Skønne Haver og Parker i London - Richmond Park - Rejs Dig Lykkelig

11 Skønne Haver og Parker i London

Planlægger du en storbyferie i London? Glem ikke at tjekke denne artikel med de bedste haver og parker i London, England.

London er propfyldt med haver og parker. Ja, faktisk er det en af de grønneste hovedstæder i verden og er hjem til tusindvis af grønne områder. Uanset om du er interesseret i dekorative parker, kongelige haver eller rå naturområder, kan du finde det hele i Storbritanniens hovedstad.

Hvis du planlægger en storbyferie til London, skal du blive hængende her på siden lidt endnu. Her får du en liste over de skønneste haver og parker i London, England.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af din rejse:

• Bestil fly til London (reklamelink)

• Bestil oplevelser i London (reklamelink)

 

Skønne Haver og Parker i London:


1. Hyde Park og Kensington Gardens

Den mest populære park i London er Hyde Park, som er et skønt åndehul midt i storbyens stress og jag. Parken er forbundet med Kensington Gardens, der er beliggende på modsatte side af søen, The Serpentine.

De to kongelige parker udgør tilsammen en af verdens største byparker. Her finder du mange spændende arrangementer året rundt, herunder Winter Wonderland, koncerter og forestillinger. Der er også et rigt dyreliv med søde små egern, fugle og meget mere.

Skønne Haver og Parker i London - Hyde Park - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Greenwich Park

Greenwich Park er endnu en af de kongelige parker i London og er fyldt med skønne grønne områder. Parken er beliggende højt over byen og byder på fantastiske udsigter over den britiske hovedstad. Den bedste udsigt får du fra statuen af General Wolfe ved Royal Observatory.

Greenwich Park - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Regent’s Park i London

En anden af de bedste og smukkeste parker i London er Regent’s Park. Det er en af byens kongelige parker og er især kendt for sine smukke rosenhaver og store udendørs sportsarealer.

Parken byder desuden på en sø med bådudlejning, gode legepladser og et stort udvalg af sports- og underholdningsfaciliteter. Du kan også finde mange flotte vandrestier, universitetsbygninger og meget mere i Regent’s Park.


Læs også: 18 Must-See Seværdigheder i London

Regents Park - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Battersea Park

Ved bredden af Themsen-floden finder du Battersea Park, som er en af de mest populære parker i London. Her bliver du mødt af store grønne områder, en sø med springvand og bådudlejning, legepladser og mange spændende attraktioner.

Gå en tur langs floden, lej en båd, slap af i græsset, besøg et kunstgalleri eller se en buddhistisk pagode. Du kan også spille minigolf, slippe børnene fri i en klatrepark, prøve alverdens sportsfaciliteter og meget mere.

Battersea Park - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Kew Gardens

Kew Gardens er måske ikke ligefrem gratis som de andre parker på listen. Ikke desto mindre, er den alligevel alle pengene værd! Haven er beliggende lidt uden for London og er kendt som en af verdens vigtigste botaniske haver.

Den skønne have er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og dækker over et enormt område med tusindvis af forskellige plantearter. Du kan med fordel købe billetter til Kew Gardens her (reklamelink).


Læs også: London Bucketlist: 60+ Oplevelser i London

Kew Gardens - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Richmond Park

Ikke langt fra Kew Gardens finder du Richmond Park, som er den største af de kongelige parker i London. Her bliver du mødt af et fantastisk naturreservat med rå natur, sjældne plantearter og hundredvis af dådyr, som går frit rundt inde i parken.

Skønne Haver og Parker i London - Richmond Park - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Sky Garden

En af de mest specielle parker i London er Sky Garden, som er byens højest beliggende offentlige have. Sky Garden er nemlig placeret inde i en skyskraber i 155 meters højde! Her bliver du mødt af en skøn grøn oase og en betagende 360-graders udsigt over London.

Det er helt specielt at befinde sig i en skyskraber samtidig med at man er omgivet af græs og planter. Det bedste af det hele er, at det endda er gratis. Du skal bare sørge for at reserverer dine gratis billetter til Sky Garden på forhånd.


Læs også: 14 Smukke Udsigtspunkter i London

Sky Garden - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Holland Park i London

Der hersker ingen tvivl om, at Holland Park er en af de flotteste og bedste parker i London. Her er der fyldt med smukke formelle haver, farverige blomster og omstrejfende påfugle.

Parkens højdepunkt er Kyoto Garden, som er en japansk inspireret have med japanske ahorntræer, kirsebærtræer, en dam og et vandfald. Holland Park byder desuden på et imponerende palæ, en legeplads, gode sportsfaciliteter og meget mere.



9. St. James’s Park

St. James’s Park er en af Londons mest berømte parker og er omgivet af nogle af byens mest ikoniske seværdigheder. I hjertet af parken finder du en fredelig sø med et rigt fugleliv. Hvis du er heldig, møder du måske nogle af parkens berømte pelikaner.


Læs også: 12 Fortryllende Slotte i London

Skønne Haver og Parker i London - St. James’s Park - Rejs Dig Lykkelig

 

10. Hampstead Heath

Hvis du leder efter en dejlig upoleret park er Hampstead Heath et rigtig godt bud. Parken er beliggende i udkanten af byen og er hjem til store grønne områder med gamle skove, enge, søer og sumpe.

Den populære park er beliggende på et af de højeste punkter i London og byder på betagende udsigter over byen! Derudover byder Hampstead Heath bl.a. også på gode vandrestier, legepladser, swimmingpools, sportsfaciliteter og et rigt dyreliv.

Skønne Haver og Parker i London - Hampstead Heath - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Crystal Palace Park

Så er vi kommet til rosinen i pølseenden. Crystal Palace Park er en af de bedste parker i London for børnefamilier. Her kan I møde enorme dinosaurskulpturer, som lurer bag træerne til stor begejstring for børnene. Det var faktisk verdens første dinosaurskulpturer!

Crystal Palace Park byder desuden på en victoriansk forhistorisk temapark, en stor labyrint, sjove legepladser og en engelsk landskabshave. Der er også flere søer, hvoraf den største byder på udlejning af pedalbåde.

Crystal Palace Park - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over de skønneste haver og parker i London. Kender du andre gode parker i London? Hvilke drømmer du mest om at besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra London:

… Eller læs alle artikler fra London eller England

Planlæg din storbyferie i London:

• Bestil fly til London på Momondo.dk (reklamelink)

• Bestil biludlejning i London på Discovercars.dk (reklamelink)

• Bestil oplevelser i London på GetYourGuide.dk (reklamelink)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.