14 Udsigtspunkter i London - Rejs Dig Lykkelig

14 Smukke Udsigtspunkter i London

Planlægger du en storbyferie i London? Glem ikke at tjekke denne liste med de bedste og smukkeste udsigtspunkter i London, England.

London er en fantastisk storby med en imponerende skyline, der bedst opleves fra oven. Uanset om du tager op i høje skyskrabere, krydser broer, sejler på vandet eller slapper af i parker, kan du finde mange imponerende udsigter i London.

Hvis du planlægger en storbyferie i den britiske hovedstad, skal du blive hængende lidt endnu. I denne guide får du en liste over de smukkeste udsigtspunkter i London.

Listen indeholder alt fra gratis udsigtspunkter til udsigtspunkter, der er værd at betale for. Inden du fortsætter, må du heller ikke glemme at læse min artikel om must-see seværdigheder i London.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til London (reklamelink)

Bestil hotel i London (reklamelink)

Bestil pakkerejse til London (reklamelink)

Bestil oplevelser i London (reklamelink)

 

Udsigtspunkter i London:


1. The Shard

Et af de bedste udsigtspunkter i London er beliggende på toppen af The Shard, der er Londons højeste skyskraber.

The Shard er 310 meter høj og består af 95 etager, hvoraf observationsdækkene er beliggende på etage 68, 69 og 71.

De tre observationsdæk byder på en enestående og uforstyrret 360 graders udsigt over London i al sin pragt. Ja, faktisk kan du efter signede se helt op til 65 kilometer væk på en klar og skyfri dag.

Du kan med fordel købe billetter til The Shard her (reklamelink). Prisen er måske lidt pebret, men det er altså også det bedste udsigtspunkt i London.

The Shard - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Monumentet

Monument to the Great Fire of London er nok et af de mest oversete udsigtspunkter i London. Dette 62 meter høje monument står som et minde om den store brand, der hærgede i London i 1666.

Kravl op af de 311 smalle trappetrin til udsigtsplatformen i toppen. Her bliver du mødt af en fantastisk udsigt over storbyen i al sin pragt.


Læs også: London Bucketlist: 60+ Oplevelser i London

 

3. London Eye

Et andet af de bedste udsigtspunkter i London er London Eye, der samtidig også er en af de mest ikoniske seværdigheder i den britiske hovedstad.

Med en højde på 135 meter, er London Eye faktisk det højeste pariserhjul i hele Europa. Fra toppen af London Eye, kan du nyde byens næsthøjeste udsigtspunkt med frit udsyn til mange af de største seværdigheder.

En tur hele vejen rundt i det verdensberømte pariserhjul varer i omkring 30 minutter. Du kan finde et stort udvalg af billetter til London Eye her (reklamelink).

14 Udsigtspunkter i London - London Eye - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Duck & Waffle

Duck & Waffle er en meget populær restaurant, der er beliggende på 40. etage i Heron Tower i Londons finansdistrikt.

Restauranten har åbent døgnet rundt og serverer alverdens lækre retter med alt fra vafler og sandwichs til and og steaks. Det er ikke ligefrem Londons billigste restaurant, men til gengæld får du en helt unik madoplevelse med i prisen.

Restauranten har nemlig store gulv til loftvinduer. Dette giver dig muligheden for, at nyde din mad med én af de bedste panoramaudsigter over London i baggrunden.


Læs også: Shopping Guide til London

 

5. Sushi Samba

Sushi Samba er ligesom Duck & Waffle også beliggende i Heron Tower, bare på 38. og 39. etage. Her finder du ligeledes et af de bedste udsigtspunkter i London samt et højt prisniveau, der dog er alle pengene værd.

Sushi Samba serverer alt fra japanske- til brasilianske retter, der smager fantastisk. Det kan især anbefales, at nyde maden på terrassen, der er Europas højest beliggende udendørs restaurant-terrasse.

 

6. Greenwich Park

Greenwich Park er én af de royale parker i London og byder på en fantastisk udsigt over Londons skyline.

Den bedste udsigt fra parken, finder du foran statuen af General Wolfe, der er placeret uden for Royal Observatory. Der er ingen tvivl om, at det er et af de bedste gratis udsigtspunkter i London!

Greenwich Park - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Up at the O2

Hvis du leder efter et anderledes udsigtspunkt i London, kan du overveje at bestige den store O2 underholdningsarena.

Up at the O2 er en 90 minutters oplevelse, hvor du går hele vejen fra den ene ende af arenaen til den anden. Der skulle efter sigende være nogle fantastiske udsigter undervejs. Du kan købe billetter til Up at the O2 her (reklamelink).

 

8. Sky Garden

Det er umuligt, at lave en liste over de bedste og smukkeste udsigtspunkter i London uden at nævne Sky Garden.

Som navnet indikerer, er det ganske rigtigt, en have oppe i højderne. Ja, faktisk er det endda Londons højest beliggende offentlige have.

Sky Garden er beliggende i en skyskraber i 155 meters højde og byder på en skøn grøn oase med en betagende 360-graders udsigt over London. Det er en helt speciel oplevelse, at befinde sig i en skyskraber højt over byen imens du er omgivet af græs og planter.

Det bedste af det hele er, at det endda er fuldstændig gratis. Alt du skal gøre er, at reserverer dine gratis billetter til Sky Garden på forhånd.


Læs også: 16+ Gratis Oplevelser i London

14 Udsigtspunkter i London - Sky Garden - Rejs Dig Lykkelig

 

9. Primrose Hill

Primrose Hill ligger i den nordlige ende af Regents Park og er et naturskønt område med smukke udsigter over Londons skyline. Herfra kan du bl.a. se the Shard og London Eye i det fjerne.

Primrose Hill er endnu et gratis udsigtspunkt i London, der ikke er så kendt blandt turister endnu. Det er dog et yndet udflugtsmål for befolkningen, der ofte nyder en drink eller en picnic til den betagende udsigt.


Læs også: 11 Skønne Parker i London

 

10. Frank’s Cafe

Frank’s Cafe ligger i Peckham, der er en bydel i udkanten af London. Det er dermed ikke et udsigtspunkt, som du bare tilfældigvis kommer forbi.

På trods af, at caféen egentligt er beliggende ovenpå et parkeringshus, er der alligevel en utroligt populær hipster-atmosfære.

I caféen kan du købe mad og drinkkevarer til overkommelige priser. Frank’s Cafe er især et af de bedste udsigtspunkter i London ved solnedgang.

 

11. Tower Bridge

Et af de bedste og mest populære udsigtspunkter i London, finder du fra Tower Bridges to øverste gangbroer. Det er også en af de mest ikoniske seværdigheder i London, så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk?

De to gangbroer, der forbinder de to tårne i Tower Bridge, byder på en god udsigt. Her kan du se floden Themsen, the Shard, London Bridge, Saint Paul’s Cathedral og meget mere.

Hvis du ikke er bange for højder, kan du desuden udfordre dig selv ved, at træde ud på et glasgulv. Det er virkelig en grænseoverskridende og sjov oplevelse. Køb billetter til Tower Bridge her (reklamelink).

Tower Bridge - Rejs Dig Lykkelig

 

12. Emirates Air Line Cable Car

Emirates Air Line Cable Car er en svævebane, der krydser Themsen-floden. Den fungerer egentligt som en form for offentlig transport.

Svævebanen forbinder North Greenwich med Royal Docks og byder på udmærkede udsigter over London undervejs. Turen tager omkring 10 minutter pr. vej og koster kun omkring 30 kr. pr. person.

 

13. ArcelorMittal Orbit

ArcelorMittal Orbit er endnu et af de bedste udsigtspunkter i London – og nok også det mest specielle. Dette 114 meter høje observationstårn blev bygget til OL i 2012 og er kendt for at være Storbritanniens største skulptur.

Tag elevatoren eller trapperne op til observationsdækket i 80 meters højde, hvorfra du har fantastisk udsigt.

Når du skal ned derfra igen, kan du vælge at rutsje ned i verdens længste og største rutsjebane. Du kan købe billetter til ArcelorMittal Orbit her (reklamelink).


Læs også: Rejseguide til London

 

14. Saint Paul’s Cathedral

Saint Paul’s Cathedral er en mere end 300 år gammel domkirke, der er blandt de største kirker i Nordeuropa. Den smukke domkirkes kuppel dominerer Londons skyline, så det er nærmest umuligt, at undgå den under din storbyferie.

For at komme op i kuplen, skal du kæmpe dig op af omkring 530 trappetrin til Golden Gallery i toppen af den imponerende kuppel.

Turen er hård, men du bliver til gengæld belønnet med en betagende udsigt over det centrale London fra 85 meters højde. Du kan forudbestille dine billetter til Saint Paul’s Cathedral her (reklamelink).

Saint Pauls Cathedral - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over de bedste og smukkeste udsigtspunkter i London. Kender du andre gode udsigtspunkter i London? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra London:

London Bucketlist: 60+ Oplevelser i London

18 Must-See Seværdigheder i London

Shopping Guide til London

Fortryllende Slotte i London og Omegn

Oplevelser i London for Børn og Teenagere

… Eller læs alle artikler fra London eller England

Planlæg din storbyferie i London:

Bestil fly til London (reklamelink)

Bestil hotel i London (reklamelink)

Bestil pakkerejse til London (reklamelink)

Bestil biludlejning i London (reklamelink)

Bestil oplevelser i London (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *