikoniske vartegn og smukke haver til imponerende museer og fascinerende arkitektur. Få et overblik over nogle af de absolut bedste seværdigheder og oplevelser i Paris herunder.

1. Eiffeltårnet

Den største og mest populære seværdighed i Paris er selvfølgelig Eiffeltårnet, der byder på en enestående panoramaudsigt over Paris. På en klar dag, kan du efter sigende se op til 67 kilometer væk. Du kan med fordel bestille en tur op i Eiffeltårnet i Paris her (reklamelink).

2. Louvre

Louvre er beliggende centralt i Paris og er det største og måske mest kendte museum i verden. Her kan du opleve en overflod af verdensberømte kunstværker. Det mest populære kunstværk er Leonardo da Vincis verdensberømte maleri af Mona Lisa. Det er en god idé at forudbestille dine billetter til Louvre på GetYourGuide  (reklamelink).

3. Triumfbuen

Triumfbuen er et imponerende bygningsværk, der blev opført af Napoleon som en hyldest til den franske hær. Under Triumfbuen ligger den ukendte soldats grav med en evig flamme til minde om de faldne soldater under 1. verdenskrig. Hvis du vil nyde udsigten fra toppen af Triumfbuen, kan du købe billetter til Triumfbuen her (reklamelink).

4. Disneyland Paris

Lidt uden for Paris finder du Disneyland Paris, der er den mest besøgte forlystelsespark i Europa. Her bliver du mødt af et magisk univers for hele familien med omkring 42 sjove og eventyrlige forlystelser. Du kan med fordel købe denne populære 1-dags billet til Disneyland Paris (reklamelink).

5. Notre Dame

Notre Dame er en katolsk domkirke og en gotisk katedral, der er kendt for at være et sandt arkitektonisk vidunder. Den smukke kirke stod færdig i 1345 efter næsten 200 års arbejde og er dermed en af de ældste bygninger i Paris.

Notre Dame - Rejs Dig Lykkelig

6. Jardin du Luxembourg

Jardin du Luxembourg har tidligere fungeret som en slotshave, men er i dag blevet omdannet til en smuk offentlig bypark i centrum af Paris. Parken er hjem til et majestætisk palads samt grønne plæner, farverige blomsterbede, sprudlende springvand og skulpturer af franske dronninger.

7. Musée d’Orsay

Musée d’Orsay ligger i en smuk nedlagt stationsbygning og er et imponerende kunstmuseum i Paris. Her kan du opleve verdens største samling af impressionistisk kunst med fokus på fransk kunst fra 1848 til 1914. Du kan købe billetter til Musée d’Orsay her (reklamelink).

8. Montmartre

Montmartre ligger i det 18. arrodissement og er et charmerende kunstnerkvarter. Her kan du opleve det ægte Paris med kunstneriske sjæle, smukke bygninger, hyggelige fortovscaféer, brostensbelagte gader, snævre gyder og stejle trapper. En af de bedste oplevelser i Paris er helt klart at farer vildt i Montmartres smalle gader.

9. Versailles

Château de Versailles er et enormt og ekstravagant slot, der er beliggende lidt uden for Paris. I dag er slottet optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er blandt de mest overdådige slotte i verden. Du kan finde et stort udvalg af billetter til Versailles på GetYourGuide (reklamelink).

10. Sacré Coeur

På Montmartres bakketop højt over Paris står Sacré Coeur, der er en smuk katolsk kirke opført i hvide kalksten. Den er beliggende i 130 meters højde og byder på en fantastisk panoramaudsigt over Paris. Glem ikke at tage en tur indenfor i kirken, der er utroligt smukt udsmykket.


Læs også: 18 Must-see Seværdigheder i Paris

Sacre Coeur - Rejs Dig Lykkelig

 

Hvor skal man shoppe i Paris?


Den franske hovedstad er et vaskeægte modemekka med et enormt udvalg af shopping muligheder. Der er noget til enhver type shopper, uanset om du leder efter dyre designerbutikker eller budgetvenlige butikker. Det er altså ikke uden grund at shopping i Paris er blandt verdens bedste. Du kan se et lille udpluk over nogle de bedste steder til shopping i Paris herunder.

Champs-Élysées

Champs-Élysées er en lang boulevard, der strækker sig over 1,9 kilometer og er spækket med smukke bygninger, brede fortove, høje træer, fortovscaféer og butikker. Det er én af verdens mest berømte shopping gader og byder primært på eksklusive designerbutikker. Alligevel er der dog også lidt budgetvenlige butikker at vælge imellem.

Galeries Lafayette

Galeries Lafayette er et eksklusivt stormagasin i Paris, der simpelthen er så smukt og overdådigt, at det er en stor oplevelse i sig selv. Stormagasinet består af flere etager med tusindvis af luksusmærker med alt fra tøj til accessoires.

Forum des Halles

Forum des Halles var engang et kæmpestort udendørs madmarked, men er i dag omdannet til et stort underjordisk indkøbscenter. Her finder du et stort udvalg af internationale kædebutikker, der er spredt udover flere etager.

Les Quatre Temps

Les Quatre Temps er et kæmpestort shoppingcenter i Paris med mere end 200 butikker og 50 restauranter fordelt på flere etager. Her er der et meget forskelligartet udvalg af butikker. Der er både mærkevarebutikker og budgetvenlige butikker med et overkommeligt prisniveau.


Læs også: Paris Shopping Guide

Rejseguide til Paris - Hvor skal man shoppe - Rejs Dig Lykkelig

 

Gode tips og hurtige facts om Paris


  • Valutaen i Paris er euro. 1 euro svarer til cirka 7,5 danske kroner.
  • Det er nemt at finde hæveautomater og kreditkort accepteres de fleste steder. Du skal dog være opmærksom på, at mange steder ikke accepterer betaling med kreditkort, hvis beløbet er under 15-20 euro.
  • Der er ingen tidsforskel mellem Paris og Danmark.
  • Du kan sagtens gå rundt til fods mellem mange af de største seværdigheder i Paris centrum.
  • Der er ikke noget krav om at give drikkepenge i Paris, men alligevel er det værdsat at give 10-15 % i drikkepenge på restauranter. Bemærk at det allerede kan være inkluderet i regningen. Du bør også give et par euro til piccoloen, der tager din kuffert.

Det var alt i denne komplette rejseguide til Paris med alt du skal vide inden din storbyferie. Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur til Paris? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Planlægger du en rejse til Paris? Glem ikke at læse følgende artikler:

… Eller læs alle artikler fra Paris eller Frankrig

Planlæg din rejse til Paris:

Bestil fly til Paris (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Paris (reklamelink)

Bestil biludlejning i Paris (reklamelink)

Bestil oplevelser i Paris (reklamelink)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.